Forskerpræsentation - Mette Skovgaard Væver – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Børn og unges trivsel > Find vores forskere > Udvalgte forskerpræsentationer > Forskerpræsentation - ...

21. november 2017

Forskerpræsentation - Mette Skovgaard Væver

SPÆD- OG SMÅBØRNS TRIVSEL

Nyere danske skøn viser, at 15-20% af de danske børn er i risiko for mistrivsel, og mange børns problemer bliver først opdaget, når det når skolealderen. Men tidlig mistrivsel kan have alvorlige konsekvenser for barnet, for familien - og for hele samfundet.

Børns mistrivsel skal opdages tidligt

Som leder af Center for Tidlig Indsats og Familieforskning (CIF) på Københavns Universitets Institut for Mette Skovgaard Væver. Foto: Joachim RodePsykologi, er lektor Mette Skovgaard Væver blandt de danske forskere, der har størst viden om spæd- og småbørns psykiske udvikling og om konsekvenserne af dårlig trivsel og tilknytning på et tidligt tidspunkt i barnets liv.

I bogen 'Udsatte børn og unge' præsenterer Mette Skovgaard Væver tungtvejende beviser for, at en af de vigtigste udviklingsmæssige milepæle for spæd- og småbørn er etableringen af et nært og stabilt følelsesmæssigt bånd til barnets mor eller en anden primær omsorgsperson.

Forskningen viser, at en tryg tilknytning i barndommen er en vigtig beskyttende faktor, og hvis den mangler, udgør det en risikofaktor for barnets psykiske sundhed – også på langt sigt. Den tidlige forældre-barn-tilknytning fungerer nemlig som en skabelon for barnets fremtidige sociale relationer og hjælper barnet til at udvikle evnen til at håndtere stressede situationer og regulere stress og negative følelser senere i livet. En evne, som er afgørende for en stor del af de følelsesmæssige og sociale funktioner, vi som mennesker benytter os af hver dag. F.eks. vores sociale kompetencer, vores moralske udvikling, empati og vores evne til at tilegne os akademisk viden.

Og netop evnen til at regulere stress og negative følelser udvikles bedst, når det spæde barn oplever en tryg tilknytning til sin mor eller en anden primær omsorgsperson.

Tidlig opsporing godt for barnet, for familien og for samfundsøkonomien

Omkring 60 procent af børnene i danske familier har den trygge tilknytning, som er så vigtig. De resterende børn viser et utrygt eller et desorganiseret tilknytningsmønster, som begge - og særligt det desorganiserede - udgør en risiko for udvikling af adfærdsforstyrrelser og andre psykiske vanskeligheder.

Blandt forskere og fagpersoner er der i dag enighed om, at tidlig opsporing af og indsats i forhold til de børn, som er i fare for at udvikle tilknytningsforstyrrelser er afgørende. Den amerikanske økonom James J. Heckman modtog i 2000 Nobelprisen i økonomi for at udvikle en statistisk model, der kan måle effekten af sociale indsatser – blandt andet de samfundsøkonomiske gevinster ved tidligt at investere i effektive indsatser, der kan forbedre børn og unges trivsel, og det betyder, at politikere både lokalt i kommunerne og national er blevet opmærksomme på betydningen af tidlig indsats.

Alligevel har det sundhedsfaglige frontlinjepersonale - for eksempel pædagoger, jordmødre, læger og i særdeleshed sundhedsplejerskerne - kun få solide og standardiserede redskaber til rådighed i opsporingen af børn med tidlige psykosociale vanskeligheder.

Forskere underviser sundhedsplejersker

I Center for Tidlig Indsats og Familieforskning arbejder Mette Skovgaard Væver og hendes kolleger med behandlings- og grundvidenskabelig forskning, der udvikler og afprøver konkrete metoder, der hjælper fagprofessionelle til tidligt at identificere de spæd- og småbørn, der er i fare for at mistrives.

Forskningsprojektet 'Copenhagen Infant Mental Health Project (CIMHP)'er et samarbejde mellem universitetets Babylab-forskere, Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning og kommunens sundhedspleje i de fem områder Amager, Brønshøj/Vanløse og Indre by/Østerbro, Vesterbro/Valby/Kongens Enghave og Nørrebro/Bispebjerg.

Her afprøver Mette Skovgaard Væver og hendes forskerkolleger sammen med de medvirkende sundhedsplejersker en systematisk screenings-metode, der kaldes 'Alarm Distress Baby Scale' (ADBB), som bruges ved sundhedsplejerskernes hjemmebesøg hos børnefamilierne til at identificere tidlig mistrivsel og stress hos spædbarnet, og kan hjælpe sundhedsplejersken til en ensartet og objektiv vurdering af det 0-2-årige barns psykiske trivsel.

Siden projektet startede i Københavns Kommune har interessen bredt sig til en tredjedel af landets kommuner, og forskerne har undervist hundredevis af sundhedsplejersker og øvrige fagprofessionelle over hele Danmark i at anvende ADBB-screenings-metoden. På den måde kan sundhedsplejerskerne mere præcist vide, hvilke spædbørn, der viser tidlige tegn på social tilbagetrækning og psykisk mistrivsel og, og som bør henvises til yderligere udredning og eventuel have tilbudt støtte fra kommunen.

Mette Skovgaard Væver i medierne: