Bygningshistorie - Det Samfundsvidenskabelige Fakultet – Københavns Universitet

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet
Resize Print Bookmark and Share

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet > Om fakultetet > Historie > Bygningshistorie

Bygningshistorie

Indtil august 2005 boede fakultetet på følgende adresser:

I august 2005 flyttede alle institutter (undtagen økonomi) samt fakultetssekretariatet til det gamle Kommunehospitals bygninger i Øster Farimagsgade 5. Komplekset hedder i dag Center for Sundhed og Samfund (CSS).

Uddrag af Kommunehospitalets bygningshistorie (kilde ”Sygeplejersken”, blad nr. 51/1998)

Kommunehospitalets historie går tilbage til den 19. september 1863, hvor de første patienter blev modtaget. Betalingen for ”Kuur og Pleie” var dengang fastsat i Mark og Skilling, for det var en halv snes år før møntreformens kroner og øre.

Kommunehospitalet blev opført på landlige arealer uden for den gamle middelalderby for at afhjælpe det udækkede behov for hospitalskapacitet, som havde vist sig ti år tidligere, da en stor koleraepidemi rasede og krævede mange dødsofre. Under koleraepidemien måtte man oprette teltlejre, og forholdene for de syge var kummerlige.

Kommunehospitalets arkitekt var den anerkendte Christian Hansen. Det astronomiske observatorium på Nørrevold i København – ikke langt fra Kommunehospitalet – er et andet af hans bygningsværker (1861). Det oprindelige bygningskompleks har form som et stort H. På det store areal, som begrænses af gaderne Øster Farimagsgade, Bartholinsgade, Øster Søgade og Gammeltoftsgade, ligger desuden en række andre større og mindre bygninger.
Endnu i 1960'erne var der planer om at udvide Kommunehospitalet med en ny stor sengefløj mod søerne, men de daværende planer om en moderne motorvej langs søerne harmonerede ikke med en hospitalsudvidelse. I stedet blev det Hvidovre Hospital, der skabte den nødvendige kapacitetsudvidelse og fornyelse, og en god del af Kommunehospitalets afdelinger flyttedes dertil.

Frederiksholms Kanal 4 (Institut for Antropologi)

Hovedbygningen er iflg. inskription over porten opført år 1888 for Heinrich Marsmann.
Bygningen, som er tegnet af arkitekt Valdemar Ingemann (1840 - 1911) i hollandsk rennæsance, har tidligere huset Kunstforeningens sæde.

Linnésgade 22 

Linnésgade 22 er opført i 1885, og er i sin byggeteknik et meget tidstypisk Københavnerhus. 
Bygningen er i 5 etager med Københavnertage, og der er både høj og dyb kælder.
Før universitetet overtog bygningerne, var der bogtrykkeri i baghuset.

Rosenborggade 15-17 (Institut for Statskundskab)

Opført i 1916 som en "borg" i nationalromantisk stil for KFUM.
Arkitekt Henning Hansen.

Store Kannikestræde 13 (fakultetssekretariatet)

I 1728 brændte hele Store Kannikestræde. 
Nr. 13 blev tegnet i 1732 og først opført i 1752 efter tegningerne. 
Blev midt i 1800-tallet solgt til "Det Søsterlige Velgørenheds Selskab", som i 1868 lod gavlkvisten nedbryde og erstatte med en fuld 3. etage.

Bispetorvet 1-3 (del af Økonomisk Institut)

Huset er oprindeligt opført som flere mindre bolighuse, som i 1900 blev sammenlagt til et hovedsæde for foreningen Studentersamfundet. Dengang blev facaderne tilføjet et stærkt nationalromantisk fremtoning.

I 1917 købte Handels- og Kontoristforeningen huset, og ombyggede huset med Godtfred Tvede som arkitekt. Denne tilførte huset et mere stilrent udtryk om end i en noget opulent klassicistisk stil. Gårdrummet blev inddraget til den nuværende Alexandersal, og hele huset blev omdisponeret.

Sidenhen erhvervede Københavns Universitet huset, og dette blev bl.a. anvendt af jurister og økonomer. I denne periode led huset af talrige og mindre heldige indvendige ombygninger, samt af manglende vedligeholdelse.

I 1995-1996 ombyggede og renoverede David Bretton-Meyer's tegnestue hele huset. Målet var så vidt muligt at bringe huset op til moderne standarder hvad kontor- og auditoriekrav angik, og samtidig at udføre dette i tråd med de temaer som Godtfred Tvede havde anslået ved ombygningen i 1917.

Studiegården i Studiestræde og Sankt Peders Stræde (Økonomisk Institut)

Studiegården er opført i 1916 for Københavns Universitet som del af det samlede Studiegårdskompleks.

Efter branden i 1728 opførtes ny professorgård efter J.F. Ramus tegning.

Den brændte igen i 1795, blev atter genopbygget og i 1828 sammen med en tilstødende professorgård i Sankt Peders Stræde (se Universitets Annekset) indrettet til Polyteknisk læreanstalt med H.C. Ørsted som direktør.

I 1890 forlod læreanstalten bygningen, som siden har indgået som en del af Studiegårdskomplekset. Fremstår i dag delvist forbygget.

Sankt Peders Stræde nr. 13 blev opkøbt af Universitet i 1625 og herefter anvendt til professorresidens. Den brændte i 1728 og blev genopbygget efter J.F. Ramus tegning, 1753. Den overlevede både den næste brand og bombardementet og blev i 1828 indrettet til Polyteknisk læreanstalt tilligemed H.C. Ørsteds professorgård i Studiestræde, som den stødte op til. I 1835 erhvervedes Sank Peders Stræde 15 med henblik på udvidelse af læreanstalten. Den gamle professorbolig fik i 1860 påbygget en etage. I 1916, efter at læreanstalten var rykket ud, tilbyggedes så Martin Borchs Studiegårdskompleks, som erstattede nr. 7-11.