Arbejdsløs? - det er din egen skyld – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Samfundsvidenskab > Nyheder og debat > Arbejdsløs? - det er d...

08. maj 2017

Arbejdsløs? - det er din egen skyld

ARBEJDSLØSHED

Hvor arbejdsløshed tidligere var et kollektivt problem – det var ”samfundets skyld” - er det i dag et privat og individuelt problem, hvis man ikke har job, og noget, de fleste arbejdsløse skammer sig over. Evnen til at finde arbejde handler i dag mindre om objektive færdigheder som uddannelse eller kurser, og mere om personlige kvaliteter som motivation, fleksibilitet og charme, og det belaster psyken hos de arbejdsløse, viser ny forskning fra Institut for Psykologi.

Holdningen er klar - både hos de arbejdsløse selv og hos jobkonsulenterne i dagpengesystemet: Hvis du er arbejdsløs, så er det et personligt problem. Det viser ny forskning af ungdomsforsker og socialpsykolog Sabina Pultz, som i sit ph.d.-projekt har kortlagt dagpengesystemets tilgang til de arbejdsløse.
Forskningen baserer sig på en stor spørgeskemaundersøgelse blandt unge og yngre dagpengemodtagere og en kontrolundersøgelse med 183 A-kasse medlemmer i arbejde samt 39 dybdegående interviews og feltobservationer på et større A-kasse-kontor.

Undersøgelserne kortlægger, hvordan problemet arbejdsløshed i dag i stigende grad er blevet til et personligt anliggende.

- Tidligere var det samfundets skyld, hvis man ikke kunne finde job – i dag er det din egen. Og dagpengesystemets tilgang til de arbejdsløse er med til at understrege den individualiserede tilgang. Der lægges op til at den arbejdsløse ”arbejder med sig selv”, sin personlighed og sit netværk for at finde et arbejde, fortæller hun.

I dagpengesystemet opfordres de arbejdsløse forholdsvist aggressivt til at ”netværke” sig til et job, og i den forbindelse problematiseres f.eks. det at være introvert. I A-kassen nævnes ofte en selvhjælpsbog, hvor introverte personer kan lære den proaktive og udfarende adfærd, som kræves i forhold til at bruge sit netværk. Man kan komme på kursus i LinkedIn men der er også mere kulørte titler såsom ”Personlig branding: Mig/AS” og ”Overtal andre til at sige ja”.

- Evnen til at få et job handler for den enkelte arbejdsløse i dag mindre om objektive færdigheder som for eksempel deres uddannelse eller kurser og mere om personlige kvaliteter som motivation, fleksibilitet, attitude, charme og særligt sociale kompetencer. Det gør, at mange arbejdsløse bebrejder sig selv og kommer i tvivl om, hvorvidt at der er noget galt med dem som personer, og det betyder også, at når man ikke lykkes med at få et job, så oplever mange, at det både er en afvisning af deres faglige profil og en afvisning af dem som personer, siger Sabina Pultz.

Mere ærefuldt at være freelance

Ca. en tredjedel af interviewpersonerne i studiet oplever slet ikke sig selv som arbejdsløse, men betragter sig som freelancere, som er mere ”ærefuldt,” fortæller hun. Hermed undgår de at føle den skam og stigma, der forbindes med at være arbejdsløs. Det gælder særligt unge arbejdsløse i kreative brancher såsom skuespillere og kunstnere, men tendensen spreder sig til andre brancher indenfor journalistik og kommunikation, grafisk design, akademiske fag og psykologi. Særligt i kreative brancher anses dagpengene for at være en slags iværksætterydelse.

- For flertallet er det stigmatiserende at være i kategorien ”arbejdsløs”. Det ikke at have et arbejde kan betyde tab af social status og også knyttes til mangel på identitet. Vi ”er” vores job, og når vi ikke har et job – eller mister det, vi havde – hvem er vi så? En strategi er at isolere sig mere fra det sociale liv, en anden er at usynliggøre eller skjule ens formelle status som arbejdsløs, fortæller Sabina Pultz.

Denne forandrede holdning til - og blandt - arbejdsløse sker synkront med at arbejdsmarkedet i de seneste årtier har forandret sig voldsomt. Der er i dag færre fastansættelser og flere projektansættelser, hvilket betyder at uddannelse (selv på et højt niveau) ikke længere er en solid beskyttelse mod arbejdsløshed. Flere arbejdstagere oplever nu perioder, hvor de er ude af job – arbejdsløshed rammer altså flere og flere.

- Man kunne tro, at når flere og flere oplever perioder med arbejdsløshed, ville det medføre en normalisering eller en af-stigmatisering, simpelthen fordi det er blevet mere normalt, men det er ikke det billede, der tegner sig, fortæller Sabina Pultz.

Nyeste tiltag: Karensdage

Den seneste stramning i dagpengesystemet indføres i juli 2017 og kaldes karensdage. Det betyder, at man hver fjerde måned mister en dags dagpenge, hvis man ikke har fundet et arbejde. Princippet bag karensdage kommer fra adfærdspsykologisk og økonomisk forskning og et fænomen, der kaldes tabsaversion, som går ud på, at mennesker oplever tab større end gevinst, og at det at miste penge vil virke mere motiverende for de jobsøgende.

- Vi ser altså, at regler og politik allerede nu udformes på baggrund af blandt andet psykologisk forskning, men spørgsmålet er, om der er andre interessante måder at drage nytte af psykologisk forskning?

Reglerne for at modtage dagpenge er strammet kontinuerligt i løbet af 90'erne og frem til i dag. Rettigheder er i stigende grad erstattet af pligter om at tage imod kurser og forløb af forskellig art. De arbejdsløse bliver nu kaldt ledige, som ikke bare skal ”gå passive” på dagpenge. De skal motiveres og kvalificeres gennem aktivering. Stramningerne betyder, at mange arbejdsløse oplever, at de i dagpengesystemet bliver mødt med meningsløse krav eller spilder tiden på udsigtsløse aktiveringskurser, og nogle bruger dét som begrundelse for, at de håndterer systemet med en vis grad af ”kreativ bogføring” ved for eksempel at fabrikere lister over jobs, de har søgt.

- Min forskning kortlægger et dagpengesystem, der baserer sig på mistænksomhed og kontrol, og som giver de arbejdsløse oplevelsen af meningsløshed og af ikke at føle sig værdigt behandlet. Det at blive behandlet dårligt har jo nogle psykologiske konsekvenser, som er kontraproduktive i forhold til at skabe stærke, aktive jobsøgere, der kommer i meningsfuldt arbejde, og jeg håber, min forskning kan give politikere og embedsmænd, som beskæftiger sig med disse regler, større indsigt i, hvordan systemet virker på de mennesker, der rammes af reglerne, siger Sabina Pultz.

Mere gruppe-baseret tilgang til arbejdsløshed

I samarbejde med den amerikanske sociolog Ofer Sharone, arbejder Sabina Pultz på at udvikle en model for, hvordan man afhjælpe nogle af de individualiserende effekter. Modellen hedder Institute of Career Transitions og er udviklet på det amerikanske universitet Massachusetts Institute of Technology. Modellens fokus er at styrke et alternativ til de privatiserende og individualiserende narrativer, der karakteriserer forståelsen af arbejdsløshed.

- Projektet er to-delt og retter sig både mod at uddanne jobkonsulenter og opfordrer dem til ikke kun at betone, at alt er indenfor ens egen kontrol, hvis man blot er aktiv og motiveret nok. Den anden del er en gruppebaseret intervention med de arbejdsløse selv, hvor de får lejlighed til at dele de nuancerede erfaringer med arbejdsløshed, fortæller Sabina Pultz.

Sabina Pultz' ph.d. er offentliggjort i tre artikler i de videnskabelige tidsskrifter Health, Risk & Society, Culture & Psychology og Journal of Youth Studies.

Kontakt
Journalist Janni Brixen
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Mobil: 93 56 52 57
Mail: jab@samf.ku.dk