Når topledere tweeter – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Samfundsvidenskab > Nyheder og debat > Når topledere tweeter

04. december 2015

Når topledere tweeter

DIPLOMATI OG TWEET

Hvilken betydning har det for forhandlingerne, for landenes image og indbyrdes styrkeforhold og for diplomatiets evne til at tackle internationale spændinger, når toppolitikere lækker dele af forhandlingsprocessen til medier og i Facebook- og Twitter-opdateringer? Det skal lektor Rebecca Adler-Nissen fra Københavns Universitet forske i.

The European Union

Estlands præsident Toomas Hendrik Ilves sidder ved forhandlingsbordet, hvor han sammen med de øvrige 27 statsoverhoveder i EU skal få en aftale hjem om flygtningekrisen. Foran ham ligger en mobiltelefon, som tager en del af præsidentens opmærksomhed

Ilves er nemlig blandt de stats- og regeringschefer, som har sin egen Twitter-konto*. Og som bruger den. Flittigt. Også mens forhandlingerne foregår, så hans 97.000 Facebook-følgere og 60.000 Twitter-forbindelser kan følge med – næsten minut for minut.

165 af verdens statsledere har personlige Twitter-konti, og to tredjedele af dem skriver deres egne tweets*. Også under vigtige internationale forhandlinger om fredsaftaler eller fordelingen af flygtninge i EU.

Det giver journalister og alle andre brugere af sociale medier indblik i, hvad der sker bag diplomatiets ellers så lukkede døre, men hvilken betydning har det for resultatet af forhandlingerne, for landenes image og indbyrdes styrkeforhold og for diplomatiets evne til at tackle internationale spændinger, når toppolitikere lækker dele af forhandlings-processen til medier og i Facebook- og Twitter-opdateringer? Det skal lektor Rebecca Adler-Nissen fra Københavns Universitet nu forske i.

Udfordret af Twitter og Facebook

For ti år siden, ville det have været utænkeligt, at et europæisk statsoverhoved kommenterede ”live” direkte fra de forhandlinger, han eller hun selv var en del af, men det internationale diplomati forandrer sig voldsomt i disse år.

Det, der engang var hermetisk lukkede forhandlingsrum, hvor vigtige aftaler blev forhandlet på plads i dyb fortrolighed, er i dag udfordret af Twitter- og Facebook-opdateringer fra både topledere og embedsfolk, som villigt beretter, hvordan forhandlingerne skrider frem – eller står i stampe – og som kappes om at komme først med de 140 tegn, der fortæller, hvad slutresultatet er.

Nogle gange endda inden slutresultatet står helt klart for alle parter. Diplomati handler bl.a. om at redde ansigt og undgå at andre taber ansigt. Men nu er offentligheden blevet en del af den diplomatiske værktøjskasse.

- Det vi oplever i disse år er et internationalt diplomati under forandring. Statsledere, ministre og embedsfolk reagerer på kravet om mere åbenhed i en intens 24-timers mediedækning og forsøger at positionere sig og få ordet ved selv at udsende korte, improviserede one-liners på Facebook og Twitter direkte fra forhandlingsrummet, fortæller lektor Rebecca Adler-Nissen, fra Københavns Universitets Institut for Statskundskab.

Fortrolighed var nøglen

Da USA’s udenrigsminister Warren Christopher og chefforhandler Richard Holbrooke i 1995 samlede krigens parter i Ohio og forhandlede Dayton-aftalen på plads, som satte en stopper for den tre et halvt år lange borgerkrig i Bosnien, var fortrolighed, tid og koncentration om forhandlingerne nøglen til at få lukket en aftale, fortæller Rebecca Adler-Nissen.

- I dag sidder toppolitikerne og diplomater med deres mobiler fremme under selve forhandlingerne – ligesom teenagere ved middagsbordet - og det vi skal undersøge er, hvordan det påvirker de klassiske diplomatiske arbejdsgange og det internationale samarbejde, at der ikke længere er samme form for fortrolighed og diskretion omkring forhandlingsbordet, siger hun.

Diplomati i 140 tegn

Kritikere mener, at den nye medievirkelighed udfordrer diplomatiets evne til at skabe tillid og fredelige løsninger på internationale problemer, og Rebecca Adler-Nissen vil nu undersøge hvad der egentlig sker i praksis med projektet Diplomatic Face-Work, som netop har modtaget en bevilling på 11 millioner kroner fra Det Europæiske Forskningsråd, (ERC).

- Politikere og diplomater forhandler fortsat aftaler på plads bag lukkede døre, men de præsenterer også sig selv og deres nationale interesser mere proaktivt via Twitter-profiler og andre sociale medier, og vi vil systematisk undersøge gennem interviews, deltagerobservationer og digitale metoder, hvad denne åbenhed og indbyrdes positionering betyder for nationernes ansigt udadtil og diplomatiets evne til at skabe tillid og fredelige løsninger på internationale problemer, fortæller Rebecca Adler-Nissen.

Med Diplomatic Face-Workfokuserer hun især på det tættere økonomisk samarbejde i kølvandet på euro-krisen, forhandlinger om den fri bevægelighed i Europa og forhandlinger med EU’s ansøgerlande og nabolande.

@carlbildt tweeter

Også den tidligere svenske udenrigsminister Carl Bildt har i dag taget Twitter til sig og bruger det ivrigt. Også som skarp kritiker af Rusland i krisen mellem Ukraine og Rusland. Med flere end 450.000 Twitter-følgere gav det dog bagslag, da han i marts 2014 fra sin twitterkonto @carlbildt sammenlignede Ukraines daværende præsident Viktor Yanukovych, som på det tidspunkt var i eksil i Rusland, med Vidkun Quisling, der var Norges statsminister i eksil under den tyske besættelse.

Bildt skrev, at Yanukovych var "sitting on foreign soil begging a foreign army to give his country to him" Den hånende Twitter-tone tvang Sverige til en hårdere kurs end de øvrige EU-lande, klagede Bildts egen statsminister og udenrigsministerium, men hvad er reelt effekten af topledernes tweets?

- Vi ser også, hvordan nogle diplomater driller hinanden i tweets til ære for deres publikum på de sociale medier, og hvordan hele det diplomatiske sprog, som jo er karakteriseret ved at være høfligt og formelt, så man er sikker på ikke at fornærme nogen og undgå misforståelser, er under heftig forandring. Man kan ikke være særlig diplomatisk på 140 tegn, så tonen mellem nationerne ændrer sig, siger Rebecca Adler-Nissen.

Endnu to store EU-bevillinger til Københavns Universitet

Foruden Rebecca Adler-Nissen har tre andre KU-forskere modtaget et såkaldt Starting Grant på halvanden million euro (ca. 11 millioner kroner) fra det Europæiske Forskningsråd (ERC). Starting Grants er EU’s bevillinger til unge forskere, som har udmærket sig internationalt. De to andre er:

Mark Spencer Rudner, Lektor, Niels Bohr Institut på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, som skal undersøge, hvordan kvanteteori igennem det seneste årti har sandsynliggjort en række interessante og nyttige nye egenskaber i faststof systemer, som fx kan åbne nye døre indenfor kvantecomputere. Men at finde materialer, som kan frembring disse egenskaber, er stadig en stor udfordring. Samtidig har en rivende udvikling indenfor den eksperimentelle fysik åbnet nye muligheder for dynamisk at kontrollere systemer, fx med laser. Kan den eksperimentelle udvikling bruges til at frembringe de efterspurgte egenskaber ”on demand” i mere tilgængelige materialer?

Andres J. Lopez-Contreras, Lektor, Institut for Cellulær og Molekylær Medicin på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, som undersøger, hvor dan genetiske forandringer i vores celler, forårsaget af brud i vores DNA, fører til kræft og andre sygdomme. Dette projekt vil undersøge Chromosomal Common Fragile Sites – genetiske regioner, der er særligt disponerede for denne type brud. Trods deres skrøbelighed har de overlevet den menneskelige evolutions hårde udskilningskapløb. Hvilken biologisk funktion tjener disse ustabile regioner, som har gjort det nødvendigt for vores gener at bibeholde dem?

* Kilde: Twiplomacy, undersøgelse af toplederes brug af Twitter foretaget af kommunikationsbureauet Burson-Marsteller.

Kontakt
Rebecca Adler-Nissen
Lektor, ph.d.
Institut for Statskundskab
Mail: ran@ifs.ku.dk
Telefon: 35 32 33 97
Mobil: 30 22 40 75