Nyt håb til børn med angst – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Samfundsvidenskab > Nyheder og debat > Nyt håb til børn med a...

16. december 2014

Nyt håb til børn med angst

BØRN OG ANGST

Op til 10 procent af danske børn lever med angst, men mange får ikke den hjælp, de har brug for. Flere kommer ikke i behandling, og af de der gør, bliver kun omkring halvdelen symptomfri. Forskere på Københavns Universitet har undersøgt en ny behandling, og deres resultater lover godt for fremtiden.

Når man ikke kan koncentrere sig i skolen, eller sove om natten fordi katastrofen føles nær, og bekymringer kører rundt i hovedet, er det vigtigt at komme i den rette behandling.
Barn der skjuler sig - foto: Colourbox

Desværre findes der i dag ikke mange behandlingstilbud til børn med angst. Det håber professor Barbara Hoff Esbjørn og adjunkt Marie Louise Reinholdt-Dunne fra Institut for Psykologi at ændre på i fremtiden. De har fundet gode resultater med metakognitiv børneterapi.

- Vi træner børnene i simple strategier, der lærer dem at tage kontrollen over deres angst, forklarer Barbara Hoff Esbjørn.

Gennem metakognitiv børneterapi lærer barnet at lade sine angsttanker ligge, som var det hvilke som helst andre tanker. I stedet for at se på sandsynligheden for, at frygten er realistisk, lærer børnene at se igennem den og fortsætte med de ting, der hører sig til en normal hverdag. Det er en vigtig forskel fra kognitiv adfærdsterapi, der er den typiske behandling i dag.

- I kognitiv adfærdsterapi undersøger man angsttankerne og ser på realiteterne, men det er der mange børn, der har svært ved. Det er for eksempel svært at sige til et barn, at sandsynligheden for, at hans mor bliver alvorligt syg, er lille, hvis hans far allerede er alvorligt syg, siger Marie Louise Reinholdt-Dunne.

Barbara Hoff Esbjørn og Marie Louise Reinholdt-Dunne har udviklet en børneversion af metakognitiv terapi, der ellers kun er testet på voksne. I pilotfasen af undersøgelsen, der er del af Copenhagen Child Anxiety Project, deltog 11 børn med generaliseret angst, det vil sige angst, der er knyttet til alle aspekter af livet, og heraf blev ni fri af dette efter endt behandling. Det er et vigtigt resultat, da forskerne søger efter mere effektive alternativer til kognitiv adfærdsterapi, hvor kun 55-65 procent bliver symptomfri, hvilket betyder, at mange børn må leve videre med angsten.

- I dag prøver vi at presse alle børn ned i én størrelse, one size fits all, og det tror jeg ikke på. Der skal flere behandlingsformer til, så vi også hjælper dem, der ikke har gavn af kognitiv adfærdsterapi, siger Barbara Hoff Esbjørn, og støttes af Marie Louise Reinholdt-Dunne:

- Hvordan ville du have det som forælder, hvis du fik at vide, at dit barn har 45 procent sandsynlighed for ikke at blive rask?

Mange børn får ikke behandling

Ifølge de to forskere er der desværre ingen garanti for, at et barn overhovedet kommer i behandling, som det er i dag. Det hviler på tilfældigheder, som hvor barnet bor, hvilken praktiserende læge barnet har, eller om der er en skolepsykolog med viden på området.

- Der er stor sandsynlighed for, at barnet ikke får behandling. Mange børn når ikke længere end til at tale med sundhedsplejersken fordi, de har ondt i maven, og ellers risikerer de at blive sendt rundt i systemet uden noget planlagt forløb, siger Barbara Hoff Esbjørn.

Hun oplever, at der mangler en ensartet procedure, der går i gang, når barnet viser tegn på angst. Men børn med angst falder ofte imellem to stole, børne- og ungdomspsykiatrien og pædagogisk psykologisk kontor, også kendt som PPR.

- PPR er ofte ikke gearet til at varetage behandling af angst. Der mangler uddannet personale til at identificere og behandle angst, mens børne- og ungdomspsykiatrien mangler kapacitet, da de rummer så mange andre psykiske lidelser hos børn og unge, siger Barbara Hoff Esbjørn.

Når børnene ikke får den nødvendige hjælp, kan det have store konsekvenser for børnenes fremtid og for samfundet.

- De får ikke mulighed for at udnytte deres potentiale. Nogle kan ikke gå i skole, deres angst kan forværres, de er i større risiko for depression og for at selvmedicinere med for eksempel alkohol, når de bliver ældre. Det kan gøre det svært at blive en aktiv del af arbejdsmarkedet senere i livet, siger Marie Louise Reinholdt-Dunne.

Med deres foreløbige resultater er Barbara Hoff Esbjørn og Marie Louise Reinholdt-Dunne forhåbningsfulde for effekten af metakognitiv børneterapi. De planlægger at udvide projektet og håber, at behandlingen af angsttilstande hos børn i fremtiden bliver mere nuanceret og tilpasset det enkelte barn.

Kontakt

Professor Barbara Hoff Esbjørn
Institut for Psykologi
Telefon: 35 32 49 05