DFF-forskningsleder 2016: Tone Roald og Jacob Gerner Hariri – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Samfundsvidenskab > Nyheder og debat > DFF-forskningsleder 20...

16. juni 2016

DFF-forskningsleder 2016: Tone Roald og Jacob Gerner Hariri

SAPERE AUDE

Adjunkt Tone Roald fra Institut for Psykologi og lektor Jacob Gerner Hariri fra Institut for Statskundskab får en del af Det Frie Forskningsråds forskerlederbevillinger for 2016 under Sapere Aude.

Tone Roald får lidt over 7 millioner kroner til projektet 'Hvordan virker visuel kunst? En psykologisk undersøgelse af æstetisk erfaring' mens lektor Jacob Gerner Hariri får knap 6,4 millioner til projektet 'Borgen: På sporet af staten'.

Kunst og æstetik

Formålet med Tone Roalds projekt er at skabe en teori, der giver indblik i det præ-refleksives psykologiske funktion og en forklaring på, hvorfor kunst kan påvirke den menneskelige psyke på en gennemgribende måde. Sagt med andre ord: kan kunst påvirke, hvem vi er?

Dette vil projektet bl.a. belyse ved hjælp interviews af museumsbesøgende om deres oplevelser med visuel kunst.

- Det ser ud til, at kulturelle oplevelser er med til at forbedre vores sundhed, men vi ved ikke, hvorfor det er tilfældet. Vi vil kunne give et svar på hvorfor - og hvordan kunst virker. Projektet kan også blive centralt i forhold til at udvikle nye formidlingsstrategier for kunstmuseerne og kan være centralt i forhold til at bidrage med argumenter til, hvorfor omgang med kunst er væsentligt i uddannelsessystemet, siger Tone Roald.

Læs mere om projektet her.

Se også Tone Roald's forskerprofil på Institut for Psykologi.

På sporet af staten


I vores del af verden tager vi stabile og legitime stater for givet. I andre dele af verden er staten anderledes svag (f.eks. Haiti eller Sydsudan), og staten bliver måske endda udfordret af andre grupper (f.eks. de dele af Mellemøsten som ISIS kontrollerer). 

Jacob Gerner Hariris projekt 'Borgen: på sporet af staten' forsøger dels at forstå, hvorfor nogle politiske enheder har stabile stater, mens andre ikke har, og dels de langsigtede konsekvenser heraf.

- I projektet analyserer vi statsdannelse statistisk i det tidligt moderne Europa, fordi det giver os mulighed for at destillere den proces, hvor magten og voldskapaciteten blev centraliseret hos kongen, og staten faktisk opstod. Det gør det muligt for os i reneste form at analysere staten, som de fleste samfundsforskere forstår den – nemlig den organisation, der inden for et territorium har monopol på legitim anvendelse af vold, siger Jacob Gerner Hariri.

Læs mere om projektet her.

Se også Jacob Gerner Hariris forskerprofil på Institut for Statskundskab.