Trygfonden har fokus på sårbare nyfødte – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Samfundsvidenskab > Nyheder og debat > Trygfonden har fokus p...

08. april 2016

Trygfonden har fokus på sårbare nyfødte

NYFØDTES TRIVSEL

Hvordan opdager man de nyfødte, som er i risiko for at mistrives socialt, og hvordan støtter man nybagte forældre med problemer i at give deres barn den bedste start på livet? Det forsker lektor i klinisk børnepsykologi Mette Skovgaard Væver i med støtte fra TrygFonden.

Foto: D. Sharon Pruitt (Flickr)


9000 spædbørn i Københavns Kommune, deres mødre og mødrenes partnere deltager i forskningsprojektet 'Copenhagen Infant Mental Health Project' (CIMPH) som i løbet af de næste tre år kortlægger, hvordan kommunen bedst kan opspore nyfødte børn, som er i risiko for social og følelsesmæssig mistrivsel – for eksempel på grund af forældrenes egne sociale eller psykiske problemer som fødselsdepression.

100 københavnske sundhedsplejersker har i 2015 modtaget særlig træning, som gør dem i stand til tidligere at opdage tegn på social mistrivsel hos kommunens spædbørn. Med metoden Alarm Distress Baby Scale undersøger sundhedsplejerskerne systematisk spædbarnets adfærd og dets måde at reagere på – for eksempel hvordan barnet udtrykker sine følelser med stemmen og sit ansigtsudtryk, og hvordan barnet i det hele taget opsøger det sociale samspil med andre mennesker. På den måde kan hun vurdere, om barnet viser tegn på belastning i sin sociale udvikling og trivsel.

Spædbørnenes mødre screener sundhedsplejerskerne med et spørgeskema, der kan opspore om de har fødselsdepression. Nu skal både undersøgelsesmetoder til børn og mødre evalueres for at kortlægge, hvor præcise de er, fortæller forsker og lektor i klinisk børnepsykologi på Københavns Universitet, Mette Skovgaard Væver, som sammen med post.doc. Johanne Smidt-Nielsen står i spidsen for forskningsprojektet.

- Der er stor interesse i kommunerne for at opdage børns problemer tidligt, så man kan sætte tidligt ind med hjælpen til forældrene. Jo tidligere man sætter ind, des billigere og mere effektivt kan man nemlig hjælpe både børn og forældre. Derfor er det afgørende at vide, om de screeningsprogrammer, som vi udvikler, også har den ønskede effekt, at de gør sundhedsplejerskerne i stand til at opspore og hjælpe flere nyfødte i risiko-zonen, fortæller Mette Skovgaard Væver.

Forældre-træning under lup

'Copenhagen Infant Mental Health Project' evaluerer også et af de forældre-træningsprogrammer, som anvendes i danske kommuner, for at støtte nybagte forældre og hjælpe dem til bedre at kunne læse og reagere hensigtsmæssigt på deres barns behov og følelser. Forældre, der gør det, støtter nemlig barnets følelsesmæssige udvikling, mens forældre, der har svært ved at rumme barnets behov, risikerer, at deres barn mistrives og på sigt kan udvikle alvorlige problemer. Hvad forældrene gør, og hvordan de agerer overfor barnet i de tidlige år, kan altså være temmelig afgørende for et barns liv. Og derfor er det vigtigt at klarlægge om forældreprogrammerne virker og gør en forskel for børnene.

'TryghedsCirklen', som anvendes i blandt andet Københavns Kommune som en del af projektet er et forældretræningsprogram fra USA - et undervisningsforløb på otte kursusgange, der lærer nybagte forældre, hvordan de aflæser deres barns følelser, hvordan de udtrykker følelser overfor barnet, og hvad de konkret kan gøre for at styrke tilknytningen til deres barn.

Forældrene bliver inddelt i grupper, hvor de undervises i at observere og tolke deres barns signaler og i at reflektere over styrker og svagheder ved deres relation til barnet.

TryghedsCirklen bliver i dag tilbudt til familier, som oplever vanskeligheder i barnets første leveår, og hvor der er risiko for, at barnet kan mistrives. Det kan være enten, fordi barnet udviser tegn på tidlig social mistrivsel og/eller at moderen lider af fødselsdepression.

Men selvom man allerede ved en del om de forskellige programmers virkning fra udenlandske studier, er de aldrig blevet målt i dansk sammenhæng. Mette Skovgaard Væver er derfor nu i gang med at måle effekten af den træning, forældrene får i programmet, for at kortlægge om træningen virker, og om den rent faktisk forbedrer børnenes trivsel og psykiske udvikling?

Lodtrækning skal vise effekten

For at finde svarene vil hun foretage et såkaldt lodtrækningsforsøg – den videnskabelige metode, der med størst sikkerhed kan sige noget om effekten af et program.

- Effekten af dette program er aldrig tidligere blevet testet i et lodtrækningsforsøg eller evalueret i en dansk kontekst før. Vi har en formodning om, at forældre-kurserne virker, men vi har brug for et solidt videnskabeligt svar på, om det at sætte ind med hjælp i belastede forælder-barn relationer har den effekt, som vi tror og ønsker, siger Mette Skovgaard Væver.

TrygFonden støtter Mette Skovgaard Vævers forskning i Copenhagen Infant Mental Health Project med 5,7 millioner kroner over tre år, fordi fonden blandt andet har fokus på forskning, som udvikler og afprøver indsatser, der kan forbedre børn og unges trivsel, og på udviklingen af gode data, der kan hjælpe til en tidlig opsporing og hjælp.

- Hvis vi skal hjælpe børn og unge bedst muligt, skal vi stå på skuldrene af al relevant viden – fra både forskning og praksis – når vi vælger eller udvikler indsatser. Og vi skal tjekke, om de virker, så vi kan sørge for, at den bedste viden kommer ud og bliver brugt i praksis, siger områdechef for trivsel i TrygFonden Merete Konnerup.

Kontakt

Lektor Mette Skovgaard Væver
Institut for Psykologi
Telefon: 35 32 49 06
Mail: mette.vaever@psy.ku.dk

Journalist Janni Brixen
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Mobil: 93 56 52 57
Mail: jab@samf.ku.dk

Analysechef Merete Konnerup
TrygFonden
Mail: mek@trygfonden.dk