Jonas Toubøl forsvarer sin ph.d.-afhandling ved Sociologisk Institut – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print kalender-ikon Bookmark and Share

Ph.d.-skolen > Ph.d.-forsvar > Jonas Toubøl forsvarer...

Jonas Toubøl forsvarer sin ph.d.-afhandling ved Sociologisk Institut

Kandidat

Jonas Toubøl

Titel

"DIFFERENTIAL RECRUITMENT TO AND OUTCOMES OF SOLIDARITY ACTIVISM. Ethics, Values and Group Style in The Danish Refugee Solidarity Movement". Inden forsvaret vil afhandlingen ligge til gennemsyn på Sociologisk Institut, lokale 16.1.23. Afhandlingen kan også tilgås via dette link:

http://www.soc.ku.dk/ansatte/VIP/?pure=da%2Fpublications%2Fdifferential-recruitment-to-and-outcomes-of-solidarity-activism(9d0f0521-e36f-4d21-a306-b5584b276685).html

Tid og sted

21. september 2017, kl. 15:30. Københavns Universitet, Center for Sundhed og Samfund, Institut for Antropologi, Øster Farimagsgade 5, 1353 København K, lokale 2.0.63. Af hensyn til kandidaten lukkes dørene præcis. Efter forsvaret er Sociologisk Institut vært ved en reception i lokale 33.1.19 ved ca. 17.30-tiden.

Bedømmelsesudvalg

  • Lektor Nicole Doerr, Sociologisk Institut, Københavns Universitet (formand) 
  • Lektor Thomas Olesen, Aarhus Universitet
  • Professor Douglas McAdam, Stanford University, USA (via skype)

Resumé

Differentieret rekruttering til og konsekvenser af solidaritetsaktivisme Etik, værdier og gruppestile i den danske flygtningesolidaritetsbevægelse Jonas Toubøl Denne afhandling præsentere den første større videnskabelige analyse af den danske flygtningesolidaritetsbevægelse, som mobiliserede mere end 100.000 borgere i efteråret 2015, da den Europæiske flygtningekrise kom til Danmark. Afhandlingen giver fire hovedbidrag til spørgsmålene om rekruttering til forskellige slags aktivisme og konsekvenser af aktivisme for aktivisternes politiske opfattelser. Først argumenterer afhandlingen for, at en etisk fordring om at tage vare på udsatte flygtningene er en drivkraft, som kan lede til at man involvere sig i høj-risiko aktivisme. Sådanne etiske fordringer er medieret af altruistiske værdier. I det andet bidrag argumenteres for at sådanne værdier har betydning for vores følelsesmæssige reaktion på større begivenheder som sammen med effekter af netværk og socialisering påvirker vores tilbøjelighed til at engagere os i aktivisme med varierende grad af risiko. Værdier spiller også en rolle for det tredje bidrag der ser på forskelle i stilen i forskellige gruppers interaktion. Uanset forudgående erfaringer med aktivisme vil aktivister i en gruppe med en stil, der fokuserer på den umiddelbare omsorg of medfølelses med flygtninge i mindre grad engagerer sig i politisk protest end aktivister i en gruppe med en politisk og konfliktfyldt stil. Det sidste og fjerde bidrag angår, hvordan aktivister, der engagerer sig i asylansøgeres sagsbehandling, oplever at immigrationsmyndighederne ikke har blik for det menneskelige aspekt, og at der er en systematisk bias imod asylansøgerne. Konsekvensen er et tab af institutionel tillid. Da bevægelsens aktive også før de engagerede sig i flygtningesagen i forhold til befolkningen i det hele taget havde et meget højt niveau af deltagelse i det demokratiske civilsamfund, kan de politiske institutioner tillidseroderende virkemåde udgøre en ikke-intenderet trussel mod det danske demokrati ved at fremmedgøre civilsamfundets ildsjæle fra at deltage i de politiske institutioner.