Fire spørgsmål til dem, der gerne vil bombe Islamisk Stat

KOMMENTAR af professor MSO Mikkel Vedby Rasmussen (Institut for Statskundskab) bragt i RÆSON den 19. november 2015.

Hvad vil I bombe?

Både Frankrig og Rusland har markant optrappet deres bombninger efter hhv. bombningen af det russiske fly fra Sharm el-Sheik med 224 dræbte og terroraktion i Paris med 129 døde. Mest spektakulært var de russiske bombninger 17. november, som omfattede 40 fly, herunder det gigantiske TU-95 strategiske bombefly. Dette opbud af væbnet magt gør indtryk på de fleste, men spørgsmålet er imidlertid, hvad alle disse fly har at ramme. USA har bombet IS (primært i Irak) siden august 2014. Det amerikanske forsvarsministerium rapporterer, at man i den periode (tallene er fra august 2015) primært har bombet bygninger (3.262) og IS’ stillinger i felten (2.577). Amerikanerne har fokuseret på bygninger, fordi det er i bygninger, at man finder dem, der leder slaget gang, og der man finder ledere, bombemagere og andre ressourcepersoner for IS, som USA gerne vil af med. Stillinger i felten bliver ramt for at støtte kurderne, den irakiske hær og USA’s andre allierede under deres operationer. Hvis landoperationerne mod IS intensiveres, så kan der være behov for mere luftstøtte mod IS. Det er derfor amerikanerne har sendt A-10 og Spectre Gunships til området. De er velegnet til at støtte infanteri i kamp på jorden. Men TU-95 og andre bombefly er mest velegnet til et stort, fast mål. De skal ramme bygninger, lejre eller lignende. Der er selvfølgelig en del huse tilbage i IS’ kontrolleret område, selv efter at USA har lagt 3.262 huse i ruiner, men der en grænse for, hvor mange kommandocentre og terroristhoteller, der er i Syrien og Irak og en grænse for hvor mange af dem, som er blevet udpeget af efterretningstjenesterne. De amerikanske og allierede luftstyrker vil mageligt kunne klare de mål inden for det nuværende operationstempo. Der er med andre ord en oveflod af bombefly og men en mangel på bombemål.

Hvorfor vil I bombe?

Der kan komme flere relevante mål på luftstyrkernes liste, hvis man ændrer missionens formål. I august 2014 var formålet med missionen at standse IS’ fremrykning. Det er opnået. Selvom IS stadig har vist evnen til at udføre offensive operationer, har IS’ styrker slet ikke den slagskraft, som de havde. Koalitionen har derfor kunne gennemføre anti-terror operationer mod IS for at dræbe ledere, bombemagere og andre ressourcepersoner. Ydermere har koalitionen støttet allierede styrker på jorden. Ruslands luftoperationer har primært haft til formål at støtte Assads styrker, men har også haft et anti-terror-element. Luftoperationerne kan øges til mere støtte for allierede styrker jorden. Hvis vestlige (og russiske?) specialoperationsstyrker får en mere aktiv rolle kan de støtte styrker på jorden, bl.a. ved at tilkalde luftstøtte. Den model blev brugt i 2001-2002 i Afghanistan mod Taliban-regimet. Som Taliban hurtigt faldt, kan IS, som har gabt over et stort landområde, hurtigt blive løbet over ende, hvis alle fra Iran og Rusland til Tyrkiet og USA rent faktisk bakker op om ideen. Imidlertid er spørgsmålet, hvad resultatet af et nederlag for IS vil være hurtigt melde sig. Hvem skal overtage IS’ territorium? Assad eller oprørerne? Vil et nederlag for IS betyde, at andre islamistiske organisationer vil overtage mandskab og mandat? Forudsætningen for et svar på de spørgsmål er en samlet plan for afslutningen på borgerkrigen i Syrien, og det ville derfor være halsløs gerning at nedkæmpe IS, før en sådan aftale var på plads. I Irak ville man imidlertid have et svar på (næsten) alle de spørgsmål og det ville derfor give mest mening at sætte ind der.

Hvem rammer I?

Efter IS’ angreb i Paris 13. november har fokus for debatten i Danmark været at få flyene tilbage til Irak/Syrien, så man kunne leve op til udenrigsministerens ambition om ”udrydde” IS. Den danske debat har således afspejlet den britiske debat, hvor fokus også har været på at udvide missionen på de fly, som briterne (i modsætning til danskerne) stadig har i regionen. Imidlertid kan IS ikke udryddes fra luften. Kombinationen af ambitionen om at ”udrydde” IS, forøgelsen af de franske og russiske bombetogter og ønsket om at sende danske fly tilbage til regionen giver indtrykket af, at hele området skal bombes på samme måde som tyske eller japanske byer blev bombet under Anden Verdenskrig. Det har hverken koalitionen eller Rusland ønske om at gøre. I den danske, og i vist omfang europæiske debat, kommer det imidlertid til at virke, som om IS bor i et område, der i øvrigt er tomt for mennesker, og det derfor ikke vil have nogen konsekvenser for civile at øge bombeaktivitet. Søren Espersen (DF) påpegede, at det ikke var tilfældet, da han – i en udtalelse som han senere trak tilbage – mente at der måtte tages mindre hensyn til civile. I hans argument blev civile tab i det mindste synlige og noget, som man skulle tage stilling til.

Der er ingen autoritative opgørelser over civile tab i forbindelse med bombekampagnen. Koalitionen har indtil videre kun bekræfte 2 civile dødsfald i Syrien og ingen i Irak. Ifølge Airwars er det imidlertid sandsynligt, at mellem 653 og 932 civile er omkommet i forbindelse med bombekampagnen. Antallet af civile tab må forventes at stige i takt med et øget operationstempo, at efterretninger bliver mindre sikre i takt med at IS med skjule sig bedre (også blandt civile) og som følge af Ruslands engagement i konflikt, idet man må forvente, at det russiske luftvåben ikke vil tage de samme hensyn som koalitionen har gjort. Udvides luftindsatsen til at støtte en landoffensiv mod IS, vil dette også øge muligheden for civile tab, f.eks. i forbindelse med indtagelsen af byer og andre tættere befolkede områder.

Hvad vil I gøre, når I har bombet?

En bombekampagne vil være et vigtigt element i at nedkæmpe IS. Hvis borgerkrigen finder en forhandlet løsning vil luftstøtte vil mere generelt være relevant i forbindelse med en eventuel FN-styrke. Imidlertid vil Syrien stadig have 12 millioner flygtninge og et samfund der i enhver henseende er ødelagt af borgerkrig, når bomberne er faldet. Ja, bombekampagnen vil i sig selv have bidraget til ødelæggelserne og fået flere mennesker til at flygte. Det vigtigste spørgsmål til de, som gerne vil have flere fly på vingerne, er derfor: hvad vil I gøre, når I har bombet?

Mikkel Vedby Rasmussen (f. 1973) er professor mso ved Institut for Statskundskab, Købehavns Universitet. 2014-15 var han leder af Forsvarsministeriets udviklingssekretariat. Han er tidligere leder af Center for Militære Studier ved Københavns Universitet og Dansk Institut for Militære Studier. Han er udpeget til følgegruppen for den såkaldte Taksø udredning om udenrigs- og sikkerhedspolitik. I april 2015 udgav han ”The Military’s Business. How to Design Military Power for the Future” på Cambridge University Press.