1. august 2017

Borgerlig letbenethed?

Klumme af professor Peter Nedergaard (Institut for Statskundskab) på fyens.dk den 1. august 2017.

Peter NedergaardDansk borgerlighed har vundet en del sejre over venstresiden i dansk politik i de senere år angående udlændingepolitikken, den økonomiske politik, erhvervslivets rolle, privatisering o.lign. Man kan imidlertid godt få den tanke, at det snarere er venstresidens svaghed, end det er borgerlighedens styrke, som har gjort udslaget.

Jeg vil imidlertid begynde et helt andet sted, før jeg kommer med mit svar. Min første aktivitet i borgerligt regi var ved valget i 1971, da VKR-regeringen udskrev valg. Jeg var 13 år, og min far - han var formand for den lokale konservative vælgerforening - havde spurgt, om jeg vil tjene penge ved at dele valgpjecer ud. Én kr. per uddelt pjece. Indimellem uddelingen i parcelhuse og etagebyggerierne smålæste jeg i det konservative valgmateriale. "Den der bliver hjemme - giver Krag sin stemme", erindrer jeg, at der stod under en tegning af en vælger i en sofa. Herudover var der noget statistik over bl.a., hvor mange børnehavepladser VKR-regeringen havde skaffet til veje. Man pralede også af, at kildeskattesystemet var blevet indført.

Når jeg kan huske det, er det selvfølgelig, fordi det undrede mig. Med hensyn til tegningen over, at man måtte ty til Krag som Sorteper. Med hensyn til statistikken over, at flere offentlige udgifter nu pludselig var blevet et argument for at stemme borgerligt. (Så meget forstod selv den 13-årige). Angående kildeskatten kom min undren til senere.

Min undren er ikke blevet mindre over årene. Dansk borgerlighed mangler dybde, konsistens, selvbevidsthed, belæsthed og ideologi. Sidstnævnte kan aldrig være noget bras, for det er, hvad der holder et politisk standpunkt sammen og gør, at folk med lidt eftertænksomhed synes, at det er attraktivt.

Havde dansk borgerlighed dengang og siden haft disse ting i skuffen, således som man har i mange andre lande, havde man sandsynligvis ikke begået fejl på fejl i uborgerlighedens navn.

Lad os tage nogle af dem. Først kildeskatten, som jeg nævnte ovenfor. Det forhold, at kildeskatten har fremmedgjort folk overfor, hvor meget de egentlig betaler i skat, fordi det hele er fratrukket på forhånd, er efter alt at dømme medvirkende til, at Danmark har et af verdens højeste skattetryk tilvejebragt af de borgerlige.

Dernæst et såkaldt borgerligt slogan fra VK-regeringen i 00'erne: "Fra forskning til faktura". Udsagnet er vist et forsøg på at gøre universiteternes forskning "anvendelsesorienteret". Det er imidlertid udtryk for en dyb uvidenhed om, hvad der er universiteternes inderste formål, nemlig at finde frem til Sandheden om de enkelte videnskabelige områder. Det var den borgerlige Wilhelm Humboldts mål for universiteterne, som man også tilslutter sig i de fleste civiliserede lande.

I den nuværende regering har der været udsagn om, at målet med erhvervspolitikken er at "forkæle" erhvervslivet. Igen er det et dybt uborgerligt og "fladt" udsagn. En stat må aldrig fremme erhvervslivets interesser som sådan. Den må fremme landets samlede interesser, hvori erhvervslivet indgår. Således tænker de borgerlige tænksomme i de fleste lande uden for Danmark.

Alt i alt har borgerligheden i Danmark gode kort på hånden. Men hvis dansk borgerlighed vil noget, må den blive langt, langt mindre ulidelig letbenet.