Danmark skal beholde førertrøjen – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Samfundsvidenskab > Presseservice > Kronikker - debat - kommentarer > Danmark skal beholde f...

23. februar 2016

Danmark skal beholde førertrøjen

Debatindlæg af institutleder (og medlem af Udviklingspolitisk Råd) Helle Samuelsen, Institut for Antropologi den 23. februar 2016.

Med de nye verdensmål prøver verdenssamfundet for første gang i historien at omfavne hele verdens udvikling under ét samlet paradigme. Målene handler ikke kun om ”de andre”, udviklingslandende eller landene i Syd. Målene er globale og angår os alle. De lægger op til gennemgribende og koordinerede løsninger for verdenssamfundet.

På den baggrund er det helt oplagt, at Danmark også udvikler en samlet handleplan for vores implementering af målene. En plan, der sikrer den rette koordinering ministerierne imellem, ligesom den skal føre til udviklingen af tidssvarende og sammenhængende politikker, der kan realisere målene. Som et af verdens rigeste og på mange parametre mest velfungerende lande bør vi selvfølgelig gå forrest med en samlet plan og samtidig være klar til at styrke vores globale engagement.

Ikke et abonnement på et ugeblad

Det sidste ser det imidlertid ikke ud til, at der er meget politisk vilje til i Danmark. Det er stærkt bekymrende. I en verden, der bliver stadig mere globaliseret, og hvor vi sætter fælles mål for verdens udvikling, forekommer det ualmindeligt uambitiøst at reducere udviklingsbistanden til det laveste niveau i årtier. Der kan være meget fornuft i at gentænke den traditionelle bistand og fokusere den på nye måder.

"Danmark bør styrke sit globale engagement og vores bidrag til finansieringen af verdens udvikling er en international forpligtelse.

Helle Samuelsen

Det gamle paradigme, hvor ”udvikling” alene var noget, der foregik i ”den tredje verden”, er ikke længere tidssvarende. Vi er vidne til en global transformation, hvor den bipolære verdensorden er afløst af multipolaritet. Forestillingen om, at udviklingsbistand er noget, vi kun giver, når vi har store overskud på de offentlige finanser, må ændres.

Danmark bør styrke sit globale engagement, og vores bidrag til finansieringen af verdens udvikling er en international forpligtelse. Det er ikke et abonnement på et ugeblad, som vi bare kan fjerne, når vi synes, at nogle af de andre poster på husholdningsbudgettet halter en smule.

I realiteten har Danmark gennem en lang årrække vundet politisk indflydelse, der normalt ikke er lande af vores størrelse forundt, netop fordi vi med vores relativt store udviklingsbistand har fungeret som en global aktør, man kunne regne med.

På den baggrund er det paradoksalt, at man nu opgiver dette momentum for i stedet at satse på kortsigtede besparelser, der på alle måder kan vise sig at blive dyrt sparede midler i en verden, hvor nationale dagsordener i stadig større grad udfordres. Et oplagt eksempel er den nuværende flygtningekrise, der understreger behovet for fælles internationale løsninger og langsigtet udvikling af verdens ustabile områder. Det opnår vi ikke ved at lukke os om os selv.

Besparelser er til skade for samfundet

Et andet meget konkret eksempel fra min egen verden er besparelsen på midlerne til udviklingsforskningen. Med finansloven sparer regeringen 169 millioner kroner på Danida’s forskningsfaglige udvalgs bevilling (FFU-midlerne). Hermed ignorerede regeringen det faktum, at disse penge også fungerer som medfinansiering i forhold til at hjemtage større internationale bevillinger.

Inden for de senere år har Danmark således hentet 25 millioner euro fra EU til forskning i HIV/AIDS, tuberkulose, og såkaldte neglected infectious diseases, ligesom danske forskere har fået international bevilling fra blandt andre Gates Fonden på 150 millioner kroner til banebrydende forskning i malaria. Uden medfinansiering fra Danmark ville forskerne aldrig have fået disse midler.

Med en stærk dansk udviklingsforskning kunne Danmark bidrage med konkrete løsninger inden for flere af udviklingsmålene f.eks med stærk forskning inden for sundhed og sygdom og bæredygtig landbrugsproduktion. Den danske støtte til udviklingsforskning har også bidraget betydeligt til kapacitetsudviklingen af forskere i syd, hvilket ikke blot styrker den analytiske kapacitet i syd, men også bidrager til at skabe ligeværdige partnerskaber i den globale verden.

Vi lever i høj grad af viden, og i øjeblikket er der stor brug for at vide mere om den hastige transformation, verden nu gennemgår. Men uden en stærk forskningsbase i Danmark med fokus på de globale udfordringer vil danske universiteter fremover få betydeligt sværere ved at uddanne kandidater med globalt udsyn. Det vil være til stor skade for både dansk erhvervsliv, forskning, civilsamfund og dermed samfundet i almindelighed.