En vision for Danmarks næste pirateri-strategi

Kommentar af videnskabelig assistent Ulrik Trolle Smed, Center for Militære Studier, i Berlingske den 15. maj 2016.

Samarbejde er en mulighed for at påvirke internationale ideer og vise vejen mod brede løsninger, der styrker fælles interesser. Det lykkedes med pirateri-strategien, og det skal vi bygge videre på.

Danmark skal snart gentænke sin pirateri­strategi. Det er der tre gode grunde til at gøre grundigt. De faktorer, der driver pirateriet i Afrika, er ikke forsvundet. det er i dansk interesse, og den danske indsats mod pirateri har gjort os til en internationalt efterspurgt partner. Vi har derfor nu mulighed for at påvirke den internationale dagsorden, sikre danske inter­esser og understøtte en bredere afrikansk udvikling.

Pirateriet i Østafrika er forsvundet. Men risikoen for angreb er ikke. Faktisk er der risiko for, at pirateriet vender tilbage og får følgeskab af eksempelvis terror til søs. Behovet for maritim sikkerhed og udvikling i Afrika er blevet tydelig i løbet af det seneste årti, særligt med pirateri i Aden-bugten, angreb på olieinstallationer og -fartøjer i Guinea­bugten samt migration over Middelhavet. Smugling, korruption og rovfiskeri er ligeledes udfordringer for den lovlige brug af havet som ressource og som transportvej. Hver af de sikkerhedsudfordringer kan skade maritime interesser i og omkring Afrika. Løsningerne skal komme fra Afrika, men udfordringerne er transnationale og kræver internationalt engagement.

Danmark har en særlig interesse i at værne om frie og sikre verdenshave, da ti procent af den maritime verdenshandel fragtes om bord på danskkontrollerede skibe. Med skibsfartsaktiviteter i Afrika for ca. 20 mia. kr. har Danmark en klar inter­esse i at bidrage til afrikansk maritim sikkerhed. Det danske samfund, statsligt og privat, har også et ansvar for at bidrage. Frie verdenshave er nemlig et internationalt offentligt gode, som Danmark nyder godt af som lille og åben økonomi.

Danmark har nu en unik mulighed for at indtage en central rolle på en ny, international dagsorden om maritim sikkerhed og udvikling i Afrika – til fordel for danske, afrikanske og internationale interesser. Det skyldes Danmarks lange maritime tradition og tidligere erfaringer med at koordinere maritime sikkerhedsløsninger – ikke mindst ved pirateri-bekæmpelsen i Østafrika.

Fra 2008 til 2015 udsendte vi flådebidrag til Østafrika i samlet fire år og havde kommandoen over multinationale flådestyrker i to år. Vi ledte også det internationale arbejde med at etablere en politisk-juridisk ramme for at dømme og fængsle pirater og bidrog med trecifrede millionbeløb til udvikling og kapacitetsopbygning i Østafrika. Det var en langsigtet og tværgående indsats, der kombinerede danske militære, politiske og økono­miske instrumenter med industriens egne tiltag. Det arbejde skal vi bygge videre og kapitalisere på for os selv og for andre, for med denne stærke investering følger kompetence.

Center for militære Studier har netop udgivet en ny analyse om maritim sikkerhed og udvikling i Afrika. Analysen giver fem sammenhængende anbefalinger til, hvordan Danmark kan genoverveje sin strategi for at sikre danske maritime interesser i Afrika.

Første anbefaling er at udvide det danske fokus fra pirateri-bekæmpelse til maritim sikkerhed og udvikling i Afrika. Problemer til vands er afledt af hovedårsager til lands, som indirekte underminerer økonomisk vækst i Afrika og danske maritime interesser. Danmark formåede i Østafrika at gøre pirateri-bekæmpelsen bred sammen med stærke samarbejdspartnere. Næste skridt er at rette Danmarks anerkendelse og kompetencer inden for maritim sikkerhed, udvikling og politikkoordinering mod maritim sikkerhed og udvikling i Afrika.

Anden anbefaling er at udnytte læringen fra Østafrika om, hvordan man bliver en central spiller på denne type internationale dagsordener. Danmark vandt indflydelse med sine løsningsorienterede ideer og sin kontinuerlige tilstedeværelse (politisk, økonomisk og militær). Tilstedeværelse giver troværdighed, grobund for flere ideer og netværk at arbejde med. Danmark får brug for alle tre, hvis vi i fremtiden skal pleje fælles maritime inter­esser i Afrika.

Problemer til vands opstår til lands. Derfor er tredje anbefaling at analysere, hvordan problemer som pirateri, smugling og terror trækker tråde ind på land. Med dem i baghovedet kan man kortlægge de forskellige partneres initiativer og vurdere, om de synes effektive set i forhold til de bagvedliggende faktorer på land. Det gælder både tiltag, der er præventive (til opbygning) og reaktionære (til beredskab). Hvis ikke det er tilfældet, er det en god anledning til at nytænke sine sikkerhedstiltag – både som statslig og større privat aktør.

Fjerde anbefaling er at søge løsninger på dybereliggende problemer gennem offentlig-private partnerskaber. Erhvervslivet er en potentiel kilde til både beskyttelse og behandling af hovedårsagerne. Det er eksempelvis endnu ikke lykkedes pirater at kapre handelsskibe med private vagter om bord. Samtidig kan vestlige selskabers massive olieudslip i Guineabugten ikke løses af vestafrikanske stater alene. Sund regulering og samarbejde hjemme giver i sidste ende færre problemer for interesser ude.

Femte og sidste anbefaling er at finde nye metoder til at formulere løsninger. Danmark bør fortsat inddrage private og akademiske ressourcer herhjemme og blandt danske partnere. For eksempel i rotationsordninger med tidligere eller nuværende medarbejdere fra virksomheder, ministerier og militære myndigheder hos tænketanke – danske såvel som udenlandske. Eller ved at have maritime sikkerheds- og udviklingsrådgivere på ambassaderne i stil med de privatmedfinansierede vækstrådgivere.

Udfordringerne vil være flere, brede og langsigtede. Derfor må løsningerne også være det. Danmark har en unik mulighed for at indtage en central rolle på en ny international dagsorden for bred maritim sikkerhed og udvikling i Afrika. Det kan med fordel afløse pirateri som omdrejningspunkt i en ny dansk maritim sikkerhedsstrategi. Danmark må som vilkår samarbejde med andre for at løse fælles problemer. Samarbejde er dog også en mulighed for at påvirke internationale ideer og vise vejen mod brede løsninger, der styrker fælles interesser. Det lykkedes med pirateri-strategien, og det skal vi bygge videre på.