Er det tid til at overveje et dansk skatteamnesti? – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Samfundsvidenskab > Presseservice > Kronikker - debat - kommentarer > Er det tid til at over...

12. november 2017

Er det tid til at overveje et dansk skatteamnesti?

Analyse af lektor Niels Johannesen (Økonomisk Institut) i den trykte udgave af Politiken den 12. november 2017.

Kampen mod skatteunddragelse gennem skattely kræver mange ressourcer, men på trods af myndighedernes ihærdighed er det langt fra sikkert, at vi er på vej til at vinde den. Måske er et generøst amnesti til personer med gemte formuer den mest effektive måde at få bugt med problemet?

Lækket fra advokatfirmaet Appleby har igen bragt skatteunddragelse gennem skattely i offentlighedens søgelys. Velhavende privatpersoner fra en række lande har oprettet tusindvis af skuffeselskaber i eksotiske skattely – mange af dem formentlig med det formål at unddrage sig skattebetalinger i deres hjemland.

Danmark har i de senere år gjort sig store anstrengelser for at bekæmpe denne form for skatteunddragelse. SKAT har gennemtrawlet enorme datamængder med information om grænseoverskridende bankoverførsler og brug af udenlandske kreditkort for at finde spor af hemmelige bankkonti. Ligeledes har SKAT aktivt brugt lækkede kundeoplysninger fra de såkaldte Swiss Leaks og Panama Papers til at identificere danske skattesnydere. Endelig deltager Danmark i et ambitiøst internationalt samarbejde, hvor SKAT i fremtiden automatisk vil modtage oplysninger fra en række skattely om danskeres formue og indkomst.

Det er imidlertid stadig usikkert hvor godt indsatsen virker. De bedste analytiske metoder indikerer at den globale formue placeret i skattely stadig er voksende, idet der dog samtidig er tegn på at formuerne i Schweiz, som historisk har været europæernes foretrukne skattely, er faldet i takt med, at landet har rullet bankhemmeligheden tilbage. Mens den udvidede informationsudveksling med skattely vil gøre det vanskeligere at gemme sin formue ved simpelthen at placere den på en udenlandsk bankkonto, er det langt fra sikkert, at den vil være effektiv overfor skatteunddragelse, der benytter sig af mere sofistikerede redskaber.

Der findes ét politisk redskab, som Danmark hidtil har gjort meget begrænset brug af: amnestier der giver skatteunddragere mulighed for at anmelde sig selv på gunstige betingelser. Danmark havde en kortvarig selvanmeldelsesordning i 2012-2013. Her kunne personer med gemte formuer undgå fængselsstraf, men skulle udover skyldige skatter betale en strafafgift på op til 60%. Ordningen var ikke synderligt populær: under 200 danskeres skjulte formuer kom frem i lyset.

Til sammenligning har Norge og Sverige permanente og langt gunstigere amnestiordninger uden strafafgift og disse ordninger har været anvendt langt hyppigere: over 2000 nordmænd og over 6000 svenskere har selvanmeldt gemte formuer siden den globale indsats mod skattely startede. Der synes således at være et stort potentiale for at lokke danske skatteunddragere ud af busken med et amnesti.

Der kan være gode grunde til at tøve med at bruge amnestier som et redskab til at begrænse skatteunddragelse. For det første kan man hævde, at det er moralsk forkert at belønne personer, der fortryder deres skatteunddragelse, med straffrihed – i særdeleshed i en situation hvor nettet strammes, og sandsynligheden for, at SKAT selv kommer på sporet af gemte formuer, er voksende. For det andet kan man være bekymret for, at amnestier i sig selv gør det mere attraktivt at begå skatteunddragelse, fordi man altid senere vil have muligheden for at fortryde uden straf.

Der er imidlertid to vigtige grunde til, at vi alligevel seriøst bør overveje, om et nyt og mere generøst skatteamnesti kan være et nyttigt redskab.

For det første indikerer nye forskningsresultater, at amnestier er en effektiv måde at øge skattebetalingerne fra personer med hemmelige konti i skattely. I et studie foretaget sammen med Annette Alstadsæter og Gabriel Zucman, følger vi brugere af det norske amnesti over tid og sammenligner deres skattebetalinger med personer, som har omtrent samme alder, formue og indkomst og som ikke bruger amnestiet.

Figuren illustrerer vores resultater: skattebetalingen stiger gennemsnitligt med 25% på det tidspunkt en skatteyder bruger amnestiet og forbliver på dette højere niveau i årene efter. Amnestiet skaffer altså markant flere kroner i statskassen, ikke bare fordi selvanmelderne betaler den skat, de har unddraget sig i tidligere år, men også fordi de fremadrettet betaler skat af deres kapitalindkomst.

For det andet ved vi, at skattesagerne mod personer med gemte formuer kræver enormt mange ressourcer af myndighederne, fordi de mistænkte typisk nægter sig skyldige i skatteunddragelse og afviser at samarbejde om sagens opklarelse. SKAT kan forsøge at indhente oplysninger fra de relevante skattely, men det lykkes langtfra altid i tilstrækkelig grad til, at bevisbyrden kan løftes. I forbindelse med Swiss Leaks fik SKAT i 2015 oplysninger om hundredevis af personer med skattepligt i Danmark og bankkonti i den schweiziske afdeling af HSBC, men kun en mindre del fik forhøjet deres skattebetaling som følge af SKATs efterforskning, selvom meget få havde opgivet schweizisk indkomst på deres selvangivelse.

Når SKAT i løbet af de kommende år modtager oplysninger fra en række skattely om tusindvis af danskeres udenlandske og i mange tilfælde hemmelige konti, vil den administrative belastning med de nuværende regler blive mangedoblet. Et amnesti, der tilskynder skatteunddragerne til at fremskaffe de relevante dokumenter og samarbejde med myndighederne om at få lavet en korrekt ligning, kunne potentielt frigøre betydelige ressourcer hos SKAT til andre vigtige formål.

Figur - skattebetaling

Note: Figuren viser den estimerede ændring i selvanmelderes skattebetaling målt i forhold til niveauet to år før selvanmeldelsen (år -2) og målt relativt til en kontrolgruppe af personer med omtrent samme alder, indkomst og formue. Selvanmeldernes skattebetalinger følger samme trend som kontrolgruppens i årene inden selvanmeldelsen (fra år -5 til år -2) men stiger med omtrent 25% omkring selvanmeldelsen (fra år -2 til år 0) Den mindre stigning året før selvanmeldelsen (fra år -2 til år -1) skyldes at selvanmeldere, der anmelder i årets første måneder, kan nå at inkludere den gemte formue i selvangivelsen vedrørende skatteåret før.

Kilde: Alstadsæter, Johannesen og Zucman, 2017, ”Tax Evasion and Inequality”, NBER Working Paper 23772.