Fem grunde til at tvivle på Megafons chok-måling
Indlæg af ph.d.-stipendiat Martin Vinæs Larsen (Institut for Statskundskab) i Politiken den 1. februar 2016.
En meningsmåling fra Megafon sendte torsdag chokbølger igennem det politiske Danmark. Målingen viser kæmpe tilbagegang – syv procentpoint – til Socialdemokraterne og en kæmpe fremgang til Alternativet.
Asger H. Nielsen, Megafons direktør, er sikker på målingen er rigtig. Hvis man er uenig i det, mener Asger H. Nielsen, at man er »tonedøv og lever i en sæbeboble«. Sådan lød det i hvert fald i en artikel her på Skyggekabinettet.
Selvom jeg hverken er tonedøv eller lever i en sæbeboble, så tror jeg ikke på, at målingen giver et retvisende billede af virkeligheden. Det er mere sandsynligt, at der ikke er sket de store bølgeskvulp i vælgerhavet. Det er der fem grunde til.
Inden jeg gennemgår grundene, vil jeg sige, at det selvfølgelig er muligt, at jeg tager fejl. Imidlertid mener jeg, at de fem grunde, som jeg præsenterer, er ret overbevisende. Du må selv afgøre, om du er enig.
1. Chokerende målinger er som oftest forkerte
Når en måling viser, at et parti går tilbage, er der to muligheder. Enten er partiet gået tilbage, eller også er målingen forkert.
Det sker således relativt sjældent, at et parti – fra den ene uge til den anden – går så markant tilbage, som Socialdemokraterne gør det i Megafons måling.
Omvendt sker det relativt tit, at en enkelt måling viser et ekstremt resultat, som forsvinder igen ugen efter. Tilfældige udsving er nemlig en del af målingernes DNA. Nogle gange overvurderer de opbakningen til et parti, nogle gange undervurderer de opbakningen. Gennemsnitligt set rammer de rigtigt.
Siden ekstreme udsving i partiers faktiske opbakning sker relativt sjældent, men at tilfældige udsving i enkeltmålinger sker relativt tit, så er det oplagt, at Megafonmålingen ikke passer.
Ovenstående argumentation gælder selvfølgelig alle ekstreme målinger. Ikke kun Megafons.
2. Greens måling peger i en anden retninger
Som Politiken også har rapporteret, peger en måling fra Greens analyseinstitut ikke på det samme ekstreme fald i opbakning til Socialdemokraterne, selvom den er indsamlet i nogenlunde samme tidsrum. I Greens’ måling går Socialdemokraterne stort set ikke tilbage.
Jeg har ingen grund til at tro, at Greens leverer dårligere målinger end Megafon (snarere tværtimod, jævnfør punkt 3, 4 og 5), og siden jeg ved, at ekstreme udsving i partiernes opbakning kun sker sjældent, så tror jeg, at virkeligheden ligger tættere på det, som Greens har fundet.
3. En stor del af stikprøven blev indsamlet på meget kort tid.
Så vidt jeg har forstået, blev omkring halvdelen af stikprøven, den såkaldte kontrolmåling, indsamlet på én dag. Når man skal have fat i så mange respondenter på så kort tid, er det svært at nå at få fat i alle dem, man kontakter. Hvis man ringer rundt, så er det svært at ringe »nok gange« til, at alle dem man kontakter, der gerne vil deltage i målingen, får mulighed for at deltage i målingen. Det gør, at målingen bliver mere skæv, idet de typer af vælgere, der ikke tager telefonen med det samme, ikke kommer med. Og jeg tror mindre på mere skæve målinger.
Dette er forresten et argument, som direktør Asger H. Nielsen kalder »uvidenskabeligt« og »møghamrende pinligt« til Politiken. Jeg skal ikke kunne sige, hvorfor Asger Nielsen mener dette, men jeg mener ikke, at hans udfald gør argumentet mindre fornuftigt.
4. Megafons praksis er meget lukket
Som ph.d.-studerende Erik Gahner Larsen fra Syddansk Universitet dokumenterede under folketingsvalget, så er Megafon ekstremt lukkede omkring, hvordan de laver deres målinger. Det gør det sværere at vurdere kvaliteten af Megafons målinger, hvorfor jeg er mere usikker på, om målingerne foretages på en fornuftig måde.
5. Megafon har tidligere vist dårlig dømmekraft
Megafon vægter efter, hvilken dagsorden vælgerne har. Konkret vægtede de Dansk Folkeparti op, hvis dagsordenen fokuserede på udlændingespørgsmål, ud fra en betragtning om, at færre ville indrømme, at de stemte Dansk Folkeparti i en sådan kontekst.
Det er i min bog ikke en fornuftig måde at vægte på. Vægtning handler om forholdet mellem vælgerbefolkningen og deltagerne i målingen. Den foretages ved, at du vægter typer af vælgere, eksempelvis mænd eller tidligere Socialdemokrater, op, hvis du ikke har en så stor andel af dem i din stikprøve, som de udgør i vælgerbefolkningen. Det handler ikke om at indføre vurderinger af dagsorden i beregningen af målingsresultatet.
Denne praksis, mener jeg, er udtryk for dårlig dømmekraft, og det gør mig mere skeptisk over for Megafon-målinger, som den chok-måling, der blev sendt ud i torsdags.
Martin Vinæs Larsen er forsker i politisk adfærd ved Københavns Universitet og en del af Skyggekabinettets PoliLab.
Kontakt til forsker
Martin Vinæs Larsen
Ph.d.-stipendiat
Institut for Statskundskab
Telefon: 35 32 46 37
Mail: mvl@ifs.ku.dk
Indlægget har ...
... tidligere ligget på Politiken.dk, men gør det ikke længere.
Baggrund
Den seneste Megafon-måling for Politiken viste vælgermæssigt frit fald for Socialdemokraterne og tilsvarende himmelflugt for de Radikale og Alternativet. Målingens overraskende resultat har ført til debat om dens indsamlingsmetode. Ikke mindst fordi en tilsvarende meningsmåling fra Greens Analyseinstitut, der blev offentliggjort dagen efter Megafon-målingen, påviste et helt andet resultat.
I den forbindelse gav valgforsker Kasper Møller Hansen over for Ritzau udtryk for sine betænkeligheder ved Megafon-målingen og lod forstå, at »derfor tror jeg mest på Greens måling«. En kritik, som Megafon-direktør besvarede således:
»Kasper Møller Hansen er fagligt inkompetent. Det er et møghamrende pinligt og uvidenskabeligt argument, som udstiller Københavns Universitets uvidenhed her«, sagde han til Skyggekabinettet.
Det er på denne baggrund, at valgforsker Martin Vinæs Larsen fra Københavns Universitet har skrevet dette PoliLab-indlæg