Seks fhv. overvismænd advarer: Flyt ikke De Økonomiske Råds sekretariat til Horsens
Kronik af Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Peter Birch Sørensen, Torben M. Andersen, Niels Kærgård, Arne Larsen og Hans E. Zeuthen i Berlingske Tidende den 31. januar 2018.
I regeringens nye udflytningsplan indgår, at de økonomiske vismænds sekretariat skal flytte fra København til Horsens. Som tidligere overvismænd ønsker vi at gøre opmærksom på, at en sådan udflytning vil være stærkt skadelig for institutionens virke, og vi opfordrer til, at beslutningen omgøres.
Ved alle udflytningerne af statslige institutioner må det, der anses for fordelene – primært den forøgede beskæftigelse i det relevante yderområde samt sparede huslejeudgifter – vejes op imod ulemperne, dels i form af midlertidige flytte- og omstillingsomkostninger, dels i form af mere permanente effektivitetstab. Vores synspunkt er, at i tilfældet med De Økonomiske Råds sekretariat vil det permanente tab af effektivitet så langt overskygge den eventuelle gevinst for Horsensområdet, der kan ligge i at få tilført de 30-35 statslige arbejdspladser, det drejer sig om.
Vismandsinstitutionen har ifølge en lang række undersøgelser i løbet af de sidste 55 år etableret en position som den mest troværdige stemme i den økonomiske debat i Danmark. Dette bekræftes også af, at Folketinget har tillagt institutionen stadigt nye opgaver på det miljøøkonomiske område, som officiel »finanspolitisk vagthund« og i relation til samfundets produktivitetsudvikling.
En forudsætning for denne position har været, at vismændene hele vejen er blevet betjent af et sekretariat med en række af vore dygtigste yngre økonomer, hvoraf mange senere er blevet professorer eller topøkonomer i centraladministrationen, forskellige organisationer og erhvervslivet.
Når beslutningen om at flytte De Økonomiske Råds sekretariat (DØRS) til Horsens må anses for at være så umådelig skadelig, skyldes det, at den vil umuliggøre rekruttering af de allerbedste økonomer til DØRS. Det bliver tydeligt, når man ser nærmere på, hvordan vismandsinstitutionens arbejde og rekrutteringen til DØRS foregår.
Højt specialiserede medarbejdere
Vismandsinstitutionen er bygget op omkring De Økonomiske Råd.
Rådenes formandskab udgøres af fire økonomiprofessorer, de såkaldte vismænd. Vismændene udarbejder i tæt samspil med DØRS de rapporter om den generelle økonomi, om miljøøkonomiske forhold mv., som præsenteres for og diskuteres i rådene. Det er sekretariatets 30-35 medarbejdere, som udfører kernearbejdet i analyserne.
Udover at udarbejde rapporter til rådene er vismændene sammen med DØRS ved lov pålagt at overvåge, om de offentlige indtægter på lang sigt kan dække de offentlige udgifter, og om det offentlige budget lever op til de forpligtelser, Danmark er pålagt i henhold til EUs Finanspagt, som Folketinget har udmøntet i den danske budgetlov.
En del af dette arbejde består i at vurdere, om der er finansiering bag regeringers og Folketingets forskellige initiativer til f.eks. øgede udgifter og sænkede skatter. Det kræver, at vismændene og sekretariatet kan kigge regeringsapparatet dybt i kortene og få indgående kendskab til alle de regler og procedurer, der ligger bag f.eks. Finansministeriets beregninger, og i selve indholdet af disse beregninger.
Folketinget har via loven om De Økonomiske Råd pålagt vismandsinstitutionen disse rådgivnings- og overvågningsopgaver ud fra en opfattelse af, at samfundet er bedst tjent med, at den økonomiske politik løbende bliver underkastet en grundig og kritisk vurdering af en uafhængig institution med høj faglig ekspertise.
For at vismændenes arbejde skal have reel værdi for samfundet, er analysearbejdets indiskutabelt høje niveau helt afgørende.
Ved en udflytning af De Økonomiske Råds sekretariat væk fra København vil det høje faglige niveau ikke kunne fastholdes. Rådets arbejde kræver en medarbejderstab af specialiserede økonomer. Derfor er nærheden til et arbejdsmarked for denne type højt specialiserede arbejdskraft nødvendig – og det findes helt overvejende i København. En udflytning gør det ganske enkelt meget svært at rekruttere sekretariatsmedarbejdere med de særlige kompetencer, som vismandsinstitutionen har brug for.
Finanspolitisk vagthund
Rekrutteringen til DØRS foregår på to niveauer.
Nogle medarbejdere kommer direkte fra universitetet som kandidater eller ph.d.’er. Andre har først haft arbejde i et ministerium, i en styrelse eller organisation og kommer derefter til DØRS. Fælles for de to niveauer er, at det er helt afgørende for DØRS, at der kan rekrutteres blandt de allerdygtigste personer.
Fælles er imidlertid også det særlige forhold, at langt de fleste, der rekrutteres til DØRS, kun er der i nogle år og derefter drager videre i karrieren, f.eks. på universiteter, i Nationalbanken, i en tænketank, i et ministerium eller i en af de store erhvervs- eller arbejdsmarkedsorganisationer.
DØRS er nemlig en organisation med begrænsede avancementsmuligheder i sekretariatet selv. Staben består af mange »menige« analysemedarbejdere og ganske få chefer, og cheferne rekrutteres endda også nogle gange udefra.
Som ung og dygtig medarbejder i DØRS med ambitioner kan man ikke forvente at gøre karriere inden for murene, men må påregne, at det kommer til at foregå andetsteds. De fleste relevante steder såsom ministerier, Nationalbanken, de store organisationer osv. ligger i København.
Hidtil har DØRS ikke haft problemer med at rekruttere blandt de allerbedste kandidater fra noget sted i landet. Eksempelvis har mange af de dygtigste århusianske kandidater været klar til at tage turen til København. Ligesådan har DØRS kunnet tiltrække dygtige medarbejdere fra Københavnsområdet. I begge tilfælde har det imidlertid ofte været afgørende, at DØRS ligger i København, fordi det er her, det næste job i de rekrutteredes karriere må forventes at ligge.
Hvis DØRS flyttes til Horsens, vil mange dygtige medarbejdere med ambitioner om at gøre karriere skulle regne med først at skulle flytte til Horsenskanten, og så senere at skulle flytte igen, typisk til København, for videre karriere. Dette dobbelte flytteproblem gør, at DØRS står over for et større rekrutteringsproblem end de fleste andre institutioner, der bliver udflyttet.
F.eks. er der én særlig form for rekruttering, som er af stor betydning for vismandsinstitutionen, og som vil blive nærmest umuliggjort.
For at kunne løfte den lovfæstede opgave som finanspolitisk vagthund er det afgørende, at DØRS med jævne mellemrum kan rekruttere medarbejdere med den nødvendige indsigt i de offentlige budgetter.
Det vil ofte være et yngre og særdeles dygtigt menneske, der har arbejdet i Finansministeriet i en årrække, og som har gjort det fremragende der, og som kan vælge og vrage mellem forskellige jobmuligheder, herunder at forblive i Finansministeriet, og som måske har stiftet familie og har ægtefælle og børn med hhv. job og institution eller skole i Københavnsområdet.
Vi taler altså om en person, som slet ikke behøver at flytte for at få et attraktivt job. Hvis en sådan person skulle hjælpe vismandsinstitutionen med at agere vagthund, og DØRS lå i Horsens, ville vedkommende skulle rykke hele familien til Horsens vel vidende, at den efter nogle år sandsynligvis ville skulle rykkes tilbage til Københavnsområdet igen.
Det kommer bare ikke til at ske. Og dét vil afgørende svække vismandsinstitutionens muligheder for at agere finanspolitisk vagthund.
Svækkelse ved flytning
De rekrutteringsproblemer, vi har beskrevet, har ikke noget specielt med overgangsfasen at gøre.
Det kan være smertefuldt at tænke på den fond af viden, der vil gå tabt, hvis DØRS flytter ud, og otte-ni ud af ti medarbejdere ikke flytter med, men det er fælles for alle institutioner, som flyttes ud: De skal bygges op på ny.
Det, vi taler om her, er de langt alvorligere permanente fremtidige rekrutteringsproblemer, der vil opstå ved en udflytning som følge af, at DØRS er en type af arbejdsplads, hvor medarbejderne typisk kun arbejder i en mindre del af karrieren.
Dertil kommer, at kvaliteten af vismandsinstitutionens arbejde også afhænger af sekretariatets muligheder for at have en løbende faglig dialog og diskussion med de økonomiske ministerier, Nationalbanken og sekretariaterne for de organisationer, der er medlemmer af De Økonomiske Råd, og som næsten alle har hovedsæde i København. Sekretariatet holder hyppige møder og deltager i faglige seminarer med repræsentanter for rådsmedlemmerne. Denne vigtige del af vismandsinstitutionens arbejde vil i praksis blive besværliggjort af den planlagte udflytning.
Vi har ingen personlig interesse i denne sag. Vi er alle tidligere overvismænd og har ikke længere arbejdsrelationer til vismandsinstitutionen. Vi har heller ikke altid haft samme vurdering af de spørgsmål, som vismændene gennem tiden har udtalt sig om, men vi er alle overbevist om værdien af at have en fagligt velfunderet og uafhængig stemme i den økonomisk-politiske debat. Det er vores opfattelse, at denne stemme vil blive alvorligt og permanent svækket ved en flytning af De Økonomiske Råds sekretariat væk fra Københavnsområdet.
Vi har svært ved at tro, at dette kan være Folketingets og regeringens hensigt, og opfordrer derfor regeringen til at omgøre denne beslutning.
Hans Jørgen Whitta-Jacobsen er professor og fhv. overvismand (2010-2015), Peter Birch Sørensen er professor og fhv. overvismand (2004-2009), Torben M. Andersen er professor og fhv. overvismand (2001-2003), Niels Kærgård er professor og fhv. overvismand (1995-2001), Arne Larsen er forstander og fhv. overvismand (1993-1994), og Hans E. Zeuthen er professor og fhv. overvismand (1978-83).