Gymnasiematematik har stor betydning for fremtidig indtjening – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Samfundsvidenskab > Presseservice > Kronikker - debat - kommentarer > Gymnasiematematik har ...

29. august 2017

Gymnasiematematik har stor betydning for fremtidig indtjening

Debatindlæg af adjunkt Asger M. Wingender (Økonomisk Institut) på Altinget.dk den 29. august 2017.

Asger Moll WingenderMatematik er vigtigt. Det har mange forældre med varierende held indprentet deres børn i forsøg på at påvirke deres valg af studieretning i gymnasiet. Det er også et mantra, der år efter år gentages af repræsentanter for erhvervslivet. Og nu rækker Folketinget en hjælpende hånd til både forældre og erhvervsliv ved at gøre matematik på B-niveau (næsten) obligatorisk i den nye gymnasiereform.

Men hvad siger de tørre tal egentlig? Er matematik virkelig så vigtigt? Svaret er ja, og det både for samfundet og for den enkelte. Vil et obligatorisk B-niveau nytte? Det vender jeg tilbage til.

125.000 kroner mere i løn

Hvis jeg ud fra et tilfældigt udtrukket eksamensbevis fra en af året studenter skulle forudsige, hvad vedkommende vil tjene i fremtiden, ville jeg kigge efter én ting: Matematikniveauet. Om en student har haft matematik A, B eller C er uden sammenligning den bedste prædiktor for, hvor godt vedkommende klarer sig på arbejdsmarkedet. Også langt bedre end karaktergennemsnittet.

Personer med matematik på minimum B-niveau tjener godt 30 procent mere end en person med matematik på C-niveau. Det svarer til cirka 125.000 kroner årligt. Vælger en gymnasielev matematik på A-niveau, fordobles det beløb.

Bemærkelsesværdigt nok er tallene ovenfor fremkommet ved at sammenligne søskendepar med forskelligt matematikniveau. Herved er de renset for arv og miljø. Indkomstforskellene er også korrigeret for køn, alder og ikke mindst for karaktergennemsnit fra gymnasiet. Indkomstforskellen skyldes således ikke, at studenter, som har valgt matematik, generelt er dygtigere. De er bare dygtigere til matematik.

Gymnasiematematik skal bygge bro

Så gymnasiematematik er vigtigt. Først og fremmest fordi det påvirker unges uddannelsesvalg. Af de 125.000 kroners merindkomst for personer med matematik på minimum B-niveau kan mere end 100.000 tilskrives, at matematik er adgangsgivende på uddannelser med høj løn og lav arbejdsløshed.

Lønniveau og arbejdsløshed bestemmes af udbud og efterspørgsel, så der er tale om uddannelser, hvor arbejdsgiverne efterspørger flere dimittender end der uddannes.

Fra et samfundsøkonomisk perspektiv er en væsentlig rolle for gymnasiematematikken således at bygge bro til en række videregående uddannelser, hvor der er et strukturelt underskud af dimittender. Kunne vi – hypotetisk set – flytte flere over på disse uddannelser vil samfundets velstand øges: Gennemsnitslønnen vil stige, skattegrundlaget vil stige, og udgifter til offentlig forsørgelse vil falde.

Spørgsmålet er så, om vi ved at gøre matematik B så godt som obligatorisk vil opnå dette.

Svaret er: Ikke alene. Unge vælger primært uddannelse efter interesse og egne evner. Gymnasiereformen eksponerer flere for matematik i gymnasiet, men hvis de ikke fatter interesse for faget, eller slet og ret ikke fatter faget, vil det ikke have effekt på deres uddannelsesvalg.

Justeringer i matematikundervisningen

Heri ligger udfordringen for gymnasieskolen, for hvordan gør man vordende 1.g’ere uden interesse for matematik interesserede? Og hvordan fastholder man niveauet, når flere med ringe matematiske kundskaber fra folkeskolen skal sluses igennem?

Det har Matematikkommissionen blandt andet givet nogle bud på, hvilket har udmøntet sig i en række justeringer i matematikundervisningen. Det gælder for eksempel en bedre integration mellem matematik og studieretningsfag, justeringer af kernestoffet og et anderledes grundforløb.

Jeg kan her kun udtale mig som lægmand, men det lyder som fornuftige tiltag, og man kan håbe, at de vil styrke faget og gøre flere interesserede i matematik. Hvor stor effekten bliver, er svært at spå om. Men det bør være et afgørende succeskriterium i en kommende evaluering af reformen, at flere vælger matematik på A-niveau, og at flere nybagte studenter vælger de matematisk tunge videregående uddannelser, som arbejdsgiverne efterspørger.

Det bør ligeledes være et succeskriterium, at matematikundervisningen i gymnasiet rent faktisk bygger bro til de videregående uddannelser, både hvad angår temaer og fagligt niveau. Ellers mister faget sin samfundsøkonomiske berettigelse.