Har rige mennesker ingen ret til privatliv? – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Samfundsvidenskab > Presseservice > Kronikker - debat - kommentarer > Har rige mennesker ing...

19. april 2016

Har rige mennesker ingen ret til privatliv?

SKATTELY

Apple vs. FBI og verden vs. Mossack Fonseca. To sager om privatliv, der illustrerer, at offentligheden og medierne er delte, når det kommer til at sager om privatlivets fred.

Kommentar af Sebastian Barfort, post.doc. ved Økonomisk Institut i Finans den 19. april 2016.

I de seneste par uger har stort set hele verdens interesse været rettet mod lækagen af op mod 11,5 millioner fortrolige papirer fra advokatfirmaet Mossack Fonseca i Panama. Konsekvenserne har allerede nu været til at tage og føle på: Islands statsminister, Sigmundur David Gunnlaugsson, er som bekendt gået af, og herhjemme har særligt Nordea og Jyske Bank haft hårde uger i medierne.

Er lækket af Mossack Fonsecas oplysninger ubetinget godt? Det er jeg ikke så sikker på.

"Jeg vil vædde med, at flere vil bakke op om Apple imod FBI end forsvare Mossack Fonseca, selvom sagerne på mange måder er meget ens

Sebastian Barfort

Mine bekymringer relaterer sig til en principiel sag, der har kørt i medierne de sidste måneders tid, nemlig FBIs forsøg på at få Apple til at låse en beslaglagt iPhone op i forbindelse med San Bernardino massakren i Californien. Det nægtede Apple som bekendt med henvisning til deres kunders ret til privacy.

Spørgsmålet er, om man ikke kan tænke på virksomheder som Mossack Fonseca, som tilbydere af en slags finansiel privatliv? Her kan man selvfølgelig indvende at denne type privatliv kan misbruges til finansiel kriminalitet, præcis ligesom en iPhone kan misbruges til alle mulige former for lyssky adfærd - det er San Bernardino sagen et godt eksempel på.

Økonomer har længe analyseret effekterne af privacy. Mest berømt er nok Chicago økonomen Richard Posners 'The Economics of Privacy'. Posners kerneargument er at asymmetrisk information - det at jeg ved ting om mig selv som andre ikke gør - skaber økonomisk ineffektivitet og reduktion af velfærd. Nyere forskning viser omvendt, at mennesker ændrer adfærd, når de ved, at de bliver overvåget. Og det er ofte dårligt for minoriteter. Eksempelvis viser forskning fra Massachusetts Institute of Technology, at folk søgte mindre på særligt sensitive ord efter Snowden lækagen, selvom søgninger på Google er fuldt lovlige.

Jeg vil vædde med, at flere vil bakke op om Apple imod FBI end forsvare Mossack Fonseca, selvom sagerne på mange måder er meget ens. Man kan have mange grunde til at have haft konti i Panama - langt de fleste af dem fuldt lovlige og legitime. Iraks tidligere statsminister, Ayad Allawi, havde eksempelvis konti i Panama for at forhindre oprørsgrupper i at få information om hans tilholdssteder. Virksomheder kan have haft konti i Panama for ikke at skulle afsløre forretningshemmeligheder til deres konkurrenter.

Jeg vil vædde med, at flere vil bakke op om Apple imod FBI end forsvare Mossack Fonseca, selvom sagerne på mange måder er meget ens.

Jeg siger naturligvis ikke, at alle, der optræder i Panama filerne, er uskyldige, og jeg bakker ikke op om skatteunddragelse. Men der kan være legitime grunde til at have haft konti i Panama. Hvis argumentet for at være imod FBI, men for Panama-lækagen i virkeligheden er, at rige mennesker ikke har samme ret til privatliv som alle os andre, så synes jeg, vi skal være særligt skeptiske overfor denne type lækager i fremtiden.

Sebastian Barfort er cand.polit. og ph.d. Sebastian forsker i statistik og vælgeradfærd ved Københavns Universitet. Han skriver fremover en fast månedlig kommentar for Finans om politik og økonomi.