Her er de tre største udfordringer for dansk økonomi – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Samfundsvidenskab > Presseservice > Kronikker - debat - kommentarer > Her er de tre største ...

10. januar 2018

Her er de tre største udfordringer for dansk økonomi

Debatindlæg i af formandskabet i De Økonomiske Råd på finans.dk den 10. januar 2018.

De Økonomiske Råds formandskab: Fra venstre Carl-Johan Dalgaard, Torben Tranæs, Lars Gårn Hansen og Michael Svarer. Foto: De Økonomiske Råd

De Økonomiske Råds formandskab: Fra venstre Carl-Johan Dalgaard, Torben Tranæs, Lars Gårn Hansen og Michael Svarer. Foto: De Økonomiske Råd

Det går godt i dansk økonomi. Arbejdsløsheden er lav, og beskæftigelsen stiger. Virksomhedernes konkurrenceevne er forbedret, og der er udsigt til overskud på de offentlige finanser og pæn vækst i de kommende år, ikke mindst fordi allerede vedtagne reformer bidrager til stigninger i arbejdsstyrken.

At de økonomiske udsigter er gode, er forventeligt, når vi bevæger os fra en lavkonjunktur og ind i en højkonjunktur. Det kan ikke tages som udtryk for, at samfundet ikke har økonomiske udfordringer. Det har vi.

På kort sigt er risikoen, at det går for godt. Der er fuld gang i arbejdsmarkedet og på dele af boligmarkedet.

På længere sigt er udfordringerne lav produktivitetsvækst og øget social marginalisering i form af større afstand til uddannelse og arbejde for udsatte gruppe i samfundet. Begge dele har konsekvenser for velstandsudviklingen og for det skattetryk, der skal til for at sikre det ønskede velfærdsniveau for alle i samfundet.

Udfordring 1: Hold godt øje med bolig- og arbejdsmarkedet

I dag er flere af de mekanismer, der i 00erne førte til overophedning af boligmarkedet, igen i spil. Heldigvis lærte vi af den finansielle krise, og systemet er i dag bedre rustet til at modstå presset. For det første er den finansielle regulering strammet, og bankerne er mere solide. For det andet er fastlåsningen af boligskatterne ophævet – om end det er sket på et ufornuftigt lavt niveau.

"I dag er flere af de mekanismer, der i 00erne førte til overophedning af boligmarkedet, igen i spil.

De økonomiske vismænd

Arbejdsmarkedet var i 2006-07 karakteriseret af historisk lav ledighed og udtalt mangel på arbejdskraft. Situationen havde udviklet sig endnu værre, havde det ikke været for de mange udlændinge, ikke mindst fra Østeuropa, som ønskede at arbejde i Danmark.

I dag er manglen på arbejdskraft igen stigende. Situationen er dog endnu ikke så alvorlig som dengang, og vi har mulighed for at understøtte en afdæmpet udvikling ved at sikre en smidig adgang for udenlandsk arbejdskraft til Danmark og ved at få flere ufaglærte danskere og indvandrere i beskæftigelse, som det også skete i 00erne.

I forhold til den udenlandske arbejdskraft er det en udfordring, at konjunktursituationen også er god i mange af de lande, som vi konkurrerer om arbejdskraften med. Mange vil formentlig vælge job i hjemlandet nær familie og venner i stedet for at tage arbejde i Danmark.

Vi har på den baggrund anbefalet at lette tilgangen af kvalificeret udenlandsk arbejdskraft blandt andet ved at fritage udlændinge fra at betale topskat i en periode på eksempelvis fem år. Det vil aflaste presset på arbejdsmarkedet og nok så vigtigt styrke det langsigtede vækstpotentiale.

Udfordring 2: Svigtende produktivitet i servicesektoren

Det helt centrale for den langsigtede vækst er produktiviteten. Produktivitetsvæksten har længe været aftagende, og selvom det er en udvikling, Danmark deler med mange andre lande, er det bekymrende.

Særligt servicesektoren slæber sig af sted. Og konsekvensen heraf vil vokse i fremtiden, hvor en større og større andel af vores indkomst vil blive brugt på serviceydelser.

Effektiv konkurrence kan øge væksten i de tjenesteydende erhverv. Derfor bør man kritisk gennemgå offentlig regulering, der begrænser konkurrencen på det private marked. Og den offentlige sektor selv bør så vidt muligt udsættes for konkurrence gennem eksempelvis udlicitering og øget brug af benchmarking.

Udfordring 3: Langsigtede udfordringer for velfærdsstaten

En skattefinansieret velfærdsstat som den danske er helt afhængig af forholdet mellem, hvor mange der er i og uden for arbejdsmarkedet.

"Når finanspolitikken nu vurderes at være (mere end) holdbar, bygger det på en række usikre forudsætninger. Relativt beskedne ændringer i forudsætningerne er nok til at overholdbarheden er væk.

De økonmiske vismænd

Stigende levealder betyder, at vi med en fast pensionsalder ville kunne se frem til en uholdbar gældsætning. Reformer gennemført siden 2006 betyder imidlertid, at pensionsalderen fremover øges i takt med den forventede stigning i levetiden, og det har fjernet væsentlige dele af det demografiske pres.

Til gengæld er der meget, som peger på, at de sociale udfordringer er stigende. Uligheden og antallet af fattige og hjemløse stiger. I en rapport fra sidste år viste vi, hvordan ufaglærte voksne glider stadigt længere væk fra arbejdsmarkedet; beskæftigelsesgraden falder, og andelen på offentlig forsørgelse stiger.

Når finanspolitikken nu vurderes at være (mere end) holdbar, bygger det på en række usikre forudsætninger, blandt andet om, at den faktiske tilbagetrækningsalder følger med op i takt med, at den formelle pensionsalder øges, og at tredje generation af ikke-vestlige indvandrere er fuldt integreret. Og relativt beskedne ændringer i forudsætningerne er nok til at overholdbarheden er væk.

Et fremadrettet fokus i den økonomiske politik

Det er nok at tage fat på, selv om det på kort sigt handler om begrænsningens kunst. Politikerne bør i den kommende tid undgå at komme til at puste til ilden med ufinansierede skattelettelser eller serviceforbedringer.

Men begejstringen over de gode konjunkturer må ikke skygge for vores udsyn. På samme måde som tidligere reformer har lagt grunden til den sunde økonomiske situation, vi i dag befinder os i, skal reformer nu bane vejen for fremtidige stigninger i produktiviteten, effektiviseringer i samfundet og håndtering af sociale udfordringer. Alt sammen noget, der kan øge vores velfærd, hvad enten man ønsker det realiseret gennem øget privat forbrug, højere offentlig service, mere fritid eller en kombination.