Husk at tænke sikkerhed ind i dansk politik – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Samfundsvidenskab > Presseservice > Kronikker - debat - kommentarer > Husk at tænke sikkerhe...

29. marts 2016

Husk at tænke sikkerhed ind i dansk politik

TERROR

Terrorangrebet i Bruxelles var historien om en bebudet tragedie. Vesten og Europa har i flere årtier været parter i en krig erklæret af salafistiske jihadister i Mellemøsten. Truslen har spredt og udviklet sig, så der nu findes terrornetværk med internationale ambitioner fra Taliban i Afghanistan og Pakistan henover Afrika til Boko Haram i Nigeria og hele vejen op i Europa. Det interessante ved fjendskaber er, at de i modsætning til venskaber kan defineres alene af den ene part: Man kan ikke undslå sig fjendskabet eller tale sig ud af det, hvis modparten ønsker at være en fjende. Angrebet viser, at denne konflikt - fjendskabet - er en fortsat, langvarig og højaktuel trussel mod Danmark, Europa og verdenssamfundet.

Debatindlæg i Børsen d. 29. marts 2016 af Henrik Ø. Breitenbauch, centerleder ved Center for Militære Studier

Henrik Ø. BreitenbauchTerrortruslen er reel og besværlig at adressere. Løsningerne involverer både en militær indsats mod ISIS i Syrien og Irak samt efterfølgende politisk og økonomisk genopbygning dernede - og efterretnings- og politiarbejde hjemme i Danmark og internt i Europa, indsatser vedrørende antiradikalisering begge steder, og en bredere samfundsmæssig samtale om integration og multikulturelle samfund.

Men hvor ubehagelig og aktuel terrortruslen end er, så er den samtidig en type trussel, der er allermest alvorlig på en indirekte måde. Terroristerne har ikke direkte magt til at ændre vores retsstat og balancen mellem stat og borger ift. overvågning, transparente retssystemer osv. Det kan kun vi selv i vores reaktioner på truslen. Endelig er der en væsentlig sammenhæng mellem terrorbevægelserne og konflikterne syd for Europa på den ene side, og flygtningestrømmene på den anden. Indsatser for at afslutte og stabilisere konflikter "dernede" skal også ses som en del af denne problematik.

Putin vil undergrave enighed

Men Danmark og Europas sikkerhed udfordres ikke kun sydfra. Ruslands præsident Putin anser sammenbruddet af Sovjetunionen for det 20. århundredes største katastrofe og ønsker at genskabe russisk storhed på bekostning af naboernes territoriale integritet. Ruslands ageren i krigen i det østlige Ukraine er kun ét eksempel på, at Europa nu ikke længere befinder sig i "tiden efter den kolde krig".

Siden 2014 er vi i stedet kommet ind i en tredje fase - hverken kold krig eller tiden efter den. Et væsentligt mål for Putin-regeringen er at undergrave europæisk enighed - for Ruslands storhed kommer nemmest til udtryk i bilaterale relationer: Alene med Danmark, med Estland og med Polen er Rusland stærkest. Når vi er samlet i Nato og EU er vi stærke.

Rusland arbejder aktivt for at undergrave denne enighed bl.a. i forhold til vestens sanktioner, og gennem økonomisk støtte til anti-europæiske bevægelser som franske Front National. Intet ville glæde Putin mere end at ødelægge Natos troværdighed.

Paletten af sikkerhedsproblemer, som Danmark står overfor, er derfor ganske fuld og kompleks. Danmark og de europæiske lande kan ikke længere antage, at frihed og sikkerhed er noget, der kommer gratis udefra. Det er ikke noget vi kan overlade til USA eller internationale institutioner uden at bidrage til den fælles opgaveløsning. Samtidig underminerer problemerne både syd- og østfra netop de internationale rammer, vi som lille land nyder særligt godt af.

Det væsentligste problem er måske, at vi siden 1991 har vænnet os til at tænke politik uden sikkerhed. I Danmark ses politik mest som en kamp mellem markedets logikker og muligheden for at skabe velstand på den ene side, og velfærdsstatens ønske om at bruge pengene på den anden.

Men vi har glemt, at konkurrencestatens brydekamp foregår på en isflage af sikkerhed, som beskytter os mod geopolitikkens og voldelige konflikters iskolde konsekvenser. Med et økonomisk udtryk antager Finansministeriet, erhvervsliv og arbejdsmarkedets parter hver især, at sikkerhed er en eksogent given variabel - en variabel, der over tid er blevet taget mere og mere for givet.

Men politik handler ikke kun om skatteprocenter og omfordeling. Som Bruxelles-bomberne dramatisk viste, så er sikkerhed og frihed ikke gratis.