Kristian Thulesen Dahl og stedets ånd
Genius loci i Thyregod og omegn er præget af at være et område, hvor indkomsterne er jævne, men forholdsvis ligeligt fordelt. Det er også et sted, hvor borgernes aktive hjælp til de fælles gøremål i høj grad forventes. Ånden er endelig præget af en betydelig selvbevidsthed, som indebærer, at borgerne ønsker at gøre tingene på deres egen facon med et minimum af udefrakommende indblanding.
Indlæg bragt i Berlingske den 5. oktober 2015 af Peter Nedergaard, professor ved Institut for Statskundskab
Peter Nedergaard
Kristian Thulesen Dahl er et af de mest succesfulde politiske fænomener i nyere dansk politisk historie. Jeg besluttede på den baggrund at udarbejde en biografi om ham. Min påstand heri er, at skal man forstå Kristian Thulesen Dahl, er det en god idé tage udgangspunkt i den stedets ånd, som hersker i området, hvor han er opvokset og har boet det meste af sit liv: området omkring Brædstrup, Nørre Snede, Vonge og Thyregod i det sydmidtjyske.
Stedets ånd – eller genius loci – er et begreb, som kendes fra den klassiske romerske religion, hvor disse lokale ånder på de enkelte områder i det store Romerrige var noget, som det blev anbefalet de romerske embedsmænd hurtigt at stifte bekendtskab og holde sig på god fod med, hvis man ville forstå og klare sig i det lokale område, hvori man var blevet placeret.
Genius loci i Thyregod og omegn er præget af at være et område, hvor indkomsterne er jævne, men forholdsvis ligeligt fordelt. Der er mange småvirksomheder. Det er også et sted, hvor borgernes aktive hjælp til de fælles gøremål i høj grad forventes. Ånden er endelig præget af en betydelig selvbevidsthed, som indebærer, at borgerne ønsker at gøre tingene på deres egen facon med et minimum af udefrakommende indblanding. I det hele taget er problemer i området sædvanligvis noget – ifølge de lokales opfattelse – der først og fremmest er skabt på grund af faktorer, der stammer udefra. Det kunne undgås, hvis man blot fik lov til at være sig selv.
Historisk set har to åndsstrømninger haft rod henholdsvis lige øst og lige vest for området, hvorfra Kristian Thulesen Dahl stammer. Lige øst for området opstod i begyndelsen af 1800-tallet bevægelsen De Stærke Jyder, som nægtede at adlyde bestemmelser fra København og kongen om, hvilke bøger, man skulle bruge i kirkerne og undervisningen. Det udløste naturligt nok en konflikt, som de lokale i det østjyske imidlertid vandt, hvilket gav dem deres betegnelse.
Lige vest for Kristian Thulesen Dahls hjemstavn rejstes i sin tid også verdens allerførste andelsmejeri. Man ville ikke længere være afhængig af fremmed kapital i forarbejdningen af mælk. Mejerierne skulle ejes og styres af de lokale brugere, og de skulle have lige meget at have sagt uanset størrelse. Lighed og lokal forankring var løsenet.
Selv om det aldrig er muligt endegyldigt at påvise en sammenhæng, er det svært ikke at se en sådan mellem stedets ånd i Kristian Thulesen Dahls hjemstavn og hans ageren som politiker. I virkeligheden er denne ånd måske den grundlæggende røde tråd i Kristian Thulesen Dahls politiske virke, som oprindeligt udspringer af en lærerfamilie med radikale rødder i generationer, hvor faren og senere den unge Kristian skifter til Fremskridtspartiet, som han vælges til Folketinget for, hvorefter han bryder ud og stifter Dansk Folkeparti sammen med bl.a. Pia Kjærsgaard.
På overfladen kan dette se ud som dramatiske kolbøtter fra de Radikale til skattenægterne og bekæmperne af den offentlige sektor i Fremskridtspartiet og til modstanderne af skattesænkninger og offentlige besparelser i Dansk Folkeparti. Men medtager man Kristian Thulesen Dahls rod i den stedets ånd, som hersker på hans hjemstavn, er hans forskellige positioner i virkeligheden måske blot forskellige udtryk for denne.