Lektor: Nye verdensmål kræver ny viden – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Samfundsvidenskab > Presseservice > Kronikker - debat - kommentarer > Lektor: Nye verdensmål...

08. marts 2016

Lektor: Nye verdensmål kræver ny viden

VERDENSMÅL

Hvis de nye verdensmål skal blive en succes, kræver det større indsigt i, hvordan de bedst realiseres. Her har danske uddannelsesinstitutioner en unik position til at bidrage, mener lektor og institutleder Helle Samuelsen.

Indlæg i Altinget 8. marts 2016 af Helle Samuelsen, lektor og institutleder ved Institut for Antropologi.

Helle Samuelsen

Med de nye verdensmål har vi for første gang i historien fået en fantastisk mulighed for at tænke verdens udvikling som en samlet proces. Men det kræver et paradigmeskift i vores måde at tænke udvikling på, både nationalt og internationalt. Der er i stigende grad brug for nye måder at tænke på og nye løsninger på verdens konkrete udfordringer. Danmark er et videnssamfund, og danske universiteter og forskningsinstitutioner står i en stærk position til at kunne bidrage til denne proces.

30 års omfattende erfaring  

Herhjemme er danske universiteter allerede en central spiller i samfundets udvikling og vækst. Der eksisterer allerede et omfattende samarbejde mellem dansk erhvervsliv og danske myndigheder, som baserer sig på universiteternes forskning. Derfor er det også helt oplagt, at danske universiteter og forskningsinstitutioner inddrages i arbejdet med at sikre konkrete løsninger herhjemme i forhold til de nye verdensmål.

Men også i internationale sammenhænge har danske universiteter en stor rolle at spille. Gennem 30 år har dansk forskning været en central medspiller i dansk udviklingsbistand. Dansk forskning har bidraget med vigtige analyser af ulighed og fattigdom, muligheder for økonomisk vækst, kriser og konflikter, og danske forskere har i samarbejde med forskere i syd bidraget konkret i kampen mod malaria og andre tropiske sygdomme, til udvikling af nye produktionsmetoder og afgrøder i fattige lande og til forebyggelse af klimaforandringer og bevarelse af biodiversiteten i truede områder. Dansk forskning har ydet et vigtigt bidrag til at forbedre levevilkårene for fattige mennesker i mange dele af verden.

"Herhjemme er danske universiteter allerede en central spiller i samfundets udvikling og vækst. Der eksisterer allerede et omfattende samarbejde mellem dansk erhvervsliv og danske myndigheder, som baserer sig på universiteternes forskning.

Helle Samuelsen

Danmark har i dag en stærk position inden for udviklingsforskning, og danske universiteter har et solidt analytisk beredskab på højt fagligt niveau, som er i stand til at rådgive politikere og ministerier i forhold til de store globale udfordringer som klimaforandringer, fødevare- og ernæringskriser, globale infektionssygdomme, skrøbelige stater og humanitære katastrofer og migrationsstrømme.

Forskning og kapacitetsopbygning som udenrigspolitisk redskab

Danske forskere har også været med til at etablere stipendieordninger og opbygge forskningskapacitet i Syd. Det betyder, at danske universiteter i dag er internationalt anerkendte for vores evne til at opbygge anvendelsesorienteret forskningskapacitet i samarbejde med partnere i Syd.

Der er talrige eksempler på, at danske universiteter og universiteter i Syd samarbejder om og bidrager til at løse samfundsudfordringer, som ofte samtidig har en global dimension. En af succeshistorierne er Masteruddannelsen i International Sundhed på Københavns Universitet, der gennem årene har uddannet i alt 71 ghanesiske sundhedsprofessionelle fra distriktsniveau til centralt niveau.

Det har givet det ghanesiske sundhedsvæsen et gevaldigt løft og en stor del af disse dansk-uddannede sundhedsprofessionelle sidder nu på ledende poster i Ghanas sundhedsvæsen og flere af dem blev udsendt til Liberia som eksperter under Ebola epidemien.

Som bekendt er den samlede danske udenrigspolitik, herunder udviklingspolitikken, i øjeblikket til gennemsyn hos Peter Taksøe-Jensen. En nytænkning af den danske udenrigspolitik bør inkludere verdensmålene som en central del.

Det vil i den forbindelse være oplagt at inkludere forskningssamarbejder i den samlede pakke af udenrigspolitiske redskaber. Danmark bør drage fordel af den fremtrædende internationale position, dansk udviklingsforskning har opnået. De gode erfaringer vi har med samarbejde mellem erhvervsliv, myndigheder og universiteter kan vi også videreudvikle i dansk udenrigs- og udviklingssamarbejde til gavn for både Danmark og vores samarbejdspartnere i Syd.

Denne type forskningsbaseret samarbejde vil være helt essentielt i vores samlede bestræbelser på at finde den rette viden og de bedste redskaber til at realisere verdensmålene, både nationalt og internationalt.