Mere skolegang virker modsat – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Samfundsvidenskab > Presseservice > Kronikker - debat - kommentarer > Mere skolegang virker ...

29. marts 2017

Mere skolegang virker modsat

Debatindlæg af professor Anders Holm (Sociologisk Institut) i Altinget den 29. marts 2017.

Haves: Unge, der ikke umiddelbart ønsker at gå i gang med en uddannelse trods et virvar af tilbud og intensiv vejledning.

Ønskes: Unge, der kan vejledes ind i uddannelse.

Tilbydes: Et forenklet tilbud af uddannelser.

Kommer det til at virke? Det kommer an på, hvad barriererne har været hidtil.

Forældrenes opbakning tæller

Inden for uddannelsesforskningen anser man forældreopbakningen som en af de vigtigste faktorer bag unges uddannelsesvalg samt også de unges oplevede succes med uddannelse i grundskolen.

"I min optik vil langt de fleste af de unge, der i dag ikke kommer i gang, blive langt mere motiverede af et tilbud med fokus på meget praktiske færdigheder

Professor Anders Holm

Den gruppe af unge, der gerne i øget grad skulle komme i gang som følge af ekspertudvalgets anbefalinger, er – i gennemsnit – en gruppe med svag forældreopbakning og begrænsede oplevelser af succes i grundskolen. En oplevelse, der i nogen grad stemmer overens med deres reelle boglige kompetencer.

Der er altså tale om en gruppe unge, der ikke er særligt motiverede for mere almen skolegang og derfor har valgt det fra.

Mere skolegang virker modsat

Uden at have voldsomt megen evidens herfor vil jeg derfor mene, at jo mere almen skolegang, man prøver at tilbyde, jo mindre attraktivt virker det for de unge, der i dag takker nej til de mange veje og tilbud, der stilles til rådighed.

Jo mere uddannelsestilbuddene retter sig mod såkaldte uddannelsessvage, jo mere uoverskuelige er de.

Med STX som det klareste og mest simple tilbud står erhvervsuddannelserne med vekseluddannelse og krav om praktikplads formentligt noget mere uoverskueligt for de unge og tilbuddene til dem, der slet ikke kommer i gang, er – også ifølge ekspertudvalget – relativt uoverskueligt – især for unge og forældre med svage boglige skolekundskaber.

Ergo, jo bogligt svagere de unge er, jo større er kravene til at kunne overskue, hvad der tilbydes og måske endda også, hvad gevinsten ved at gå i gang er.

Er mere simple tilbud vejen frem?

Derfor er der jo god mening i at prøve at forsimple ikke alene det, der tilbydes, men også hvad de unge kommer ud for undervejs igennem systemet.

Spørgsmålet er så, om det grundlæggende rykker ved de afgørende barrierer for, at de unge kommer i gang, hvis barriererne i høj grad er ulyst til at uddannelse sig alment.

Der gemmer sig muligvis unge i den gruppe, der ikke kommer i gang, unge som bare mangler den almene uddannelsessucces, og så er de klar til mere almen uddannelse.

De skjulte ressourcer

Men i min optik – uden at det er undersøgt – vil langt de fleste af de unge, der i dag ikke kommer i gang, blive langt mere motiverede af et erhvervsrettet tilbud med fokus på meget praktiske færdigheder.

Vi mangler ganske vist viden om sammenhængen mellem (den manglende) opdyrkning af praktiske færdigheder i grundskolen og videre uddannelsessucces, men mit bedste bud er, at der her gemmer sig flere skjulte menneskelige ressourcer end ved mere dansk og matematik efter 9. eller 10. klasse.

Måske det ikke passer helt ind i vidensamfundets kram, men det gør et uddannelsesgab på 20 procent af en årgang, der ikke kommer videre efter grundskolen, jo heller ikke.

Mere uddannelse er det muliges kunst.