NATOs måltal og forsvarsøkonomi er mere end bare størrelsen – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Samfundsvidenskab > Presseservice > Kronikker - debat - kommentarer > NATOs måltal og forsva...

20. juli 2016

NATOs måltal og forsvarsøkonomi er mere end bare størrelsen

Debatindlæg af seniorforsker Kristian Søby Kristensen i Jyllandsposten den 20. juli 2016.

Effektivitet, national fordeling af midler samt international integration er tre afgørende målepunkter, som Nato fremover bør forfølge ud over det såkaldte to-procentsmål.

Kristian Søby er seniorforsker ved Institut for Militære Studier

I begyndelsen af juli afholdt Nato topmøde i Warszawa. Ud over de mange trusler, alliancen skal håndtere, diskuterede stats- og regeringscheferne også økonomi. Da stats- og regeringscheferne mødtes i Wales i 2014, erklærede man, at Natos medlemmer vil stoppe nedgangen i forsvarsbudgetterne, arbejde for øgede investeringer og inden for 10 år nå målsætningen om, at alle medlemmer skal bruge 2 pct. af bnp på forsvaret.

Selv om der er langt til to-procentsmålet for mange allierede – herunder Danmark, der ifølge Nato ligger lige under 1,2 pct. – var der faktisk ”gode” nyheder i Warszawa. Generalsekretær Jens Stoltenberg kunne annoncere, at ”kurven er knækket”. Forsvarsinvesteringerne i Europa er stigende.

Et massivt amerikansk pres for, at Europa betaler mere, og en fortsat europæisk bekymring for, hvad Putins Rusland kan finde på, driver Nato-medlemmerne til at øge deres investeringer. I Danmark skal et nyt femårigt forsvarsbudget forhandles på plads i 2017, og Lars Løkke indikerede i Warszawa, at regeringen ikke afviser et øget budget.

I den politiske debat i Nato såvel som herhjemme spiller to-procentsmålet en stor rolle. Og også for forsvarsøkonomi betyder størrelse noget. Men som måltal for militær evne og som styringsredskab for indretningen af både Natos og Danmarks forsvar kan to-procentsmålet ikke stå alene.

Plads til effektiviseringer

For det første er målet knyttet til input, ikke til effekt. Det har længe været et fast dansk talepunkt i Nato, at medlemmerne også bør måles på output – altså på hvad de faktisk bidrager med til øvelser og operationer. Selv om danske diplomaters glæde ved argumentet hænger sammen med, at det får Danmark til at tage sig godt ud, er det ikke forkert.

Der er stadig et stort potentiale for forsvarspolitiske effektiviseringer i Europa. Danmark bør derfor fortsat presse på for, at Nato her påtager sig en styrket rolle. Det kan sikre, at vi får så meget som muligt ud af hver eneste euro, der investeres – ikke kun herhjemme men også hos allierede.

Det andet problem ved to-procentsmålet er, at det ikke sætter en rettesnor for fordelingen af landenes forsvarsbudgetter. Nato har også en målsætning om, at 20 pct. af budgettet skal bruges på investeringer i nyt materiel. Også her går det dårligt for mange europæiske lande – inklusive Danmark, der investerede for ca. 12 pct. i 2016. Dette mål er mindst lige så vigtigt som to-procentsmålet.

Mange oberster med høje lønninger kan sagtens ”spise” bnp, men de bidrager ikke til forsvarsevnen. For fortsat at have noget at bidrage med og for at kunne arbejde sammen med teknologisk avancerede Nato-medlemmer, er det nødvendigt at investere i materiel – der i øvrigt løbende bliver dyrere.

Fælles investeringer er påkrævet

For det tredje og netop på grund af det dyrere isenkram vil opfyldelsen af to-procentsmålet ikke grundlæggende ændre på de forsvarspolitiske realiteter i Europa.

Den tyske forsker Christian Mölling ser en udvikling imod, hvad han kalder europæiske bonsaiforsvar. Ligesom et bonsaitræ er de små, kan tages frem til specielle lejligheder og er pæne at kigge på. Men de kan ikke rigtig bruges til noget. Fremtidig meningsfuld europæisk militær magt vil kræve radikalt flere fælles investeringer – selv større europæiske lande er for små til alene at bære investeringerne i højteknologiske militære systemer.

Selv om man kan diskutere den danske beslutning om at deltage i Natos missilforsvar, er internationale samarbejder af netop den type forudsætningen for fortsat meningsfuld europæisk militær magt.

Effektivitet, national fordeling af midler samt international integration er tre afgørende målepunkter, som Nato fremover bør forfølge ud over to-procentsmålet, og Danmark bør fortsætte arbejdet i Bruxelles for at konkretisere og specificere Natos måltal. De hensyn bør også indgå i de kommende forhandlinger om forsvarets budget. De bør også fokusere på mere end størrelsen.