Omlæg nu de registreringsafgifter, Venstre – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Samfundsvidenskab > Presseservice > Kronikker - debat - kommentarer > Omlæg nu de registreri...

09. august 2017

Omlæg nu de registreringsafgifter, Venstre

Kommentar af professor David Dreyer Lassen (Økonomisk Institut) i Børsen den 9. august 2017. 

Dansk Folkeparti meldte i sidste uge ud, at de ønsker en omlægning af registreringsafgiften. Foreløbigt bakker De Konservative og Socialistisk Folkeparti op.

DF ønsker ifølge Altinget en omlægning til en teknisk baseret afgift, hvor faktorer som sikkerhed og miljøbelastning er afgørende for afgiften frem for at basere beregningen på køretøjets værdi, som det ellers har været grundreglen siden registreringsafgiftens indførelse i 1924.

Det vil, ifølge finansordfører René Christensen (DF), betyde, at små og mellemstore biler bliver billigere.

I begyndelsen spillede registreringsafgiften andenviolin i forhold til f.eks. benzinskatterne. I 1947 fik man ti gange mere ind på benzinafgifter end på registreringsafgift: Provenuet fra sidstnævnte var 12 mio. kr. I 2016 fik man godt tre gange mere ind på registreringsafgifter end på benzinafgifter, og registreringsafgifterne er med lige knap 20 mia. kr. blevet en endog overordentlig vigtig del af de offentlige finanser.

Så der er selvfølgelig mange penge på spil. En tværministeriel arbejdsgruppe om omlægning af registreringsafgiften, under Skatteministeriet, skriver det direkte: "Registreringsafgiften blev oprindeligt indført af hensyn til betalingsbalancen med henblik på at begrænse importen af biler, og provenuet blev udelukkende anvendt til vejformål. Senere er afgiften ændret, så den i dag tjener et mere generelt fiskalt formål. Registreringsafgiftens primære formål er således at indbringe et provenu til staten."

Rapporten er i øvrigt fra 2003. Arbejdsgruppens opgave var faktisk "at udarbejde en ny model til beregning af registreringsafgift og afgiftsgrundlag, således at afgiften i højere grad afspejler køretøjets miljøbelastning." Det skete som bekendt ikke i 2003, men vil det ske i 2017? Eller bare i 2020?

Venstres ordfører Louise Schack Elholm kunne imidlertid straks afmontere muligheden for, at Venstre, det største regeringsparti, ville være med. Argumentet: "En masse bilejere vil komme i klemme, hvis vi piller ved afgiften."

Hvis man lægger det argument til grund, kan man ikke føre megen politik. En masse efterlønsmodtagere vil komme i klemme, hvis man ændrer på efterlønnen. En masse på arbejdsmarkedet vil komme i klemme, hvis man piller ved pensionsalderen. En masse boligejere vil komme i klemme, hvis man piller ved boligbeskatningen.

Alt sammen ændringer, som Venstre har lagt stemmer til i nyere tid, boligbeskatningen endda for meget nylig. Og alle ændringer, hvor man har indført lange overgangsordninger, netop for at håndtere folk, som kommer i klemme.

Sandheden er, at det store regeringsparti, som det ofte er tilfældet for regeringspartier, styres af angsten for at miste skatteprovenu. På et tidspunkt, hvor man for længst skulle have omlagt - eller måske simpelthen nedbragt - registreringsafgifterne for at understøtte en sikrere og renere (og måske endda eldrevet) bilpark, lader man som om, man bekymrer sig om folk, der netop har købt en bil. Hvor er Venstres mod?