28. maj 2017

Så tag dog skattepolitikken alvorligt

Indspark af professor Peter Nedergaard (Institut for Statskundskab) i Berlingske den 28. maj 2017.

Peter NedergaardDe seneste 10-15 år har der været en mangel på seriøsitet i regeringernes tilgang til skattepolitikken. Man har som regel udnævnt meget unge og erhvervsuerfarne til skatteministre.

Taxes are what we pay for civilized society« – skatter er det, vi betaler for at have et civiliseret samfund – står der med store bogstaver på det amerikanske skatteministeriums front ud mod Pennsylvania Avenue i Washington D.C. Citatet er af den nu afdøde amerikanske højesteretsdommer, Oliver Wendell Holmes, Jr., og det antyder, at skattepolitikken er et vigtigt politikområde for lande, der regnes som civiliserede.

Sådan blev området da også i mange år betragtet af skiftende danske regeringer. Man udnævnte f.eks. professorer i skatteret (Isi Foighel) eller anerkendte økonomer (Carsten Koch) til dette job. De sad begge på posten en længere årrække, og de gjorde efter alt at dømme god fyldest. Der blev i hvert fald ikke hældt milliarder af kroner ud af vinduet i disse perioder.

De seneste 10-15 år har der været en helt anden mangel på seriøsitet i regeringernes tilgang til skattepolitikken. Man har som regel udnævnt meget unge, erhvervsuerfarne og/eller personer uden den store skattepolitiske kompetence.

Samtidig er der sket udskiftninger på skatteministerposten i et tempo, som er helt uhørt. Siden 2004 har følgende haft posten som skatteminister: Kristian Jensen, Troels Lund Poulsen, Peter Christensen, Thor Möger Pedersen, Holger K. Nielsen, Jonas Dahl, Morten Østergaard, Benny Engelbrecht og Karsten Lauritzen.

De hyppige udskiftninger er fatale, for man regner som en tommelfingerregel med, at der for den erfarne politiker går cirka et år som minister, før man er så godt inde i stofområdet og har fået et sådant overblik, at man kan give embedsværket et kvalificeret modspil. Er man ung og uerfaren, går der sandsynligvis endnu længere tid.

Dette betyder også, at de skiftende statsministre har et betydeligt ansvar for skandalerne i Skat, som har medført, at de mange milliarder kroner er fosset ud af den danske statskasse på grund af fejlslagen centralisering af gældsinddrivelsen, fejludbetaling til udenlandske svindlere, vilkårlighed i boligbeskatningen, implementering af inddrivelsessystemer, som ikke fungerer m.v. Årsagen er, at det er statsministrene, der sætter ministerholdet, og som derfor også skal sørge for en blot nogenlunde kontinuitet, der har været fraværende på skatteområdet, hvilket kun kan karakteriseres som manglende seriøsitet.

Vi kan selvfølgelig ikke vide med fuldstændig sikkerhed, om der er sammenhæng mellem den useriøse tilgang til skattepolitikken og så de mange milliardskandaler i Skat. Det er bl.a. det, den kommende skattekommission må afklare. Men mon ikke sammenhængen findes og vil blive dokumenteret i den rapport, som til sin tid udsendes?

Samtidig kan man håbe på, at alene iværksættelsen af processen med et kommissionsarbejde om skandalerne i Skat kan øge bevidstheden om, hvor vigtigt et område, skatteinddrivelsen er.

Hvis vi vil betragte os som et civiliseret land.