Klimarådet: Sådan når Danmark klimamålet i 2030 – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Samfundsvidenskab > Presseservice > Kronikker - debat - kommentarer > Klimarådet: Sådan når ...

06. juni 2017

Klimarådet: Sådan når Danmark klimamålet i 2030

Kronik af professor ved Økonomisk Institut og formand for Klimarådet Peter Birch Sørensen i Altinget den 6. juni 2017.

Kampen mod klimaforandringerne handler ikke kun om kul og vindmøller. Den handler også om, hvordan vi transporterer os, hvordan vores fødevarer produceres, og hvordan vi opvarmer vores huse. I den kommende tid skal politikerne forholde sig til disse spørgsmål, da udledningerne fra ikke-kvotesektoren, populært kaldet ’biler, bønder og boliger’, skal reduceres som følge af det klimamål for 2030, Danmark forventes at påtage sig i EU.

Regeringen har i den forbindelse bedt om Klimarådets anbefalinger, som nu gives i rapporten: Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger.

"Når politikerne skal lægge en plan for reduktion af udledningerne i ikke-kvotesektoren, er det vigtigt at have lavemissionssamfundet i 2050 for øje og ikke kun omkostningerne her og nu. Det lægger op til at vælge omstillingselementer, der letter vejen mod lavemissionssamfundet

Peter Birch Sørensen,
formand for Klimarådet

2030-målet skal opfyldes gennem en række omstillinger i produktion og forbrug, så udledningerne af drivhusgasser mindskes. Disse omstillingselementer kan være flere elbiler, energirenoveringer af bygninger, forsuring af gylle og meget andet. Ved at analysere de enkelte omstillingselementer kan man skabe overblik og prioritere den mest omkostningseffektive retning for klimaindsatsen frem mod 2030.

Når man kender retningen, kan man efterfølgende se nærmere på specifikke politiske tiltag i form af fx afgifter, tilskud, påbud eller andre virkemidler, der kan få omstillingen til at ske.

Klimarådet har lagt vægt på især to forhold, når det kommer til udvælgelsen af de omstillingselementer, der kan sikre opfyldelse af 2030-målet.

  • Samfundsøkonomiske omkostninger: Jo billigere et omstillingselement er for samfundet jo bedre. De samfundsøkonomiske omkostninger indeholder omkostningerne til investeringer og drift, men også sideeffekter som fx luftforurening og påvirkning af vandmiljøet inkluderes i de samfundsøkonomiske omkostninger.
  • Perspektiv mod 2050: Danmark har som mål at blive et lavemissionssamfund i 2050, og omstillingselementer, der gør vejen til et lavemissionssamfund lettere, er alt andet lige bedre. For eksempel vil flere elbiler allerede inden 2030 lette den efterfølgende omstilling mod 2050, da flere mennesker så har vænnet sig til at køre elbil, og elbilinfrastrukturen er forbedret. Hvis man ikke inkluderer det langsigtede perspektiv, risikerer man at investere i elementer, som skal omstilles igen inden 2050, for at Danmark kan blive et lavemissionssamfund, hvilket vil fordyre den grønne omstilling.

Klimarådet anbefaler på baggrund af de to kriterier en pakke af omstillingselementer. Disse omstillingselementer vil tilsammen reducere udledningen af drivhusgasser således, at Danmark opfylder sit 2030-mål med en rimelig usikkerhedsmargin.

Klimarådet foreslår pakke med omstillingselementer

Først og fremmest skal der yderligere gang i energirenovering af bygningsmassen. Det kan i mange tilfælde gøres meget billigt, hvis det sker i sammenhæng med anden renovering og ombygning. Samtidigt har energieffektiviseringerne en lang levetid og letter på den måde omstillingen mod et lavemissionssamfund. Dernæst skal opvarmningen af bygningerne omstilles fra olie og gas til vedvarende energi via elektriske varmepumper, solvarme eller træpillefyr. Træpillefyr bør dog kun bruges, hvor varmepumper ikke kan anvendes, da biomassefyrede træpillefyr i Klimarådets optik ikke skal spille en stor rolle i et fremtidigt lavemissionssamfund efter 2050.

I transporten skal der satses på elbiler. Elbiler er den mest lovende teknologi til persontransport, der ikke udleder skadelige klimagasser ved kørsel og vil med stor sandsynlighed være en del af et kommende lavemissionssamfund. I den tunge transport er det samfundsøkonomisk meget billigt at skifte fra diesel til naturgas. Med naturgas udledes der færre drivhusgasser, og på sigt kan naturgassen skiftes ud med biogas, som er helt CO2-neutral.

I landbruget skal arbejdet med at behandle gyllen forstærkes, så udledningen af metan og lattergas begrænses. Klimarådets analyser viser, at forsuring er det samfundsøkonomisk billigste omstillingselement, men der er også andre muligheder som fx bioforgasning. Derudover kan man dyrke energipil i stedet for korn, hvilket vil reducere både CO2-udledningen og udvaskningen af næringsstoffer fra jorden.

I produktionserhvervene, som i et vist omfang også er en del af ikke-kvotesektoren, er der et stort potentiale for energieffektiviseringer af en lang række processer. Disse kan realiseres meget billigt, hvis man formår at øge virksomhedernes fokus på at sænke deres energiomkostninger.

Yderligere reduktioner kan blive nødvendige

De nævnte omstillingselementer kan tilsammen opfylde 2030-målet, men der er tre årsager til at reducere udledningerne yderligere. For det første kan det være omkostningseffektivt at reducere mere i 2020’erne for at få en mere jævn reduktionstakt efter 2030. Ellers risikerer man, at Danmark skal reducere udledningerne i et stærkt opskruet tempo i 2030’erne og 40’erne for at nå målet om et lavemissionssamfund i 2050.

For det andet forventes det, at EU skærper sine klimamål under Parisaftalen for at bidrage til at holde den globale temperaturstigning under 2 grader, og Danmark kan derfor også forventes at få et højere CO2-reduktionsmål. For det tredje kan reduktionsbehovet vise sig at blive større, hvis CO2-udledningerne udvikler sig anderledes end forventet. I lyset af dette anbefaler Klimarådet, at man reducerer lidt mere, end der umiddelbart er krav om. Det anbefales derfor blandt andet at fortsætte udbygningen af biogasproduktionen, som ellers forventes at gå i stå fra 2023, hvor den nuværende støtte udløber.

I stedet for kun at reducere drivhusgasudledningerne herhjemme kan Danmark også annullere kvoter fra kvotesystemet og på den måde opfylde en stor del af 2030-målet. Klimarådet har tidligere anbefalet ikke at bruge denne mulighed på grund af problemerne i kvotemarkedet. Anbefalingen forstærkes af, at den samlede pakke af omstillingselementer er samfundsøkonomisk særdeles overkommelig. Derfor giver det ikke mening at bruge CO2-kvoter, da det ifølge Klimarådets analyse ikke vil have en væsentlig klimaeffekt på denne side af 2050, men blot vil udskyde den nødvendige grønne omstilling af det danske samfund.

Når politikerne skal lægge en plan for reduktion af udledningerne i ikke-kvotesektoren, er det vigtigt at have lavemissionssamfundet i 2050 for øje og ikke kun omkostningerne her og nu. Det lægger op til at vælge omstillingselementer, der letter vejen mod lavemissionssamfundet. Klimamålet i 2030 er en trædesten på vejen mod 2050, men det er en vigtig trædesten, der har stor betydning for, hvor let omstillingen bliver efter 2030.