Sikkerhedsproblemer i Rio er mere end et OL-problem – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Samfundsvidenskab > Presseservice > Kronikker - debat - kommentarer > Sikkerhedsproblemer i ...

06. august 2016

Sikkerhedsproblemer i Rio er mere end et OL-problem

OL-SIKKERHED

At der er problemer med sikkerheden op til OL i Rio, skyldes ikke kun, at politiet mangler ressourcer til at udføre deres arbejde. Sikkerhed er et kæmpe problem i Rio, og politiet og deres ulovlige og brutale praksisser, er en del af problemet og vidner om den enorme ulighed og uretfærdighed, der gennemsyrer det brasilianske samfund, skriver Marie Kolling.

At der er problemer med sikkerheden op til OL i Rio, skyldes ikke kun, at politiet mangler ressourcer til at udføre deres arbejde. Sikkerhed er et kæmpe problem i Rio, og politiet og deres ulovlige og brutale praksisser, er en del af problemet og vidner om den enorme ulighed og uretfærdighed, der gennemsyrer det brasilianske samfund, skriver Marie Kolling i dette debatindlæg i Politiken den 6. august.

Af Marie Kolling, ekstern lektor

I nat startede de olympiske lege i Rio de Janeiro, og det skabte overskrifter verden over, da politiet i Rio udtalte til pressen, at de mange turister, som kommer til byen i anledning af OL – op til en halv million – ikke skal føle sig sikre i byen. Rio er ved at gå konkurs, og politiet mangler ressourcer til at udføre deres arbejde. De har ikke fået løn i flere måneder, og nogle politistationer mangler alt fra benzin til papir til at udskrive politirapporter. Herefter kom regeringen bystyret til undsætning og gav den slukne kommunekasse en saltvandsindsprøjtning og har udstationeret 85.000 soldater til at hjælpe med at bevare sikkerheden i byen.

Det er bemærkelsesværdigt, at det skaber international opmærksomhed, at Rios bystyre ikke kan garantere sikkerheden for turisterne. Hvad med de knap 6,5 million mennesker der bor i byen? Eller nærmere 12 millioner, hvis man medregner hele hovedstadsregionen (Rio de Janeiro er hovedstaden i delstaten af samme navn). De lever dagligt med den enorme usikkerhed og utryghed, der præger livet i byen og har gjort det i årtier. Problemerne med sikkerheden i Rio er ikke et midlertidigt OL-problem, som vil være overstået, når OL er slut.

For ikke nok med at politiet er i knæ, men kvaliteten af den beskyttelse, politiet yder byens borgere, er yderst mangelfuld, og en ny rapport fra Human Rights Watch dokumenterer, at Rios politi udgør en decideret trussel for borgernes sikkerhed. Tallene er skræmmende: Hele 645 personer blev dræbt af Rios politi sidste år, og over 8.000 personer er blevet dræbt af politiet de sidste ti år i delstaten Rio de Janeiro. Amnesty International har også dokumenteret den omfattende politivold, og begge organisationer refererer til samme statistik: at politiet er ansvarligt for en femtedel af de mord, der
bliver begået i Rio. Det påvirker selvsagt politiets forhold til borgerne og borgernes opfattelse af og tillid til politiet.

Der er et tydeligt mønster i, hvem der bliver dræbt af politiet. Det vurderes i de to rapporter, at mere end 75 procent er sorte brasilianere. Det er i overensstemmelse med de officielle drabsstatistikker i Brasilien, hvor antallet af sorte brasilianere ligger langt over andre befolkningsgrupper. Kigger man nærmere på denne statistik, er antallet af dræbte langt størst blandt unge fattige sorte brasilianere mellem 15 og 29 år ifølge sundhedsministeriets egne tal.

I Brasilien er der et ordsprog, der lyder, at en ’god bandit er en død bandit’, og en
opinionsundersøgelse fra oktober 2015 viste, at i Brasiliens storbyer var hele 50
procent af de adspurgte enige i dette udsagn – en holdning, der blåstempler politidrab
på civile.

I de år, jeg har boet i Brasilien, var det bemærkelsesværdigt, at når jeg læste avisen mandag morgen, var der altid en lille notits om, hvor mange personer der var blevet dræbt i løbet af weekenden og hvor. Flere stod som regel anført som ’suspeitos’, formodede kriminelle, der angiveligt var dræbt i en skudveksling med politiet, eller som prøvede at stikke af fra politiet. Det var altså ikke nødvendigt for politiet at undersøge, om de personer, de skød og dræbte, reelt var kriminelle – et forhold, aviserne heller ikke fandt nødvendigt at problematisere.

Human Rights Watchs-rapporten dokumenterer endvidere, at politiet ikke blot dræber borgere, som de egentlig er sat i verden til at beskytte. Nogle gange dræber de borgere med fuldt overlæg – med andre ord, de henretter. Øjenvidner blandt civile, så vel som politikollegaer, tør ikke at indberette disse drab af frygt for selv at blive dræbt eller udsat for vold eller intimiderende adfærd fra politiet. Brasiliansk politi nyder en meget høj grad af immunitet, og derfor bliver de drab, politiet selv begår, sjældent efterforsket.
Og når det en sjælden gang sker, bliver politifolkene højst midlertidigt suspenderet og senere frifundet.

Der er altså ikke blot problemer med sikkerheden op til OL i Rio, fordi politiet mangler ressourcer til at udføre deres arbejde. Sikkerhed er et kæmpe problem i Rio, og politiet og deres ulovlige og brutale praksisser, er en del af problemet og vidner om den enorme ulighed og uretfærdighed, der gennemsyrer det brasilianske
samfund.

Bevægelsen Black Lives Matter har fået racisme og politivold på dagsordenen i USA, og det er ved at blive en global bevægelse. Man kan håbe, at den også når Brasilien, hvor den afro-brasilianske befolkning på mange måder stadig er underprivilegerede og tjener mindre, har mindre uddannelse og levere kortere end deres hvide medborgere. Også her er der meget at kæmpe for.