Studier på deltid er en win-win-win
Dekan Troels Østergaard Sørensens svar til Michael Valentin, adm.dir. i Akademikernes a-kasse. Bragt i Politiken Debat den 13. august 2015
Troels Østergaard
I Akademikernes A-kasse er de glade for at se deres unge medlemmer i studiejob, hvor de får værdifulde erfaringer fra det virkelige arbejdsliv, som både giver de studerende en bedre forståelse for deres fag og langt større chancer for at finde et job efter endt uddannelse.
Det er vi også her på Københavns Universitets Samfundsvidenskabelige Fakultet, hvor de unge uddanner sig indenfor økonomi, statskundskab, sociologi, antropologi og psykologi. Fagrelevante studiejob er ekstremt værdifulde - både for de studerende, for arbejdsgiverne og for samfundet som helhed.
Derfor er det naturligvis heller ikke rigtigt, når direktør Akademikernes A-kasse , Michael Valentin, i sit debatindlæg i Politiken mandag skriver, at ”en dekan på Københavns Universitet har opfordret arbejdsgiverne til at stoppe med at ansætte studerende, fordi deres erhvervsarbejde har taget overhånd.”
Dekanen er nemlig undertegnede, og i brevet til de 50 arbejdsgivere opfordrede jeg dem blot til at være opmærksomme på, at fremdriftsreformen nu betyder, at deres unge studiejob-medarbejdere nu skal være fuldtidsstuderende, hvilket betyder, at de bliver automatisk tilmeldt kurser og fag svarende til 30 ECTS-point per semester med tilhørende obligatoriske afleveringer og eksaminer.
Fuldtidsstuderende betyder i praksis, at de unge skal bruge mindst 37 arbejdstimer om ugen på forelæsninger, forberedelse og opgaver, og derfor kan arbejdsgiverne ikke længere forvente, at unge i studiejob kan arbejde 15-20 timer eller mere, som de mange steder har gjort indtil nu. Hvis man arbejder så meget ved siden af et krævende fuldtidsstudie, er der risiko for, at de studerende kommer bagud med afleveringer, misser eksaminer og til sidst bukker under for presset og dropper ud af studiet.
I mit brev opfodrede jeg derfor arbejdsgiverne til at tage højde for de unges nye status som fuldtidsstuderende, når de tilrettelægger arbejdstiden i studiejob, og til at overveje, om de kunne oprette to studiejobs på for eksempel 12 timer hver, i stedet for at have én studerende ansat i 20 timer eller mere.
Her på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet har vores studerende studiejob i både virksomheder, organisationer, kommuner, ministerier og styrelser. Det ser vi gerne, at de fortsat kan have, for jobbet er for langt de flestes vedkommende fagligt relevant, og både de studerende, arbejdsgiverne og institutterne på universitetet har stor gavn af, at de unge får erfaringer i det virkelige arbejdsliv parallelt med, at de læser.
Nogle arbejdsgivere er bekymrede for, om de kan skabe relevante studiejobs, hvis arbejdstiden kommer ned på 12 timer, så derfor opfordrer vi uddannelsespolitikerne til at tage et andet redskab op af værktøjskassen: Kandidat på deltid. Unge, som har et fag-relevant studiejob, bør have mulighed for at forlænge deres kandidatstudie fra to til f.eks. tre eller måske fire år – med lavere SU end på et fuldtidsstudie, naturligvis, men til gengæld med muligheden for at arbejde mere uden at få studie-stress.
På den måde giver man de unge mulighed for at dygtiggøre sig både teoretisk og praktisk, og de behøver ikke, som Michael Valentin forslår, at blive mindre studieaktive og ” gå en karakter ned”.
Mulighed for at studere kandidat på deltid med et relevant studiejob vil være en win-win-win både for de studerende, som får en bedre forståelse for faget og nemmere ved at få job, når kandidaten er i hus, for virksomhederne, som får højt kvalificerede og top-motiverede unge medarbejdere, og for samfundet, som får en arbejdsstyrke, der både har teori og praksis på plads og kan anvende begge dele. Så når fremdriftsreformen nu står til genforhandling, er kandidat på deltid et oplagt værktøj, politikerne kan vælge at sætte i brug.
Dekan Troels Østergaard Sørensen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet