Trumps uforudsigelighed kan være en lumsk fordel – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Samfundsvidenskab > Presse > Kronikker - debat - kommentarer > Trumps uforudsigelighe...

09. februar 2017

Trumps uforudsigelighed kan være en lumsk fordel

Kommentar af professor David Dreyer Lassen (Økonomisk Institut) i Information den 9. februar 2017.

Hele verdens og mere end halvdelen af USA's bekymring var, at Donald Trump skulle få magt, som han havde agt.

Nu har han magten, men hvad er agten? Hvad vil han egentlig for alvor? Er hans udfald mod blandt andre EU alvorligt ment, eller er der tale om tomme tønders buldren, som skal skjule, at han er, hvad man i Texas kalder "all hat and no cattle?"

Økonomer og politologer kan rationalisere stort set hvilken som helst adfærd, og Trump-administrationen er da heller ikke nogen undtagelse.

I modeller for strategisk adfærd, kendt som spilteori, antager man typisk, at de deltagende parter er rationelle i den forstand, at de gør, hvad de kan, for at maksimere deres pay-off.

I gentagne spil, som politik på både national og international plan må siges at være, gælder det imidlertid, at det kan være en fordel at opføre sig irrationelt og være uforudsigelig - eller i hvert fald at få andre til at tro, man er det. Hvis der er bare en lille sandsynlighed for, at en deltagende part er irrationel snarere end rationel, kan det vende hele situationen på hovedet - til den uberegneliges fordel.

Foreløbig har præsident Trump lagt sig ud med store dele af den dømmende magt og den fjerde statsmagt, medierne.

Én fortolkning er, at Trump og hans håndgangne mænd og kvinder tager alle de hårde konflikter med domstolene og medierne up-front med henblik på at svække dem forud for de store indenrigspolitiske slag.

Den til tider meget kontante behandling af navngivne dommere og mediepersoner kan måske få dem til at overveje situationen en ekstra gang eller to og måske ligefrem få dem til at kigge sig over skulderen. Hertil kommer, at dommere i en række stater, hvor mange sager begynder, faktisk er på valg og derfor kan blive brikker i det store politiske spil. Omvendt lader udenrigspolitikken til at køre mere gelinde, end man lige skulle tro.

Mens konflikterne stjæler overskrifterne, er der rapporter om mere fredelige kontakter ad almindelige diplomatiske veje, hvilket får (nogle) kommentatorer til at tro, at Trump-administrationen målt på substans ikke vil betyde de store ændringer.

Endelig er der selvfølgelig den mulighed, at Trump-administrationen ikke er kalkuleret uberegnelig, men simpelthen har kokset i implementeringen.

De asfalterer, mens de kører, og deres politiske og administrative undervurderinger af præcis, hvor vanskeligt det faktisk er at få udrettet noget i det amerikanske politiske system, der som få andre er indrettet på at bevare status quo, er bump på vejen. Strategien kræver, at de vender skuden, inden det bliver en fordel at løbe væk fra præsidenten - en øvelse, mange politikere fra begge partier er mestre i.

De finansielle markeder er fortsat positive i en grad, der siger, at investorerne ikke har mistet troen på, at Trump rent indenrigspolitisk nok skal levere varen i form af lavere selskabsskatter, mindre regulering og infrastrukturinvesteringer.

Men kan man regne med den uberegnelige Trump?