Vi har brug for solid viden om baggrunden for Danmarks militære engagement

Kronik af Rasmus Mariager og Anders Wivel, ledere af den uvildige udredning om Danmarks militære engagement i Kosovo, Irak og Afghanistan i Berlingske den 27. december 2017.

De seneste 20 års internationale politik har lagt en dæmper på den optimisme, der prægede de vestlige demokrater i Europa og Nordamerika i de første år efter Den Kolde Krigs afslutning. Historien er langtfra slut, og krig og konflikt præger fortsat den internationale dagsorden, nu suppleret med en række »nye« og til dels afledte udfordringer i form af bl.a. terrorisme og store flygtningestrømme.

Mens tidligere tiders politiske ledere typisk havde et snævert fokus på de militære trusler fra stormagter i det geopolitiske nabolag, vender nutidens vestlige demokratier sig i langt højere grad ud mod verden, også militært. Det handler ofte om vores egen sikkerhed i en verden med langtrækkende missiler og terrornetværk.

Samtidig er vi i langt mindre grad end tidligere villige til at se passivt til, når politiske regimer rundt om i verden begår overgreb på egen befolkning, eller truer stabilitet, sikkerhed og menneskerettigheder i deres nabolande. De politiske argumenter for at gribe ind går således ofte på flere ben, der både fokuserer på vores nationale interesse og trusselsbillede og ønsket om at bidrage til en mere fredelig og retfærdig verden. Men hvilke oplysninger ligger til grund for beslutningerne om militært engagement, hvilke argumenter er afgørende, og hvad kan vi lære af de hidtidige erfaringer?

For at besvare spørgsmål som disse er der de senere år gennemført undersøgelser af det militære engagement i en række lande, herunder hos vores nære allierede i Storbritannien og Norge.

Også i Danmark har et politisk flertal valgt at igangsætte en uvildig udredning med det formål at kortlægge baggrunden for de politiske beslutninger om dansk militært engagement i Kosovo, Irak og Afghanistan og sikre en retvisende beskrivelse og læring for eftertiden, som det defineres i den politiske aftale om udredningen.

I disse dage har udredningen arbejdet i knap elleve måneder. Vi har gennemgået et meget stort arkivmateriale, skriveprocessen er for længst begyndt, og i forskningsgruppen har vi indtil videre afholdt ti seminarer, hvor forskerne har diskuteret de første skriftlige resultater.

Med vedtagelsen af finansloven for 2018 er udredningens offentliggørelse skubbet et halvt år til 1. februar 2019, og udredningen er tildelt to millioner kr. til at finansiere forlængelsen. Det er os, der som de ansvarlige udredere, har anmodet om mere tid, og det er der vægtige grunde til.

Krigsudredningen

Da Folketinget i slutningen af maj 2016 bestilte udredningen, var de politiske partier enige om, at udredningen skulle foreligge efter to år, det vil sige før sommeren 2018. Herefter tog det cirka et halvt år at finde frem til os som ansvarlige for udredningen.

Det er fuldt forståeligt. Først var der sommerferie, herefter var der en udvælgelsesproces, og til slut skulle vi sikkerhedsundersøges for at sikre, at vi kan håndtere en undersøgelse, der blandt andet er baseret på klassificerede dokumenter. Det korte af det lange er, at den første fjerdedel af undersøgelsens påtænkte varighed var brugt, inden vi overhovedet var kommet i gang med arbejdet.

Derfor skrev vi i slutningen af 2016 til myndighederne, at vi ville gøre vores bedste for at nå i land med udredningen til sommeren 2018, men at vi var usikre på, om det kunne nås. Med forlængelsen på seks måneder med tilhørende finansiering har vi nu fået de to år, vi oprindeligt blev stillet i udsigt, og det er vi rigtig tilfredse med.

Hvor omfattende er kildematerialet?

Ifølge den politiske aftale bag udredningen skulle vi få adgang til det kildemateriale, der var afleveret til den nedlagte Irak- og Afghanistankommission, og det har vi fået. Det har vist sig, at Irak- og Afghanistankommissionen havde afsluttet indsamlingen af kildematerialet vedrørende Irak, men ikke vedrørende Afghanistan. Vi har derfor indhentet supplerende, men centralt materiale om baggrunden for Danmarks militære engagement i Afghanistan. Desuden har vi indsamlet alt relevant materiale vedrørende Kosovo fra bunden, idet Kosovo ikke var omfattet af Kommissionens mandat.

Og materialet er omfattende. Først var det usikkert, hvor stort materialet var. Vi ved nu, at antallet af sider, der var overdraget Kommission, det supplerende materiale om Afghanistan samt det indhentede materiale vedrørende Kosovo foruden kilder fra privatarkiver antager flere hundrede tusinde sider. Dette materiale bliver nu gennemlæst, men desuden ønsker vi at foretage interviews, og dertil skal vi selvfølgelig anvende den eksisterende forskning, den foreliggende debatlitteratur, folketingsdebatter osv. Vi er seks forskere og en student, så der er nok at tage fat på.

Hvor er vi i arbejdet?

Sigtet med udredningsarbejdet er at beskrive og analysere komplicerede, typisk kontroversielle politiske forløb, der ofte er omgivet af myter. Befolkning og politikere fortjener et solidt grundlag for fremtidens diskussioner og beslutninger om Danmarks militære engagement.

Arbejdet består blandt andet i at etablere historiske sammenhænge og at give overbevisende, empirisk begrundede forklaringer på historiske forløb. Det er et møjsommeligt arbejde, især fordi ambitionen er at levere så nøgterne, nuancerede og transparente fremstillinger som overhovedet muligt, og relevansen af arbejdet står og falder med udredningens troværdighed.

Der er store forventninger til arbejdet. Da udredningen blev besluttet, omtalte Venstres Thorsten Schack Pedersen udredningen som en »vigtig undersøgelse«, og han betonede ambitionen om, at udredningen skulle levere et »nuanceret billede«. Nuværende justitsminister Søren Pape Poulsen, forklarede, at det handlede om at vurdere Danmarks militære engagement »i et samlet perspektiv«. Daværende justitsminister Søren Pind, der forhandlede aftalen på plads, udtalte, at det gjaldt om at blive klogere på beslutningerne, uden at beskrivelserne »får karakter af, at vi forfølger enkeltpersoner«.

I udredningen bestræber vi os på at leve op til disse forventninger, men det er derfor også vigtigt, at arbejdet bliver gjort helt færdigt og ikke hastes igennem.

Hvor er vi i arbejdet? Et udredningsarbejde kan struktureres i flere delvis overlappende faser. Først skal kommissorium formuleres, dernæst skal forskere udnævnes, og endelig skal støttepersonale ansættes, hvilket imidlertid forudsætter sikkerhedsundersøgelser. Kildemateriale skal indsamles, det skal bearbejdes og analyseres, hvorpå følger en skriveproces, der ofte skal foregå af flere omgange. Herpå følger afklassificering af kilder, anonymisering, hvor det er nødvendigt, og derpå skal der gennemføres et sikkerhedstjek. Endelig skal arbejdet korrekturlæses og trykkes, og sluttelig skal det offentliggøres.

I udredningen indsamler vi fortsat materiale, men vi er næsten færdige med denne proces. Vi er også langt i analysearbejdet og skriveprocessen er i fuld gang. Der er således betydelig fremdrift i arbejdet. Imidlertid kan vi først skrive den uvildige udredning, når de underliggende historiske analyser er foretaget. Derefter følger arbejdet med det læringsaspekt, vi også skal levere. Baseret på den erfaring, vi har med at lede forskningsprojekter og med at bedrive kommissioneret forskning, er det vores vurdering, at vi har behov for en forlængelse på seks måneder.

Vi sigter mod at offentliggøre tre bind. Første bind vil være selve udredningen, hvor vi besvarer det stillede kommissorium. Andet bind vil omfatte en række detaljerede empiriske analyser af baggrunden for Danmarks militære engagement i de tre konflikter samt en analyse af de argumenter, politikerne anvendte, når de argumenterede for, at Danmark skulle deltage i henholdsvis Kosovo, Afghanistan og Irak. I det tredje bind ønsker vi at optrykke en række nøgledokumenter, så interesserede ved selvsyn kan læse nogle af de kilder, som udredningen er baseret på.

Vi ser frem til at præsentere den færdige udredning 1. februar 2019.