Vi ser ingen vækstsyge i dansk økonomi

Kronik af Lars Gårn Hansen, John Smidt, Michael Svarer, Torben Tranæs og Carl-Johan Dalgaard - alle fra Det Økonomiske Råd i Børsen den 5. december 2017.

Forestillingen om, at produktionsprocesser står overfor en ny bølge af automatisering har vind i sejlene. En sådan teknologisk revolution vil ændre markedsforholdene og gøre eksisterende virksomheder og produkter overflødige i et hidtil uset omfang. Sker det, er der udsigt til hastigere produktivitetsvækst i fremtiden. Tankegangen markedsføres under forskellige betegnelser såsom "disruption" og "industrialisering 4.0".

Tankegangen er blevet anfægtet af bl.a. den amerikanske økonom Robert J. Gordon. Han argumenterer for, at det i fremtiden bliver vanskeligere at gøre nye opfindelser med samme betydning som f.eks. elektriciteten og forbrændingsmotoren.

Har han ret, er der ikke udsigt til højere, men i stedet lavere produktivitetsvækst.

Alle disse tanker, hvad enten de går i retning af højere eller lavere produktivitetsvækst, fokuserer på økonomiens udbudsside - altså på hvordan varerne fremstilles.

Fokus på efterspørgsel

Imidlertid afgøres fremtidens produktivitetsvækst ikke alene af den teknologiske udvikling, men også af forholdene på efterspørgselssiden. I den økonomiske forskning er der for såvel USA som Europa fundet tegn på, at efterspørgslen i stigende grad trækker den økonomiske aktivitet i retning af brancher, hvor produktivitetsvæksten er lav.

Det betyder, at teknologiske fremskridt i de hurtigst voksende brancher får stadig mindre betydning for produktivitetsvæksten i den samlede økonomi.

Et eksempel er it-branchen; her stiger produktiviteten hurtigere end efterspørgslen, hvorfor priserne er raslet ned, og produktionen kræver stadig færre beskæftigede. Dette fænomen kaldes "vækstsyge".

Efterspørgslen trækker produktivitetsvæksten ned - men stadig uden store konsekvenser for væksten i dansk økonomi.

I efterårets vismandsrapport undersøgte vi, om dansk økonomi udviser tegn på at være præget af vækstsyge. Husholdningernes efterspørgsel lader til at have trukket den økonomiske aktivitet i retning af varer og tjenester, der fremstilles i brancher med lav produktivitetsvækst. Alligevel er disse branchers andel af den samlede økonomi ikke steget. Man kan altså ikke sige, at vækstsygen har manifesteret sig i dansk økonomi.

Forklaringen på dette tilsyneladende paradoks er formentlig, at eksporten har trukket den økonomiske aktivitet i modsat retning af husholdningernes efterspørgsel, altså i retning af brancher med høj vækst.

Det afspejler i så fald, at danske eksportvirksomheder er specialiseret i brancher, hvor produktivitetsvæksten har været forholdsvis høj. Danske virksomheder har kunnet vokse, fordi de ikke har været begrænset af den hjemlige efterspørgsel, men har kunnet afsætte deres produkter på eksportmarkederne. Det har afskærmet dansk økonomi fra vækstsygen.

Danmark del af tendens

Konklusionen er, at der ikke er noget klart belæg for at forvente hverken stigende eller faldende vækst i fremtiden som følge af brancheforskydninger. Historisk kan vi i hvert fald ikke konstatere nogen tendens til, at den økonomiske aktivitet er forskudt i retning af brancher med enten høj eller lav produktivitetsvækst.

Vi vurderer dog, at Danmark på et tidspunkt vil blive præget af samme tendens til forskydninger af den økonomiske aktivitet mod lavvækstbrancher, som observeres i USA og det samlede Europa. Det er nemlig ikke sikkert, at eksporten også i fremtiden vil kunne modvirke det træk i retning af vækstsygen, som stammer fra husholdningernes efterspørgsel.

Hvad så med den økonomiske politik?

Det er vigtigt at understrege, at vækstsygen ikke i sig selv kan begrunde politiktiltag ud fra en fagøkonomisk betragtning.

Vækstsygen afspejler husholdningernes ønsker om at købe produkter fra brancher, hvor produktivitetsvæksten er lav.

Derfor vokser disse branchers betydning, som tiden går, og det dæmper produktivitetsvæksten i den samlede økonomi. Man bør ikke fratage forbrugerne deres frie valg i denne sammenhæng.

Selvom det måtte øge produktivitetsvæksten, ville det faktisk være velfærdsforringende. Derfor må vi leve med, at det trækker i retning af lavere produktivitetsvækst.

Fjern vækstbarrierer

Vækstsygen forøger imidlertid betydningen af lav produktivitetsvækst i enkelte brancher, fordi den får disse branchers andel af økonomien til at stige. Derfor bliver gevinsten ved at identificere og afhjælpe markeds- og politikfejl, der hæmmer væksten i lavvækstbrancher, endnu større.

Derfor er det fortsat en væsentlig opgave at fjerne unødige barrierer for væksten - og gevinsten ved at gøre det er særlig stor i brancher med lav produktivitetsvækst.