Vi skal sikre en stærk stat i Danmark – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Samfundsvidenskab > Presseservice > Kronikker - debat - kommentarer > Vi skal sikre en stærk...

16. juni 2017

Vi skal sikre en stærk stat i Danmark

Kommentar af professor Peter Nedergaard (Institut for Statskundskab) i Berlingske den 16. juni 2017.

Borgere og samfund kan ikke trives uden en stat, som sætter rammer for virksomhedernes værdiskabelse, giver borgerne sikkerhed og stiller en række offentlige ydelser som uddannelse og veje til rådighed.

Især i tider med uro og usikkerhed bliver vi opmærksomme på, hvor stor betydning en sådan stat har. Så kræver vi, at staten strammer til og bliver stærk. Det burde vi have krævet hele tiden, men det er ofte først, når stormen i overført forstand hærger, at vi gør noget ved det.

Vi er nu i en tid, hvor det er påkrævet, at staten er stærk. Men hvad betyder det?

Ja, lad os først slå fast, hvad det ikke betyder. Det indebærer ikke, at staten er stor. En lille, vaks og muskuløs stat er bedre end en stor, doven og slap ditto. Men en stærk stat betyder, at staten kan sætte sin vilje igennem på baggrund af de demokratiske valgte politikeres ønsker. En stærk stat er kompetent, rationel, selvstændig beslutningsklar og implementeringsberedt. Den må aldrig være i særinteressernes vold. Derfor bør aktørerne i en stærk stat aldrig pleje tæt omgang med f.eks. erhvervsinteresser. Den må altid have en armslængde hertil.

En stærk stats opgaver i forhold til erhvervslivet er at sørge for, at der er gode rammer for en så fri konkurrence mellem virksomhederne som muligt. Konkurrencepolitikken skal være i orden. Karteller og monopoler skal forhindres i at opstå. Udgifterne i det offentlige skal nogenlunde svare til indtægterne. Langvarig offentlig gældsætning skal undgås. Et stærkt finansministerium er derfor alfa og omega for en stærk stat.

Socialpolitikken er vigtig, men den må aldrig indebære, at det for arbejdsduelige bedre kan betale sig at få ydelser af det offentlige end at arbejde. Arbejdsmarkedet skal staten også medvirke til at få til at fungere, således at arbejdsløsheden for borgerne ikke bliver langvarig, men alene en transit fra nedlukkede lavprofitable brancher og til højprofitable brancher.

En stærk stat i forhold til markedet er som en gartner, der hele tiden sørger for, at græsplænen er slået, hækkene i haven klippet og træerne stynet, så lyset kan trænge ned. Så er rollen for staten i forhold til erhvervslivet også udspillet. Herefter er det op til virksomhederne via den indbyrdes konkurrence at skabe velstand.

En stærk stat er anderledes end den gammeldags, liberale natvægterstat. Men den er også forskellig fra den interventionistiske stat, som hele tiden griber ind, fordi den presses hertil af stærke interesseorganisationer. De to former for stater er begge svage stater.

Ovenstående ideer om en stærk stat svarer til den økonomiske filosofi, som efter Anden Verdenskrig omdannede (Vest-)Tyskland fra en ruinhob til den bedst fungerende økonomi i Europa. Den er således velafprøvet med succes.

Der er usikkerhed i luften i Europa. Det er derfor atter tid til at sikre os, at vi nu også har en stærk stat i Danmark.