Mental sundhed er Danmarks bedste investering – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Sundhedsforskning > Forskningsresultater > Mental sundhed er Danm...

25. juni 2017

Mental sundhed er Danmarks bedste investering

Analyse af postdoc Christian Gaden Jensen (Institut for Psykologi) i Politiken den 25. juni 2017.

Christian Gaden JensenLad os starte med et tal. De stressforebyggende indsatser på de nye stressklinikker i Københavns Aalborg Kommuner koster 10.000 kr. pr borger. Det lyder måske dyrt, men til sammenligning koster det samfundet 10 millioner kroner, når en folkeskolelærer i 40-års alderen bliver permanent stresssygemeldt. Altså 1000 gange så meget. Så hvis bare klinikkerne kan hjælpe én folkeskolelærer til ikke at sygemelde sig, er der "betalt" for tilbuddet til 999 andre borgere.

Det er blot gevinsten ved at hjælpe én stresset folkeskolelærer. Stressklinikkerne hjælper hundredevis af borgere hvert år og dokumenterer socioøkonomisk overbevisende effekter på stress, depressionssymptomer og mental sundhed. Kommunerne har med klinikkerne bevist, at det kan lade sig gøre, at lave forskningsbaseret, effektiv stressbehandling i det offentlige.

Men kan det betale sig at investere i at forebygge og behandle stress i national skala?

Lidt flere tal: I 2006 angav forskellige undersøgelser at stress koster samfundet omkring 6 milliarder, fordi nogle dør, og nogle forlader arbejdsmarkedet pga. stressrelaterede sygdomme.

I 2014 var prisen for stress ifølge Statens Institut for Folkesundhed 14 milliarder, og i 2016 anslog Danica Pension omkostningen af stress til 16 mia.kr. årligt. Udgifterne for stress-sygdomme stiger altså.

Men hvad med dem, som ikke sygemelder sig? De ledere og medarbejdere, som bliver på arbejdet, selvom de fungerer dårligt efter lang tids belastning i arbejdslivet eller privatlivet? En af de største økonomiske omkostninger ved stress er, at mennesker under kontinuerligt pres producerer mindre og leverer lavere kvalitet, selvom de ikke melder sig syge. I 2015 vurderede FTF og LO, at det danske samfund går glip af mellem 60 og 80 milliarder årligt på grund af dårligt arbejdsmiljø. En enorm omkostning.

Til sammenligning:

  • Danske kommuners sundhedsudgifter omkring 40 mia. kr. årligt
  • Omlægningen af det danske boligskattesystem 25 mia. kr. frem mod 2025.
  • Det danske forsvars årsbudget: 20 mia. kr.

De direkte og indirekte tab på grund af stress koster det samme som alle disse samfundsposter tilsammen, og stress koster samfundet mere og mere. Både fordi flere bliver stressede, og fordi sundhedseffekterne af vedvarende stress stiger over tid for den enkelte. Både sundhedssektoren, forsikringsbranchen og i virksomhederne melder om stigende udgifter til stress-relaterede sygdomme. Udgifter i form af nedsat produktivitet og kvalitet i arbejdet, øget risiko for angst og depression, kroniske smerter, søvnforstyrrelser, hjerte-kar-sygdomme, overvægt, tab af erhvervsevne, førtidspension og død.

Stress er ikke kun ødelæggende for den enkelte og familierne. Det forringer også Danmarks bruttonationalprodukt (BNP), for stress forøger samfundets sundhedsudgifter og sænker produktiviteten. Den Europæiske Arbejdsmiljøorganisation rapporterede i 2015 at stress i England, Schweitz og Holland koster 1-3% af landenes BNP.

Danmarks BNP var i 2016 på 2061 milliarder. Hvis omkostningen i Danmark er omtrent den samme som i de andre lande, koster stress 20-60 milliarder kr. på landets BNP.

Befolkningens mentale sundhed er ikke et synkefrit skib. I tre årtier er kurven for stress kun gået op. WHO anslår, at stress-relaterede psykiske lidelser i 2020 vil udgøre en af de største sundhedsøkonomiske byrder i verden.

Den Europæiske Psykiatriassociation pegede i 2012 på, at forskningsbaseret, mental sundhedsfremme er den eneste måde, Europas lande kan vende kurven. Behandlingssektorerne kan ikke klare det selv, for når psykiske sygdomme først er blevet alvorlige, er det svært at behandle dem succesfuldt.

Forebyggelse og tidlige stressbehandlinger er derimod effektive. Amerikansk forskning viser, at hver fjerde depression kan forebygges med terapi. Stressklinikkerne i København og Aalborg anvender den forskningsbaserede metode ”Åben og Rolig” med overbevisende effekt. En analyse af over 100 virksomheders brug af evidensbaseret mental sundhedsfremme viser en return of investment på omkring 300%. Det er altså økonomisk sund fornuft, at investere i menneskers mentale sundhed.

Allerede i 2007 påviste Statens Institut for Folkesundhed, at langt de fleste stressindsatser i Danmark udbydes uden evidensgrundlag, og på Københavns Universitet har vi i januar i år undersøgt 33 repræsentative kommuners stressindsats og konkluderet, at 70% af dem ikke har tilbud til stressramte. Alligevel rummer regeringens, Danske Regioner og KL´s Nationale Mål for Sundhedsvæsnet fra 2016 ingen målsætninger for mental sundhed eller stressbehandling. De nationale mål handler alene om de store fysiske sygdomme, selvom mentale lidelser snart er ligeså dyre for samfundet.

Stress er så alvorligt og udbredt, at vi har brug for initiativer, hvor mange parter sætter sig ned og finder løsninger, for eksempel som i Stressalliancen, hvor pensionsselskaber, fagforbund stressforskere og politikere forsøger at finde løsninger.

Og politikernes initiativ er afgørende. Stress kan ikke afhjælpes ved lokale, ukoordinerede tiltag. Der er brug for politisk fokus, for lovgivning og pengepuljer og en national handlingsplan i stor skala. Politikerne skal sikre de langsigtede perspektiver og stille krav om, at der i det offentlige arbejdes evidensbaseret med stress. Vi har brug for vidensudvikling, evidensbaserede metoder til stressvurdering og stressbehandling, og vi har brug for en stress-specialisering i sundhedssektoren.

En national handlingsplan mod stress tager tid og koster penge, og det vil være et markant skifte i dansk sundhedspolitik. Sådan noget sker typisk efter årtiers indikationer, og tiden er moden nu. Det er det eneste ansvarlige skridt. Det er nu, Danmark skal ændre kurs og fokusere sundhedspolitikken på at forebygge stress og bevare mental sundhed. Og så er det ovenikøbet en god forretning - investeringen kommer mangefold igen.