Mobilen sladrer om dit stressniveau – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Sundhedsforskning > Forskningsresultater > Mobilen sladrer om dit...

08. januar 2017

Mobilen sladrer om dit stressniveau

NETVÆRK

Et nyt forskningsprojekt har brugt studerendes smartphone til at kortlægge deres sociale liv.

Analyse af professor David Dreyer Lassen (Økonomisk Institut) i Politiken den 8. januar 2017.

En uddannelse, uanset om det er ungdomsuddannelser eller de videregående af slagsen, er både faglig og social. Studiekammerater bliver til nye venner, og ofte integreres det sociale og faglige liv på en måde, der er svær at adskille. Nogle skriver opgaver med deres venner – og andre vælger måske deres venner med et blik for, hvor dygtige de er.

Uanset hvad, er det sociale liv en afgørende del af uddannelsessystemet og har betydning for, hvordan ens uddannelse forløber.

At noget er vigtigt, gør det imidlertid ikke let at måle på. For hvordan kortlægger man sociale netværk?

Nogle videnskabelige studier ser på, hvem man ringer til. Andre beder folk om at nævne nære venner og knapt så tætte bekendtskaber. Og senest er analyser af Facebook-venner kommet til.

Men de fleste af os opererer på flere kanaler på en gang: Man ringer til sin mor og udvalgte venner, er på Facebook med folk fra sin folkeskoleklasse og mødes med sin studiegruppe. Hvis man som forsker kun ser på Facebook-venskaber, får man kun et særligt udsnit af den sociale virkelighed – og ikke nødvendigvis det udsnit, der er vigtigt for at forstå det sociale liv på uddannelsen.

I forskningsprojektet Social Fabric fra Københavns Universitet og DTU tager vi temperaturen på det sociale liv blandt studerende og forsøger at kortlægge, hvordan den sociale virkelighed ser ud for ungdommen i 2010’erne? I projektet er vi derfor gået et skridt tilbage og har spurgt: Hvordan kan vi egentlig være sikre på, at vi måler de rigtige sociale netværk – de, der betyder noget? Og hvordan måler man et bredt udsnit af sociale relationer for en stor gruppe mennesker på én gang? Svaret er: Smartphones.

Smartphones sladrer om, hvor man er, hvem man er i kontakt med, og hvem man er sammen med. Danmark er et af de lande i verden, hvor flest har en smartphone, og det land i verden med mest data transporteret via smartphones. Rigtig mange danskere, og virkelig, virkelig mange unge går derfor allerede rundt med, hvad der reelt er et måleinstrument for sociale relationer, et sociometer, i lommen.

Det betyder, at vi ikke behøver besvære folk unødigt for at samle data ind, at vi kan udføre målinger med meget høj frekvens, og at vi kan se på udviklingen i de sociale relationer over tid. Og at vores metoder og protokoller kan skaleres efter behov – fra en klasse eller en uddannelseinstitution til hele Danmark.

Vores undersøgelse foregik på DTU. Vi tilbød en årgang DTU-studerende en gratis smartphone og muligheden for at være med i en videnskabelig undersøgelse mod at høste data fra deres telefoner og gøre det på en måde, der sikrede de studerendes privatliv. Ikke alle ville være med – nogle var glade for den telefon de havde, andre gad ikke besværet – men vi fulgte godt 60 procent af en årgang i mere end et år. Hvert femte minut.

Blandt de mange resultater, vi har fundet, er, at studiegrupper virker efter hensigten; og at smartphonebrug sladrer om stress:

Studiegrupper virker

Når man begynder på DTU, bliver man placeret i en frivillig studiegruppe. Ideen med grupperne er at give studerende et socialt holdepunkt i den udfordrende tid, det er, at begynde på et nyt studie. Og studiegrupperne virker i den forstand, at når man bliver placeret i en studiegruppe, interagerer man med nogen – og mere med dem i ens egen gruppe end med folk i andre grupper. Det gælder telefonsamtaler, sms, Facebook-venskaber, (som strengt taget ikke er en interaktion), og fysiske møder. Ikke alle studiegrupper fungerer dog lige godt af årsager, vi endnu ikke har klarhed over.

Det kan lyde banalt at måle på, om man interagerer med nogen – gør alle ikke det? Det er imidlertid et faktum at ensomhed og begrænset social kontakt er et stort problem for danske studerende, der samtidig skal håndtere store faglige udfordringer i skiftet fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelser. Resultaterne viser, at universiteter og studier aktivt kan gøre noget for at forbedre studiemiljøet til gavn både for studerende og uddannelser.

At være ’på’ giver stress

Vi har også set på sammenhængen mellem stress og smartphonebrug. Stress er et voksende problem i uddannelsessystemet og har betydning for individuelt velvære, frafald og for, hvad man får ud af studiet.

Foreløbige resultater viser, at unge, der rapporterer at være stressede, er mere ’på’ socialt:

De interagerer oftere og gør det med en større kreds end ikke-stressede unge, og det foregår via længere telefonsamtaler og kortere fysiske møder.

Det er svært at afgøre, om mere stress giver behov for flere sociale interaktioner som et forsøg på at håndtere sociale eller faglige pres, eller om det er de mange interaktioner, der i sig selv giver stress.

Uanset hvad, kan ens brug af smartphone være med til at afsløre, om ikke andet over for en selv, om man er, eller er på vej til at blive, stresset.

Nye teknologiske muligheder giver mulighed for at kortlægge og forstå sociale relationers natur og vigtighed i hidtil ukendt skala, på måder der respekterer den enkeltes privatliv.

Her har vi fulgt én enkelt årgang på DTU – men metoden kan bruges på hele uddannelser. Eller hele Danmark.