8. april 2021

Kriselæring

DAGBOG #66

Selvom der er rigeligt med snubletråde, før vi når enden af tunnelen, så vender de første 1.782 studerende tilbage på Kommunehospitalet i den kommende uge.

Dagbogsgrafik - øverst
Selvom det kan virke vidtløftigt nu, så vil corona-krisen snart blive omtalt i datid, og hjemmearbejde og fjernundervisning vil få et nostalgisk skær. Men inden vi henviser corona-krisen til kategorien af historier, som vi kan fortælle børn og børnebørn om, så tænker jeg, at krisen i sig selv måske har en læringspointe, som vi skal huske.

På SAMF kan vi med rette være stolte over, hvordan undervisere og studerende har kunnet håndtere alle de udfordringer, som online undervisning har givet og fortsat giver. Men måske er håndteringen af krisen en læring i sig selv. Vi lever i et samfund, hvor den ene krise afløser den anden. Ikke alle kriser er så omfattende og omsiggribende som corona-krisen, men når de studerende forlader fakultetets uddannelser, så vil deres evne til at håndtere kriser være definerende for deres arbejdsliv – og formentlig også livet i øvrigt.

I stedet for at tale om en ’corona-generation’, som har fået en dårligere uddannelsesoplevelse end ’normale’ generationer af studerende, så skulle vi måske også tale om en krisegeneration, som har fået at mærke på deres egen krop og i deres sind, hvordan man håndterer en undtagelsessituation. Den erfaring har ikke altid været lige behagelig, men det gør den ikke mindre relevant eller mindre brugbar i det ’krisesamfund’, som vi lever i.

Kajakroer i oprørt vand. Foto: Pexels

De omkostninger, vi har båret som institution, som enkeltpersoner og som generation under corona-krisen, er netop den slags omkostninger, som vi i anden målstok bærer, når en økonomisk krise, en reorganisation i en virksomhed, klimakrisen eller en skilsmisse rammer vores arbejds- eller privatliv. Evnen til og erfaring med at håndtere sådanne kriser er ikke alene en personlig kompetence, men også et vilkår, som studerende skal operere med i deres fremtidige arbejdsliv.

Måske er den krise, som vi omsider er ved at være igennem, ikke undtagelsen, men reglen. Når vi ser på, hvad vi kan lære af corona-krisen, så er evnen til at håndtere kriser og bruge kriser som råmateriale til at skabe et bedre samfund en dyrkøbt erfaring, som vi skal prøve at omsætte til undervisningshverdag. Det kan komme til udtryk i undervisningstilbud omkring mental sundhed og robusthed. Det kan også komme til udtryk i fag om krisehåndtering, brugen af krisecases i undervisningen, fokus på klimaforandringer eller de kriser, som sygdom og evnen til at leve med sygdomme giver. Men først og fremmest er det et spørgsmål om mentalitet. En universitetsuddannelse skal ikke give svar, men giver evnen til at stille de rigtige spørgsmål og metoderne til at besvare dem, så de svar ikke alene stiller vores nysgerrighed, men også kan omsættes til redskaber til at skabe forandring. Kriser viser, at det er denne evne til spørge sig selv, hvad der foregår i en ny situation, og mobilisere sin viden til at forstå og forandre situationen, som man for alvor skal lære på SAMF.

Dagbogsgrafik - nederst