24. marts 2021

Tilbage til en ny normal - et klip ad gangen

DAGBOG #65

Jeg har fået en frisørtid. Så er der 45 minutter den 19. april, som er vendt tilbage til normalen.

Dagbogsgrafik - øverstEller i hvert fald næsten, for der vil både være sprit og mundbind, når jeg besøger frisøren, og jeg skal tilbage til Zoom-rummet, når jeg har forladt frisørsalonen. Ja, faktisk bliver det lidt rodet at få en fysisk aftale, for så kan jeg ikke blot gå fra det ene Zoom-møde til det andet.

En mindre del af de studerende har fået en undervisningstid på campus. Der vil være mulighed for en normal undervisningssituation, mødes med sin læsegruppe, skrive sit speciale eller gøre nogle af de andre ting, som en gang syntes så normalt, at det måske næsten var kedeligt, men som nu virker som en spændende oplevelse. Men heller ikke dette bliver helt normalt. Vi skal overholde afstand, bære mundbind og sørge for, at vi er regelmæssigt corona-testet.

Jeg er ret sikker på, at når jeg har været til frisøren, så vil denne smag af normalitet betyde, at jeg får lyst til mere. Zoom-møderne vil virke endnu mere fremmedgørende, når jeg nu har været personligt sammen min frisør, men ikke kollegaerne på fakultetet. På samme måde kunne jeg forestille mig, at den tid man ikke er på campus føles længere, når man har prøvet at være der for et øjeblik. Og alle de studerende og medarbejdere, som fortsat er hjemme, har fået udstillet det forhold, at netop de er hjemme.

Saks og farver

Lige så glade vi kan være for at tingene langsomt bliver mere normale, lige så opmærksomme må vi være på, at de ikke bliver normale på én gang. Den sidste prøvelse vi skal igennem er tålmodighedsprøvelsen. Og præcis ligesom i eventyrene, hvor helten skal gennemgå en række prøvelser, så er den sidste prøve den værste – måske fordi helten på det tidspunkt kan øjne muligheden for at leve lykkeligt til sine dages ende med prinsessen.

Der vil også være dem, som går åbningen i møde med uro og usikkerhed. Det kan være, fordi man i virkeligheden kun har prøvet at læse få uger på universitetet under normale forhold og nu skal starte en gang til på det fysiske universitet. Det kan være, fordi man er i risikogruppen, men endnu ikke vaccineret eller har andre helbredsmæssige grunde til stadig at frygte COVID-19. Derfor skal vi alle fortsat huske, at alle vores forskelligheder træder tydeligere frem og betyder mere i ekstreme situationer, som den vi har stået i siden marts 2020. Så jeg vil gerne bede jer huske at være nysgerrige og imødekommende overfor hinanden, når vi begynder at mødes fysisk igen.

Faktisk så tror jeg ikke, at jeg skal klippes så ofte hos frisøren i fremtiden. Efter at vi købte en klippemaskine, er hjemmeklipning blevet en ting hjemme hos mig. Jeg er ikke blevet klippet så ofte som min 12-årige søn, som skal have frisuren genopfrisket en gang om ugen, men min hustru har været sød til at klippe mig med jævne mellemrum. Jeg har tit svært ved at få frisørtiden presset ind i kalenderen, så måske er det både mere realistisk og mere hyggeligt, at nogle af mine klipninger i fremtiden sker derhjemme.

På samme måde så skal vi se, hvordan vi i fremtiden vil bruge online-mulighederne i arbejde og undervisning. Vi har lært, at der er ting som overhovedet ikke fungerer på distancen eller i virtuelle miljøer og vi har også lært, at der er ting, som virker. Så jeg vil gerne opfordre alle til at tænke over, hvad de har lært i de forgangne måneder, og så skal vi samle op på den læring og oversætte den til vores fremtid efter corona. Men fremtiden må vente lidt endnu. Nu handler det om, at vi giver det sidste bidrag til bekæmpelsen af COVID-19 ved også at overkomme de udfordringer som den gradvise åbning giver.

Dagbogsgrafik - nederst