9. september 2021

Fantasi er fremtidens værtsgave

DAGBOG #71

SAMF er fortsat med til bords, når de store beslutninger diskuteres. Hvis vi skal inviteres fremover, må vi tage fantasien under armen – og stille de svære spørgsmål.

Dagbogsgrafik - øverst24. august var jeg i Fredericia til regeringens konference om fremtidens Danmark. SAMF var stærkt repræsenteret ved en række økonomiprofessorer – Carl Johan sad endda ved siden af statsministeren. Det er et godt sted at have en SAMF’er siddende. Derudover var der selvfølgelig hundredvis af alumner i rummet. Nogle gange tager vi det for givet eller anser det for en selvfølge, men uanset hvor kritiske man måtte være over for universiteterne i offentligheden, så er SAMF fortsat med ved bordet, når de store beslutninger diskuteres.

Der har været meget sarkasme i luften omkring regeringens konference, men jeg må indrømme, at jeg elsker demokratiets teater. Og frokosten var god, om end lidt sparsom; og jeg fik talt med en masse mennesker, hvoraf jeg ikke håber, at alt for mange blev tætte af at høre om antallet af SAMF’ere rummet. Når man havde deltaget i konferencen, var man heller ikke særlig overrasket over, at regeringen vil satse på erhvervsuddannelser, sætte dimittendsatsen ned og andre tiltag, der bryder med ideen om at vi skal uddanne flere på et stadig højere niveau.

J. Balla - Unsplash

En af de partiledere, som har haft sin gang hos os, er Enhedslistens Mai Villadsen, som holdt en af de bedste taler på dagen. Villadsen talte blandt andet om, hvordan vi skulle udvikle vores ”kollektive fantasi” til at forestille os, at verden kan forandre sig - og udvikle redskaberne til at forandre den. Hun sætter fingeren på et ømt punkt. Jeg synes, at det er slående, hvor få ideer, der i virkeligheden er til at skabe et nyt samfund, der er bæredygtigt, udnytter nye teknologier og i det hele taget griber fat i historiens kappe for at skabe noget nyt.

En forklaring på at sammensværgelsesteorier og dystopier fylder så meget i den offentlige debat er den manglende evne til at forestille sig, at samfundets ledere vil borgerne det godt og den manglende tro på, at man i virkeligheden kan forandre noget. Det er denne fantasi og evnen til at drøfte fantastiske ideer, som vi skal have tilbage.

Hvis vi skal stimulere andres fantasi, så skal vi også stimulere vores egen. Grunden til at folk vil have os til bords er, at vi ved noget med en sikkerhed, som ikke findes på Facebook. Men vi skal kunne omsætte den viden til ideer, og vi skal bruge vores viden og vores metoder til stille de svære spørgsmål både til fantasierne og dystopierne.  

Dagbogsgrafik - nederst