Kan man øge valgdeltagelsen? – Københavns Universitet

Kan man øge valgdeltagelsen?

Udsnit af tegneserie om valg af Thomas Thorhauge. Klik på billedet og se det hele.

Udsnit af tegneserie om valg af Thomas Thorhauge. Klik på billedet og se det hele.

KASPER MØLLER HANSEN, PROFESSOR VED INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB

Valgforskning lærte kommuner, at SMS får flere unge til at stemme

Kasper Møller Hansen. Foto: Joachim RodeUnge er mindre engagerede i kommunalpolitik end ældre. Kun 58 procent af de 19 til 21-årige vælger ved et kommunalvalg at veksle deres valgkort til en tur i stemmeboksen, mens stemmeprocenten blandt fx vælgerne fra 70-79 år er oppe på 83 procent. Så hvordan får man de unge vælgere ud af sofaen? Det spørgsmål var udgangspunktet, da fire valgforskere med professor i statskundskab, Kasper Møller Hansen i spidsen i 2013 satte gang i forskningsprojektet ”Kan man øge valgdeltagelsen?”


Erfaringerne fra 'Kan man øge valgdeltagelsen?' blev ved KV17-valget anvendt i mange danske kommuner

  • Omkring hver fjerde kommune sendte SMS´er ud til unge vælgere.

  • Rådet for Etniske Minoriteter sendte SMS-beskeder ud til grupper af nydanskere.

  • Samlet blev der sendt over 300.000 valg-mobiliseringsbeskeder ud. Forskerne vurderer, at det har hævet stemmeandelen blandt de grupper, der modtog SMS`er med 2 procentpoint, selvom den samlede valgdeltagelse faldt.

Projektet blev gennemført sammen med Dansk Ungdoms Fællesråd, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Socialministeriet, Folketinget og alle landes kommuner og tog udgangspunkt i data fra kommunal- og regionsrådsvalget d. 19. november 2013, hvor en række mobiliseringskampagner alle havde til formål at få flere unge til at stemme.

Metode

Valgforskerne gennemførte en række felteksperimenter ved KV13 og fulgte dem op med kampagner ved Europaparlamentsvalget i 2014 og KV17 for at sammenligne effekten af de forskellige typer kampagne. Forskerne undersøgte også effekten af kampagner rettet mod fx nydanskere og kontanthjælpsmodtagere, der også er grupper, som stemmer langt mindre end gennemsnittet.

"Det er afgørende for et velfungerende demokrati, at så mange som muligt deltager i valg, og især at alle grupper af vælgere er er repræsenteret. I USA og andre lande har kampagner for at øge valgdeltagelsen været et fast element i mange år, men i Danmark er det ret nyt, og derfor har der aldrig tidligere har været gennemført systematiske undersøgelser af deres effekt på danske valgdeltagelse. Nu ved vi meget mere om, hvad der rent faktisk kan få de unge ned at stemme, og vi kan se, at kommuner og organisationer virkelig har taget den viden til sig, så det bliver brugt i stor omfang.

Professor Kasper Møller Hansen
Instiut for Statskundskab

Mobiliseringskampagnerne foregik i ugerne op til valget, og bestod af forskellige indsatser, som fx sms'er til unge vælgere med opfordringer om at stemme, breve og postkort og ansigt-til-ansigt mobilisering (banke på døre).

Inden valgkampen opdelte forskerne de vælgere, man var interesseret i at påvirke, i tilfældige grupper. En gruppe fungerede som kontrolgruppe og blev slet ikke udsat for kampagnen, mens de andre grupper – de såkaldte stimuli-grupper – blev udsat for forskellige typer af påvirkning. På den måde kan forskerne påvise effekten af de enkelte typer valgkampagne, som henvender sig til de unge borgere på meget forskellig vis.

Kampagne 1: Folketinget forsøgte sig med Grundloven og humor

I Folketingets kampagne blev der sendt et eksemplar af Grundloven til borgere, der var fyldt 18 år indenfor det seneste seks måneder inden KV13 – altså førstegangsvælgere. Med Grundloven fulgte enten et traditionelt brev eller et humoristisk tegneserie, som opfordrede modtageren til at gå hen og stemme. Brevene blev modtaget fire dage inden valget. Valgforskernes analyse viste, at valgdeltagelsen for dem, der modtog brevet, var 1,1 procentpoint højere end kontrolgruppens. Dykker man længere ned i tallene, viser det sig, at det især var tegneserien, som havde en positiv effekt på valgdeltagelsen. Samlet set viser eksperimentet, at en opfordring til at stemme faktisk kan give valgdeltagelsen et ekstra skub opad, selvom der i forvejen er mange i målgruppen, der bruger deres stemme. Effekt på de unge som i udgangspunktet havde en potential lav valgdeltagelse var effekten ca. 5 procentpoint, en gruppe som bestå at mange nydanskere og hvis familie heller ikke stemmer særligt ofte.


Kan man øge valgdeltagelsen?

Analyse af mobiliseringstiltag ved kommunalvalget i 2013 (påbegyndt 2008 og er fortsat i gang)
Kasper M. Hansen, professor, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
Yosef Bhatti, professor MsO, VIVE – Det Nationale Forsknings- og analysecenter for Velfærd
Jens Olav Dalgaard, adjunkt, Department of Business and Politics, CBS
Jonas H. Hansen, videnskabelig assistent, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
Se analysen her (pdf).

Kampagne 2: Økonomi- og Indenrigsministeriet læssede argumenter på de unge

Økonomi- og Indenrigsministeriets kampagne var målrettet førstegangsvælgere i gruppen 18-21 år. Her blev der testet otte breve med forskellige argumenter for, at det er vigtigt at stemme. I alt blev 100.000 breve sendt ud.

Den samlede effekt var positiv med 0,4 procentpoint, hvilket er beskedent og kun lige akkurat en statistisk signifikant forskel. Der var indikationer på, at nogle argumenter virkede bedre end andre, og at et brev med mange forskellige argumenter for at stemme var særlig virksomt. Effekten af denne kampagne bør holdes op imod, at det er relativt dyrt at sende breve ud.

Kampagne 3: Dansk Ungdoms Fællesråd satsede mobilt og sendte sms-beskeder

I Dansk Ungdoms Fællesråds kampagne blev der sendt en sms med ordlyden: ”Demokratiet har brug for dig” til 140.000 unge mellem 22 og 29 år. Modtageren blev også mindet om datoen for valget. Sms'erne øgede gennemsnitligt valgdeltagelsen med 1,8 procentpoint. Det er en ganske pæn effekt. Ikke mindst i lyset af, hvor kort en sms er, og hvor billige de er at sende. Også her var effekt ca. 5 procentpoint på grupperne med en potential lav valgdeltagelse.

Tabel over valgdeltagelse

Tabellen viser valgdeltagelsen for deltagere i de tre eksperimenter.

Resultat

Valgforskernes felteksperimenter viser, at alle tre stemmekampagner øgede valgdeltagelsen, men at effektens størrelse varierer, og at sms-beskederne er klart billigst pr. ekstra stemme. Forskerne har også målt på de indirekte effekter af kampagnen og her viser det sig at 30 procent af effekten ”smitter af på” andre personer i ens husstand og spredes i vælgernes sociale netværk, så fx familiemedlemmer og bofæller også vælger at stemme ved valget.

Samlet set fremgår det, at denne type kampagner især mobiliserer vælgere, der i udgangspunktet har en lav valgdeltagelse og at de derved bidrager til at mindske forskellen i valgdeltagelse på tværs af vælgergrupper.

Forskernes dokumentation for, at sms-kampagner virker, fik ved kommunalvalget i 2017 rigtigt mange af landets kommuner og nogle regioner til sende sms ud til borgerne. Og Folketinget har ændret sin praksis så Grundloven nu udsendes til alle førstegangsvælgere lige inden et valg i stedet for ved borgerens 18 års fødselsdag.

Forskerne håber, at projektets resultater vil bidrage til yderligere viden om, hvordan man får størst effekt for pengene i forbindelsen med kampagner i den offentlige sektor.

Videre forskning

Forskerne undersøger nu, hvordan man kan fintune effekten af kampagne-sms-beskeder, fx ved at eksperimentere med udsendelsestidspunkt, afsender og niveauet for, hvor personlig en tone, beskeden har. Projektet inddrager også flere vælgergrupper med lav valgdeltagelse end blot unge og flytter fokus over på digital post for at teste nye former for henvendelser. Endelig samarbejder forskerne også med andre forskere om, hvordan man kan udnytte sociale medier til kontrollerede forsøg med mobilisering.

Publikationer og medieomtaler

Papers og rapporter om valgdeltagelse (via Center for Valg og Partiers hjemmeside).

Sådan får vi flere til at stemme. Politologisk Årbog 2005.

Brev og postkort fik Silkeborgs unge til at stemme. Den offentlige, juni 2014.

Hent denne impact-case i pdf-format