I dag bruger sundhedsplejerskerne forsker-metoder til at opdage babyer, der mistrives

Billede: Colourbox

METTE SKOVGAARD VÆVER, LEKTOR PÅ INSTITUT FOR PSYKOLOGI OG LEDER AF CENTER FOR TIDLIG INDSATS OG FAMILIEFORSKNING

Copenhagen Infant Mental Health Project

Mette Skovgaard Væver. Foto: Joachim Rode

Mette Skovgaard Væver er en af Danmarks førende forskere i spæd- og småbørns psykiske udvikling.


ADBB-metoden breder sig fra kommune til kommune

 

- I perioden 2015-2018 vil flere end 39 kommuner screene alle børn med ADBB-metoden og generere ny registerdata i.f.h.t. spædbørns trivsel og mistrivsel i Danmark. Disse data vil give os ny viden om virkningen af en tidlig sundheds – og social indsats.

- 2015: De første 100 sundhedsplejersker i København bliver oplært i ADBB-metoden.

- 2016-17: resten af Københavns Kommunes sundhedsplejersker oplæres i metoden, i alt cirka 250

- 2016-17: yderligere 15 kommuner følger efter, bl.a. Vordingborg, Lolland, Hvidovre og Aarhus

- 2017-: den første undersøgelse af effekten af ADBB-metoden i dansk sundhedspleje-praksis viser, at 80 % af babyerne i de områder, hvor sundhedsplejerskerne er oplært i ADBB-metoden, screenes med dette særlige fokus på at opdage tidlige tegn på mistrivsel.

- 2018: Sundhedsplejersker i yderlige 22 kommuner oplæres i ADBB-metoden. Bl.a. Høje-Taastrup, Middelfart, Skanderborg og Bornholm.

Da hun og hendes kolleger i Københavns Universitets Babylab i 2014 startede arbejdet med den franske baby-undersøgelsesmetode ADBB (Alarm Distress Baby Scale) så hun hurtigt potentialet i at få netop denne metode bredt ud til de sundhedsplejersker, pædagoger og andre, der arbejder med små- og spædbørn rundt om i Danmark. ADBB-metoden er nemlig en systematisk måde at observere og vurdere det lille barns trivsel, med særlig fokus på at opdage tidlige tegn på social tilbagetrækning og eventuelle begyndende tilknytningsproblemer.

Mette Skovgaard Væver udviklede derfor en effektiv måde til at omsætte denne viden fra international spædbørnsforskning til en systematisk opkvalificering af fagprofessionelle, der arbejder med spæd- og småbørn, så blandt andre sundhedsplejerskerne kan anvende videnskabelig solid metode i praksis, når de screener småbørn og babyer for tidlige tegn på mistrivsel og social tilbagetrækning. Og hun forsker i, hvilken effekt det har at implementere disse metoder i dansk sundhedspleje.

ADBB-metoden er en slags ”bekymrings-skala” som sundhedsplejersken anvender, når hun besøger de nybagte småbørnsfamilier, og med den kan hun opdage helt små og tidlige tegn på, at her er en baby, som har vanskeligheder for eksempel på grund af forældres misbrug, psykiske problemer, manglende forældrekompetence og/eller medfødte vanskeligheder hos barnet selv.

Tidlig opsporing af babyer, der mistrives, muliggør tidlig indsats, og at det betaler sig for samfundet både menneskeligt og økonomisk er veldokumenteret: Når babyens og familiens problemer opdages, kan forældrene få tilbudt hjælp, der støtter en sund udvikling af forældre-barn relationen.


Investeringscase Aarhus

 

Aarhus Kommune beregnede, at man med investering på 4,4 mio. kr. til ADBB-opkvalificering af bare halvdelen af de kommunale sundhedsplejersker i 2017 kan forvente en samlet nettogevinst på i alt 6 mio. kr. i årene 2018 -2031. Besparelsen kommer fra reduktion i antallet af støttetimer i dagtilbud og specialklasser, da man forventer, at ADBB-screeningen vil betyde, at fem ud af de 40 børn, som nu modtager tidlig indsats, vil få mindre støttebehov i dagtilbud, og at to børn helt vil undgå specialklasse i skolealderen.

 

Og jo tidligere familien får hjælp, des mindre bliver de langsigtede og ofte meget alvorlige vanskeligheder, som et barn der mistrives, kan udvikle: Adfærds- og aggressionsforstyrrelser, depressive symptomer eller egentlige psykiske lidelser.

Metode

I samarbejde med Københavns Kommune blev i 2015 100 sundhedsplejersker fra forskellige distrikter i hovedstaden udvalgt til at deltage i projektet.

KU-forskerne underviste sundhedsplejerskerne i at anvende ADBB-metoden, som indeholder en ”bekymrings-skala” hvor babyen vurderes på bl.a. evnen til at aktivt initiere fx øjenkontakt med sundhedsplejersken og til at udtrykke sine følelser og behov, fx i form af lyde, gråd og smil.

Resultat

Da de københavnske sundhedsplejersker tog godt imod ADBB-metoden, meldte Køge, Næstved og Hedensted samt flere andre kommuner sig med interesse for at få deres sundhedsplejersker på kursus hos KU-forskerne.

"Sundhedsplejersken er en af de vigtigste personer i det sociale arbejde i Dannark. Hun er ofte den
eneste, der ser det lille barn, som i nogle tilfælde er komplet ”usynligt” for samfundet, fordi det ikke går i daginstitution, og kun ses af fx en læge, hvis forældrene selv, søger hjælp. Det er en kæmpe glæde at se, at det er lykkedes os at indføre en metode, der faktisk kan bruges af sundhedsplejerskerne indenfor rammerne af den almindelige
sundhedsplejerske-ordning, så flere familier, som har vanskeligheder, kan få den tidlige hjælp, der er så alt afgørende for det helt lille barn. For barnet kan jo ikke selv bede om hjælp
!

Mette Skovgaard Væver

I Aarhus og Københavns kommuner blev der udarbejdet investerings-cases, der viser, at penge brugt på tidlig indsats i form af opkvalificering af sundhedsplejerskerne her og nu, vil medføre store besparelser senere på f.eks. børneanbringelser og specialundervisning, da flere familier vil kunne tilbydes støtte i tide og færre børn dermed vil mistrives og udvikle psykiske vanskeligheder og adfærdsproblemer i løbet af skolealderen og i ungdomslivet.


Trygfonden støtter forskning i tidlig indsats

 

Mette Skovgaard Vævers udvikling af ADBB-metoden til brug i dansk sundhedspleje-praksis er støttet af Tryg Fonden og de kommuner der prioriterer at uddanne deres frontlinje personale i ADBB-metoden.

I løbet perioden 2015-2018 vil Mette Skovgaard Væver og hendes forsker-kolleger i Center for Tidlig indsats og Familieforskning have undervist omkring 2/3 af alle danske sundhedsplejersker i at anvende ADBB-metoden, og Skovgaard Vævers forskning viser, at sundhedsplejerskerne også tager de nye undersøgelsesredskab i brug i praksis, da 80 % af babyerne i de områder, hvor sundhedsplejerskerne er oplært i at bruge ADBB-metoden, herefter screenes med denne særlige fokus på at opdage tidlige tegn på mistrivsel.

ADBB-screeningen giver fremtidig mulighed for at undersøge, hvor mange flere børn i mistrivsel, der med opdages tidligere med ADBB metoden, og følge, hvordan det går dem. Implementeringen af ADBB-metoden i 39 kommuner er et kæmpe fremskridt i forhold til kvaliteten og ensartetheden af de data, vi får om børns tidlige udvikling på tværs af kommuner i Danmark. ADBB-implementeringen bidrager således med nye registerdata, der systematisk kan dokumentere effekten af tidlig indsats og dennes virkning ifht. de store samfundsmæssige problemer, som f.eks. den sociale arv.

Publikationer

Guedeney A, Lønfeldt N., Smidth-Nielsen, J., Væver MS (2017):" Implementation of the Alarm Distress Baby Scale as a universal screening instrument in primary care: Feasibility, acceptability, and predictors of professionals’ adherence to guidelines". National Journal of Nursing Studies. DOI: http://dx.doi.org/10.1016/j.ijnurstu.2017.11.005

Smith-Nielsen, J. & Væver MS. (2016): "Effects of maternal postpartum depression in a well-resourced sample: Early concurrent and long-term effects of infant cognitive, language, and motor development". Scandinavian Journal of Psychology, 57, 571-583. doi:10.1111/sjop.12321

Væver, MS., Smith-Nielsen & Lange, T (2016): Copenhagen Infant Mental Health Project: "Effects of the Indicated Prevention Approach 'Circle of Security – Parenting' – A Study Protocol", BMC Psychology, 4:57 DOI 10.1186/s40359-016-0166-8

Væver, MS., Beebe, B., Kirk, O., Snidman, N., Harder, S. & Tronick, E. (2015): "An automated approach for measuring infant head orientation in a face-to-face interaction". Behavior Research Methods, 47(2):328-39, DOI 10.3758/s13428-014-0487-6

Væver, M.S., Krogh, M.T., Smith-Nielsen, J., Kristensen, T. & Tharner, A. (2015): ”Infants of depressed mothers show reduced gaze activity during mother-infant interaction at 4 months”. Infancy, 20(4), pp.445-454. DOI 10.1111/infa.12082

Væver, MS., Krogh, M., Smith-Nielsen, J., Harder, S. & Køppe, S (2013): “Measuring Spatial Proximity in Mother-infant Interaction: A Kinematic Approach for an Examination of the effects of maternal postpartum depression”. Infant Behavior and Development, Volume 36, Issue 3, pp 427–431

Medieomtaler

September 2017: Interview i Altinget om behovet for systematisk screening af spædbørn

September 2017: Kronik i Altinget om behovet for en national handlingsplan for tidlig indsats

Januar 2017: Analyse i Politiken om ADBB-metodens virkning og potentiale

Januar 2017: Interview i Ugebrevet A4 om behovet for tidlig opsporing

August 2016: Artikel i bladet Sundhedsplejersken, om hvordan man opdager tidlige tegn på mistrivsel

Hent denne impact-case i pdf-format