Kunsten at røre gennem en skærm

Hvad har corona-nedlukningen lært os om at skabe relationer og tilstedeværelse gennem en skærm? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og DJØF havde 8. oktober 2020 inviteret en teaterdirektør, en professor og en direktør for rådgivningsverdenen til at debattere potentialet i den digitale kommunikation.

Kommunikationsdirektør Magnus Restofte, Det Kgl. Teater, stillede skarpt på, om man man røre publikum, når de sidder bag en skærm. Direktøren Trine Krab Nyby, RådgivningsDanmark, zoomede ind på, om man kan man nå sårbare grupper, når det fysiske møde er umuligt. Og professor Mads Meier Jæger, Sociologisk Institut, Københavns Universitet, fremhævede erfaringer med at engagere studerende på distancen.

Fælles for dem alle var, at de - tvunget af corona-krisen – blev digitale i et omfang, de ikke har prøvet før. Og hurtigere end de havde forestillet sig muligt.

Fem pointer til brug i fremtiden

1. Læring i eget tempo

Når undervisningen bliver digital, kan de studerende selv vælge, hvor hurtigt de tager sessionerne, fremhævede Mads Meier Jæger, som en fordel fremfor den traditionelle auditorieforelæsning.

2. Demokratisk form giver plads til stærke og mindre stærke studerende

Debatten blandt de studerende under en zoom-forelæsning bliver lidt mere demokratisk end den klassiske auditorieundervisning: Alle kommer til orde, fordi underviseren kan lukke studerende ind og ud af chatten. Det betyder, at det er ikke bare de verbalt og socialt stærke, der tager ordet. Den digitale form, hvor de studerende sidder hjemme, kan være mere tryg at debattere i end det store auditorium, fortalte Mads Meier Jæger

3. Tilpas distance, når emnet er følsomt

I rådgiverbranchen er man vandt til at bruge den digitale form ved f.eks. telefon eller onlinerådgivning. Når man tilbyder gratis social rådgivning til mennesker i svære livssituationer, så betyder distancen, som skærmen giver, at mennesker i svære situationer lettere taler ud. For det kan være svært at tale om emner forbundet med skyld og skam, når man sidder ansigt til ansigt med en rådgiver, sagde Trine Krab Nyby.

4. Fanger folk på distancen

Manglen på fysisk fremmøde under corona-nedlukningen ramte kulturbranchen og Det Kgl. Teater hårdt. Men til gengæld oplevede teatret, at man kan nå folk på distancen med den nye digitale form, fortalte Magnus Restofte. Antallet af publikummer fra områder langt fra København steg markant under corona-nedlukningen.

5. Presser ny kunst frem

Men hvordan udbreder et teater så den klassiske scenekunst til at være digital? For Det Kgl. Teater blevet svaret Kgl. Xtra, hvor man kan streame forestillinger og se ny digital scenekunst.

Øvrige deltagere

• Studerende Kristian Nysom Lassen: Om Djøf-undersøgelse blandt studerende, der viser at de studerende følte sig ensomme, mindre produktive og mere stressede under corona--nedlukningen.
• Antropolog Lene Hillersdal: Om forskningsprojektet ’Når omsorgen digitaliserede’ og hvordan ældre kan have svært ved at sanse gennem skærmen.
• Postdoc Jonas Toubøl, Sociologisk Institut, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet – Om hvordan, der er skabt 10 procent flere online-netværk, der hjælper udsatte under corona-nedlukningen.

Hold øje med siden her, hvor der også vil blive lagt videoer op fra arrangementet.