23. februar 2021

Børnene er igen låst fast i deres forældres uddannelsesspor

Lav mobilitet

På 20 år er betydningen af den sociale arv vokset kraftigt på uddannelsesområdet, og vi er i dag på niveau med USA trods vores gratis uddannelser og SU. Børn og unge af forældre uden længere uddannelse er ganske enkelt ikke kommet med på uddannelsesbølgen.

Studerende på trappe. Foto: KU
Det er børn af forældre med lang uddannelse, som har størst chance for selv at få en videregående uddannelse - som her på Københavns Universitet. Foto: KU

Ved at afskaffe landsbyskolerne og hæve den obligatoriske skolegang fra syv til ni år lykkedes det i midten af det tyvende århundrede at skabe et uddannelsesløft uden fortilfælde i Danmark.

Mens blot cirka 60 procent af børnene født i 1940 fik ni års skolegang, gjaldt det for næsten hele årgangen født i 1960. På få år blev mor og fars sociale baggrund mindre styrende for børnenes uddannelseslængde, og Danmark blev et de mest lige lande på målt på uddannelsesmobilitet. I samme omgang overhalede vi ’mulighedernes land’, USA.

Men nu viser ny forskning fra Sociologisk Institut og ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed, at den positive udvikling i den sociale arv ikke bare er gået i stå inden for de seneste 20 år, men bevæger sig i den gale retning.

Opgør man den sociale arv i uddannelse ved at se på, hvor stor en andel af uligheden i forældres generation der genfindes i børnenes generation, er den vokset fra 0,3 til lidt under 0,5 (se figur 1). Med andre ord gik cirka 30 procent af uligheden i uddannelse ’i arv’ for børn født i midten af 1960’erne, mens det er tættere på 50 procent for børnene født i slutningen af 1980’erne – en markant ændring.

Faktisk er den sociale arv, som børn og unge får med i bagagen i dag, nu lige så tung som for 40-50 år siden, hvor forældrenes uddannelsesbaggrund stadig satte kraftige aftryk på børn født i 1940’erne.

Figur 1: Social arv i uddannelse i Danmark og USA

Figur 1
Figuren viser sammenhængen mellem børn og forældres uddannelseslængde i Danmark afhængigt af børnenes fødselsårgang. En værdi på 1 svarer til, at 100 procent af uligheden i uddannelse i forældrenes generation genfindes i børnenes generation, mens 0, at intet af uligheden i uddannelse går i arv mellem generationer.

Med den negative udvikling ligger Danmark igen på niveau med USA, som målt på de fleste parametre ellers går for at være et socialt langt mere ulige samfund.

”Vi kender fortællingen om Danmark og udviklingen af velfærdssamfundet i halvtredserne og tresserne, hvor vi kom til at fremstå som ét af de mest socialt mobile lande i verden, samtidig med at vi blev et af de rigeste og mest lige samfund. Men vores studie viser, at det var dengang – ikke i dag. Den sociale arv er igen på vej op,” forklarer Kristian Karlson, der er lektor ved Sociologisk Institut.

Sammen med Rasmus Landersø, der er forskningsleder i ROCKWOOL Fonden, står han bag det nye studie.

Længere uddannelse – men ikke til alle

I studiet har de to forskere undersøgt årgange født fra 1911 til 1987 ved at sammenkæde oplysninger om børn og forældres uddannelse fra spørgeskemaundersøgelser og registerdata.

Her peger data på, at den gennemsnitlige uddannelseslængde faktisk er vokset gennem de seneste 40 år. Fra cirka 11,5 år blandt børn født i midten af 1950’erne til næsten 14 års uddannelse i gennemsnit hos generationen fra slutfirserne. I samme periode er andelen, der får en videregående uddannelse vokset fra små 15 procent til 40 procent.

Er der noget, som det politisk er svært at omfordele, er det ’human kapital’ – altså vores generelle evne til som mennesker til at udvikle og udnytte vores medfødte egenskaber. Faktisk tyder meget på, at Danmark er tæt på at være lige så ringe til det som USA.

Lektor Kristian Karlson

Umiddelbart kunne det ligne fortællingen om et samfund, der med succes formår at omstille sig til fremtidens videnssamfund. Men stigningen dækker over en kraftigt øget polarisering, hvor ikke alle er kommet med på uddannelsesvognen.

Hvor den stigende uddannelseslængde i midten af det tyvende århundrede byggede på, at ’bunden’ blev løftet, er det nu børnene af de veluddannede og ressourcestærke forældre, der bedst udnytter den meget bedre adgang til lange uddannelser og løber fra de andre.

Det er endda sket i en periode, hvor vi har fået både SU og bedre tilbud om børnepasning, og der har været gratis adgang til uddannelser. Velfærdsordninger, der på papiret skulle komme de ressourcesvage mest til gavn, men altså ikke altid gør det.

Ifølge Kristian Karlson siger det noget om, hvor vanskeligt det er at bryde den negative sociale arv fra generation til generation.

”Er der noget, som det politisk er svært at omfordele, er det ’human kapital’ – altså vores generelle evne til som mennesker til at udvikle og udnytte vores medfødte egenskaber. Faktisk tyder meget på, at Danmark er tæt på at være lige så ringe til det som USA. Det er meget nemmere at omfordele penge. Indkomstfordelingen kan vi som samfund gøre meget ved, så den sociale arvs økonomiske konsekvenser bliver mindre for den enkelte – og her står vi meget stærkere end f.eks. USA.”

Vidtgående samfundskonsekvenser

Der kan være flere forklaringer på, hvorfor børn af ressourcestærke familier er bedre til at udnytte deres potentiale i uddannelsessystemet.

Blandt andet peger forskningen på, at det falder langt mere naturligt at tage en videregående uddannelse, hvis forældrene allerede har betrådt den vej. Samtidig kan forældrene også hjælpe med konkrete råd undervejs. Sådanne fordele betød mindre, da man forlængede skolepligten fra syv til ni år. Dengang var der blot tale om ”mere af det samme”, som Kristian Karlson formulerer det.

Men uanset de underliggende forklaringer er de bekymrende, da netop uddannelseslængden er en af de stærkeste indikatorer på, hvordan den enkelte klarer sig senere i livet.

Da børnenes uddannelse i stigende grad er koblet til deres forældres baggrund, slår den stærkere sociale arv derfor også ud på en række andre sociale forhold som beskæftigelse, indkomst og ungdomskriminalitet (se figur 2).

Figur 2: Sammenhæng mellem uddannelse og andre vigtige livsudfald

Figur 2
Figuren viser korrelationen (sammenhængen) mellem uddannelseslængde og beskæftigelse, lønindkomst, ungdomskriminalitet og sandsynlighed for at være gift blandt voksne i begyndelsen eller midten af 30’erne. Også målt på disse parametre er den sociale arv blevet stærkere.

Som figuren viser, stiger sammenhængen mellem børnenes uddannelseslængde og andre livsudfald markant, når betydningen af forældrenes uddannelse også vokser.

Vi halverede den sociale arv i midten af det tyvende århundrede. Det var en kæmpe bedrift. Men det vi skruede på dengang, kan vi ikke gøre i dag.

Lektor Kristian Karlson

Der kommer med andre ord en øget polarisering i samfundet, som kan have vidtgående konsekvenser. Det betyder ikke, at velfærdssamfundet har spillet fallit på uddannelsesområdet.

”Vi halverede den sociale arv i midten af det tyvende århundrede. Det var en kæmpe bedrift. Men det vi skruede på dengang, kan vi ikke gøre i dag,” siger Kristian Karlson, der derfor håber, at studiet kan starte en debat om, hvordan vi i dag bedst muligt sikrer en høj uddannelsesmobilitet, så den sociale arv ikke bliver en social byrde.

”Lidt kynisk kan man måske sige, at det er fint at have en forestilling om, at vi alle bør have lige muligheder for at få en uddannelse. De findes bare ikke i dag.”

Se også ROCKWOOL Fondens egen omtale og deres video, som kort fortæller om studiets vigtigste konklusioner.

Indhold ikke tilgængeligt på grund af cookie-valg

Du kan ikke se indholdet i dette felt på grund af dine cookie-valg.

Klik her for at redigere dine cookie-indstillinger.

Kategori: Statistik, Markedsføring