13. marts 2020

Dekanens dagbog #1

COVID-19

Dekan Mikkel Vedby Rasmussen fører dagbog fra sit kontor hjemme ved spisebordet. Her bringes nogle af hans betragtninger fra hjemsendelsesperiodens første dag iklædt gode råd fra en af fakultetets psykologer.

​Jeg har besluttet mig for at dele nogle betragtninger med jer studerende og medarbejdere på SAMF om dagene hjemme. Denne dagbog vil komme som nyhed på alle hverdage, mens campus er lukket. Jeg håber, at I har lyst til at læse mine refleksioner fra spisebordet, hvor jeg arbejder, men husk at holde jer informeret på her på KUnet om COVID-19 og situationen, mens vi ikke er fysisk tilstede på campus.

Jeg tilskrev det først, at jeg altid drikker mindre kaffe, når jeg er hjemme og ikke går til møder, hvor der står en kaffekande foran mig, men midt på dagen måtte jeg indrømme, at jeg simpelthen er træt ovenpå 2-3 dage, hvor SAMF’s ledelse har været i krise-gear.

Hvis underviserne er trætte, så er det svært at se på Absalon. Jeg oplever masser af energi omkring at få fjernundervisning og vejledning til at køre. Det er selvfølgelig ikke uden problemer. Vi er kommet hovedkulds ind i det her, og det stiller store krav til f.eks. vores IT-systemer og udviklingen af dem på langt kortere tid, end vi er vant til.

Vores vigtigste mål i denne tid er at gennemføre fjernundervisning og fjernvejledning. Jeg ved godt, at SAMF ikke går online på to dage. For mig er det vigtigste ikke, at alle kurser og al vejledning bliver fjernundervist, for det er næppe realistisk, men at så meget som muligt bliver undervist så godt som muligt. Det er min forventning, at vi kan undervise mere og bedre, som tiden går.

Jeg håber, at vi får nogle erfaringer, som giver en langt bedre ide om, hvordan vi bedst kan bruge e-læring, når SAMF åbner fysisk igen. For selvfølgelig kan mødet på Absalon ikke erstatte mødet i seminarrummet eller auditoriet, eller i studenterforeninger og studentercafeer, for den sags skyld. Men dette kunne jo være, at vi også blev bedre til at se værdien i de møder og få læring ud af det, hvis vi kunne supplere med e-læring.

Men det er jo meget anderledes at blive undervist via en skærm uden mulighed for at møde andre studerende på Campus. Ligesom det er mærkeligt ikke at kunne sludre med kollegerne ved kaffemaskinen.

Derfor har jeg spurgt professor Susanne Harder fra Psykologi om, hvordan man håndterer tiden hjemme. Susannes råd til, hvordan du bedst kommer igennem de næste par uger, kommer her:

  • Gør dig klart, hvordan din nye situation er, og etabler dig en ny rytme i hverdagen tilpasset de ændrede betingelser. En ny hverdagsrytme, der så vidt muligt tilgodeser dine behov for fx social kontakt (uden at være for tæt fysisk jf Sundhedsstyrelsens anbefalinger) og motion og passer til dine arbejds/studieforpligtelser under de ændrede vilkår. Hold dig beskæftiget.
  • Hold dig orienteret om udviklingen i coronasmitte og nye foranstaltninger via Sundhedsstyrelsen og øvrige myndighederne og tilpas løbende din hverdagsrytme til de ændrede forhold. 

Hvis du har børn:

  • hjælp børnene med at tilrettelægge en ny forudsigelig og meningsfuld hverdag under de nye vilkår. Det skaber tryghed.
  • Tal med barnet om, hvad der konkret sker, som har betydning for barnet. Fx at skolen lukker for at undgå at coronavirus spreder sig og for at beskytte svagelige personer mod at blive smittet med sygdommen. Følg med og hold dig opdateret, så du kan give barnet faktuel viden, der er relevant fra barnets perspektiv.  Forklar, at det er en midlertidig situation, der holder op igen, når smitten er standset, så barnet ved, det holder op igen en dag.
  • Lyt til barnets bekymringer, svar på børnenes spørgsmål. Vær opmærksom på, hvad børnene hører de voksne tale om, eller hvad de hører i medierne og hjælp dem med at forstå, hvad de har hørt, og som de reagerer på. Hvad er fakta. Hvad betyder det for barnet. Svar ærligt, men udramatisk.
  • Undgå at dele dine egne bekymringer med barnet, brug en anden voksen.

Du kan læse flere gode råd om at tale med dine børn om coronavirussen på UNICEFs  hjemmeside.