4. december 2020

Det epidemiske samfund

Ny bogudgivelse

En perlerække af samfundsvidenskabelige forskere har bidraget til bogen 'Det epidemiske samfund', der diskuterer, hvordan coronakrisen har sat sine spor i det danske samfund.

CoverEn pandemi og samfundskrise, som vi oplever netop nu, udsætter samfundet for en regulær trykkogertest, hvor dybereliggende samfundsstrukturer, normer og kulturer bliver både blotlagt og udfordret.

Denne helt usædvanlige situation er afsættet for en ny antologi, ’Det epidemiske samfund’, med bidrag fra 27 forskere inden for det samfundsvidenskabelige og humanistiske område. I 18 kapitler diskuterer de, hvordan coronakrisen har sat sine spor i det danske samfund, og hvordan COVID-19-epidemien kan skabe ny indsigt i sociale forandringsprocesser og samfundets generelle form.

Bogen er redigeret af Nikolaj Schultz, ph.d.-studerende ved Sociologisk Institut, i samarbejde med Ole B. Jensen, professor ved Aalborg Universitet. Nikolaj Schultz har desuden skrevet kapitlet ’Virus, social ulighed og geosociale klasser’, hvori han sammen med Pernille Tanggaard Andersen fra SDU undersøger, hvordan COVID-19 tydeliggjorde og intensiverede en række af samfundets sociale uligheds- og klassestrukturer.

Herudover har en lang række samfundsvidenskabelige forskere bidraget til bogen og dens mange samfundsvidenskabelige perspektiver:

  • Anders Blok undersøger i kapitlet ’Virus, klima og risikosamfund, hvorvidt Ulrich Becks teori om risikosamfundet er nyttig for analysen af COVID-19, og udfolder sit argument gennem en skelnen mellem risikoens og (u)forberedthedens politik.
  • Stine Krøijer påpeger i 'Efter isolationen: Om livet i ruinerne af et annonceret fremskridt', hvorledes coronavirussen hos Secoya-folket i Amazonas blev forbundet med historiske koloniseringsprocesser, samt hvorledes folkets virusflugtstrategier kan bruges til at sætte spørgsmålstegn ved den moderne vestlige ide om "fremskridt".
  • Bente Halkier sætter i ’Hverdagsliv og virus’ et hverdagssociologisk fokus på, hvordan COVID-19-pandemiens nedlukning og genåbning af samfundet forandrede borgernes rutinebaserede hverdagsliv.
  • Anna Ilsøe og Trine P. Larsen, begge tilknyttet Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) ved Sociologisk Institut, analyserer i ’Coronakrisen på kanten af arbejdsmarkedet’, hvordan pandemien ændrede det danske arbejdsmarked, og hvilke transformationer dette kan tænkes at trække med sig.
  • Lars Tønder undersøger i 'Biopolitikkens dobbelthed: om magt og magtesløshed i det epidemiske samfund', hvordan pandemien har blotlagt spørgsmålet om relationen mellem magt, stat og borger; et spørgsmål, han udfolder gennem et sympatisk, men også kritisk, engagement i Michel Foucaults teori om biopolitik.
  • Endelig viser Mia Lunding Christensen, Esben Brøgger Lemminger, Marie Haarmark Nielsen, Jonathan Holm Salka, Benedikte Brincker, Hjalmar Bang Carlsen og Jonas Toubøl, hvordan civilsamfundet under COVID-19 spillede en vigtig samfundsgavnlig rolle, men også at ulige adgang til uformel hjælp udgør et problem. Det sker i kapitlet ’Solidaritet og frivillighed under coronakrisen: Netværks betydning for fordeling af uformel civil hjælp’.

I deres fælles indledende kapitel understreger de to redaktører, at coronakrisen ikke kun giver en sjælden mulighed for at analysere samfundet fra nye vinkler, men at forskningen måske også kan bidrage positivt til den verden, vi kommer til at møde på den anden side.

Som de skriver:

”Forhåbentlig kan vi gennem analyser hjælpe med at pege i retning af det samfund, der kunne være ønskværdigt, og dermed bidrage til den sociale og politiske forhandling, der vil følge i kølvandet på sundhedskrisen. Disse overvejelser har været drivkraften for nærværende bog.”

Læs mere om bogen hos Hans Reitzels Forlag: Det epidemiske samfund