Effektivisering kan kvæle det danske brandvæsen – Københavns Universitet

Samfundsvidenskab > Nyheder og debat > Effektivisering kan kv...

15. december 2017

Effektivisering kan kvæle det danske brandvæsen

Politisk forlig sikrer bedre økonomiske vilkår for deltidsbrandmænd, men ny rapport fra Institut for Antropologi peger på, at identitet, værdier og selve brandindsatserne også spiller en vigtig rolle som motivation for de deltidsansatte brandmænd

Størstedelen af Danmarks brandvæsen består af honorarlønnede deltidsbrandfolk. En ny politisk aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre sikrer, at deltidsansatte brandfolk, fremadrettet ikke vil få deres indsats modregnet i dagpengene eller efterlønnen, som det ellers har været tilfældet indtil nu.

- Aftalen er et godt skridt på vejen mod en øget anerkendelse af den vigtige opgave, som deltidsbrandfolkene løser for Danmark. Det er dog kun et skridt på vejen, da lønnen ikke er den eneste vigtige form for anerkendelse, siger Matti Weisdorf, der står bag en ny forskningsbaseret undersøgelse fra Antropologisk Analyse under Institut for Antropologi ved Københavns Universitet.

Effektivisering kan dræbe

Analysen ”Hvad motiverer brandfolk?” kommer med en række indsigter om brandmandshvervet i Danmark:

- Løn har især betydning som et middel til anerkendelse, hvilket er vigtigere end beløbet i kroner og ører.

- Identitet og værdier er vigtigt for brandmændenes lyst til at påtage sig jobbet. Hvis de værdier, der er bundet til at hjælpe folk i nød - at redde liv og at tage et til tider livsfarligt frivilligt samfundsansvar - reduceres til et spørgsmål om, hvor omkostningseffektivt selve udrykningsopgaverne kan udføres, så vil det have en negativ effekt på brandmændenes opfattelse af arbejdet.

- Det kan blive dyrt hvis man i forbindelse med den igangværende udvikling og (forsøget på en ny) rationalisering af beredskabet alene har fokus på at effektivisere og centralisere ud fra en produktivitetslogik. Flere brandstationer vil – i højere grad end det allerede er tilfældet – risikere ikke at kunne stille med et tilstrækkeligt antal brandfolk, når der er udrykninger, da folk vil vælge at takke nej. Da kommunerne lovmæssigt er forpligtede på at stille med et funktionsdygtigt beredskab, kan dette betyde, at flere og flere stationer vil være nødt til at fuldtidsbemande stationerne, hvilket vil mangedoble udgifterne til beredskabet i Danmark.

Arbejdet bærer lønnen

På baggrund af disse indsigter kommer forskerne med en række anbefalinger:

- Vær forsigtig med at reducere bemandingen på udrykninger. For brandmændene er det selve indsatserne, der gør det værd at være honorarlønnet brandmand.

- Stationsledernes skal klædes bedre på og deres opgave skal tydeliggøres. Ledelsesopgaven på de lokale brandstationer er kompleks, bl.a. fordi stationslederne – der i øvrigt også selv er på deltid – skal kunne lede og motivere deltidsbrandfolk, der hverken er helt frivillige eller helt lønarbejdere.

Undersøgelsen er udarbejdet af videnskabelig assistent Matti Weisdorf med bidrag af seniorrådgiver Steffen Jöhncke og erhvervskonsulent Bettina Skårup.

Undersøgelsen er lavet med støtte fra en faglig følgegruppe bestående af:

Carsten Iversen, Direktør i Beredskabsforbundet - cai@beredskab.dk
Bjarne Nigaard, Danske Beredskaber - bni@danskeberedskaber.dk
Henning Schreiber, Falck A/S - hsr@falck.dk

Rapporten ”Hvad motiverer brandfolk? - En antropologisk analyse af rekruttering og fastholdelse af honorarlønnede brandmænd” kan læses her

Kontakt: Matti Weisdorf - 4084 7605



Lønnen ikke er den eneste vigtige form for anerkendelse for de deltidsansatte brandmænd i Danmark. Selve brandindsatserne har for eksempel også stor betydning. Foto: Colourbox