09. maj 2019

20 mio. kr. til ny forskning om krig, konflikt, klimapolitik, identitetspolitik og tab af kontrol

FORSKNINGSMIDLER

Danmarks Frie Forskningsfond uddeler 753 mio.kr. til i alt 215 nye forskningsidéer. På Samfundsvidenskab får en psykolog, to statskundskabere og to antropologer tilsammen godt 20 mio. kr. til nye projekter om krig, konflikt, klimapolitik og tab af kontrol.

Geo ingeneering
Hvad sker der på den internationale sikkerhedspolitiske bane, hvis vi griber direkte ind i klimasystemet? Dette undersøger et af de DFF-støttede projekter.

I alt 215 forskere over hele landet er sikret risikovillige forskningskroner fra Danmarks Frie Forskningsfonds absolut største årlige uddeling af forskningsmidler. Forskerne anvender i stor udstrækning kunstig intelligens, digital metodeudvikling og teknologi til at accelerere udviklingen af f.eks. ny medicin, metoder til afsløring af børssvindel og nye måder at angribe samfunds- og klimaudfordringer, oplyser forskningsfonden.

- Danmark har en yderst stærk forskningsmasse. Som land skal vi sætte den enorme kapacitet fri og gå forrest med vidensopbygningen på forskningens mange forposter. I år sporer vi især en større forståelse af, hvordan nye digitale teknologier kan accelerere forskningen, og det er en tendens, der går på tværs af forskningsområderne fra humaniora til naturvidenskab. Teknologien skyder en enorm innovationskraft ind i forskningen, som løfter den på bemærkelsesværdig vis, siger professor i økonomi på Københavns Universitet og bestyrelsesformand i DFF David Dreyer Lassen.

Velfærdstemaer

Blandt projekter på det humanistiske og samfundsvidenskabelige område er forskerne optaget af sociale og kulturelle konsekvenser af klimaforandringer, ændrede medielandskaber og humanistisk forskning i nye sundhedsteknologier. Flere projekter omhandler integration- og asylproblematikker og forholder sig til aktuelle samfundsudfordringer.

Nye forskningsprojekter på SAMF

Retsopgør efter krig

Henrik Erdmann Vigh, professor, Institut for Antropologi har modtaget knap 2,9 mio. til projektet Under the Spectre of Invisibility, hvor han vil undersøge menneskers økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder i de retsopgør, der finder sted efter krigssituationer. Arbejdet starter i september 2019 og løber i tre år på KU´s Center for Global Kriminologi.

- Vi fokuserer på Syrien og Irak, der begge er steder, hvor det internationale retssystem står på spring for at komme til. Vi undersøger springet og kigger på, hvordan sådan et overgangsopgør koordineres, forhandles og implementeres, siger Henrik Vigh.

Hvad sker der politisk, hvis vi bekæmper den globale opvarmning med et teknologisk fix?

Olaf Corry, lektor på Institut for Statskundskab, har modtaget 2,6 mio.kr. til det treårige projekt Security Politics of Climate Engineering: Diplomatic and strategic implications of solar geo-engineering technology.
 
- Vi vil undersøge de sikkerhedspolitiske konsekvenser af nye mulige klimateknologier, som sigter efter at modvirke global opvarmning. En af de ting, vi skal se på, er fx, hvad der vil ske på den internationale sikkerhedspolitiske bane, hvis vi vælger at gribe direkte i klimasystemet, f.eks. ved at sprøjte partikler i stratosfæren, så nogle af solens stråler spejles tilbage ud i rummet, fortæller han.

Er du i kontrol?

Lektor Signe Allerup Vangkilde har modtaget godt 6,1 mio. kr. til sit forskningsprojekt Are you in control? The Cognitive Control and Arousal Project (CoCoA), hvor hun fra oktober 2019 og 3,5 år frem vil undersøge menneskers kognitive kontrol og ikke mindst tabet af kognitiv kontrol

- Kognitiv kontrol er en samlebetegnelse for de psykologiske processer, som sætter os i stand til at styre vores opmærksomhed og handlinger, så de bedst muligt understøtter vores mål. Denne kontrol er sjældent perfekt, men kontroltab er særligt fremtrædende ved psykiatriske lidelser så som ADHD. I dette projekt vil vi bruge adfærdseksperimenter og målinger af hjerneaktivitet hos raske deltagere og patienter til at udvikle en ny psykologisk-matematisk model, som kan redegøre for det komplekse forhold mellem impulsdrevne, automatiske processer og kognitive kontrolprocesser, og som kan forudsige, hvornår og hvorfor kognitiv kontrol bryder sammen, fortæller Signe Vangkilde

Konsekvenser af identitetspolitik

Professor på Institut for Statskundskab Peter Thisted Dinesen modtager godt 5,8 mio.kr. til projektet E Pluribus Plures: Is identity politics a new fault line in contemporary societies?, hvor han vil undersøge forskellen mellem nye og mere traditionelle former for identitetspolitik og via analyser af spørgeskemadata og data fra sociale medier se på, hvordan befolkningen i tre lande - Danmark, Sverige og USA - oplever identitetspolitik. Endelig vil han se på, om identitetspolitik skader den sociale sammenhængskraft, som nogen hævder.

- Vi vil afdække, hvad begrebet “identitetspolitik” egentlig dækker over, hvad folk mener om identitetspolitiske spørgsmål, samt hvilke sociale og politiske konsekvenser identitetspolitik kan have. Nogle mener, at identitetspolitik kan hjælpe undertrykte grupper med at deltage i samfundet på lige fod med andre grupper. Andre hævder, at identitetspolitik i yderste konsekvens udgør en trussel mod sammenhængskraften - de sociale bånd mellem forskellige sociale grupper i samfundet - fordi den fremhæver forskelle snarere end ligheder mellem grupper. Vi ved meget lidt om identitetspolitik og ikke mindst dens potentielle konsekvenser, og det er det, som projektet forsøger at gøre os klogere på, siger Peter Thisted Dinesen.

Politiske, etniske og religiøse spændinger blandt tyrkere i Europa

Matthew Carey og Ida Hartmann, på Institut for Antropologi, modtager knap 2,9 mio.kr. til projektet Affect and Infrastructure: Turkish Rifts in European Civility. Sammen vil de undersøge hvordan polarisering i Tyrkiet skaber nye brudflader blandt tyrkiske migrantbefolkninger i Europa, og hvilke nye alliancer og fraktioner det genererer blandt tyrkiske migranter og deres efterkommere, i relation til majoritets befolkninger, og i forhold til Europæiske nationalstater. Via antropologisk feltarbejde i tyrkiske moskeer, privatskoler og kulturforeninger i Danmark, Tyskland og England, vil de udforske hvordan politiske, etniske og religiøse spændinger ombrydes i hver af de tre lande.
 
- I de seneste år er Tyrkiet blevet ramt af kupforsøg, undtagelsestilstand og økonomisk krise. Forandringerne puster til gamle spændinger, skaber nye fraktioner og tvinger tyrkere til at vælge side i et stadigt mere polariseret politisk landskab. Det gælder ikke kun for tyrkere i Tyrkiet, men også for de mange der er bosat i Europa, fortæller Ida Hartmann.

Fakta om uddelingen

  • Internationale paneler kommer med såkaldte peer reviews, som rådene i vidt omfang inddrager i bedømmelserne
  • 1618 forskere har ansøgt om sammenlagt 5,8 mia. kr., mens 215 ansøgere har opnået bevilling for samlet 753 mio. kr.
  • 67 forskere fra KU har hjemtaget 259 mio. kr. fra DFF-uddelingen
  • Succesraten målt på beløb er 13 %
  • Danmarks Frie Forskningsfond er en offentlig fond og fordeler årligt ca. 1,2 mia. kr. til gryende forskning i Danmark.