25. november 2019

Har vi nok 'grøn' viden til at omstille dansk økonomi?

BARRIERE-ANALYSE

Er Danmarks grønne videns-beredskab godt nok rustet til at understøtte en grøn omstilling af dansk økonomi? Det spørgsmål rejser forskere fra Københavns Universitet i et nyt debatoplæg 'Fra Statistik til Politik'.

I 2017 udgav Danmarks Statistik for første gang et grønt nationalregnskab for Danmark. Siden udgivelsen har det været debatteret, om det overhovedet er nødvendigt at have et grønt nationalregnskab i Danmark. 

Det grønne nationalregnskab (GNR) er et såkaldt ’satellit-regnskab’, der supplerer det økonomiske nationalregnskab med relevant miljø- og klimapolitisk data. Dermed kan GNR danne grundlag for vurderinger af om Danmarks samfundsudvikling er bæredygtig og udgør en central forudsætning for at integrere miljø- og klimahensyn i den økonomiske politik.

I debatoplægget ’Fra Statistik til Politik’ har forskere fra Institut for Statskundskab med afsæt i interviews med embedsmænd, interesseorganisationer, tænketanke og økonomiske råd  identificeret en række potentielle barrierer, der kan gøre det svært for politikere, at anvende GNR i politikudviklingen:

  • GNR kan være et misvisende værktøj, fordi det ifølge nogle brugere er opbygget forkert og f.eks. hviler på en forkert definition af ’grøn’.
  • GNR bliver ikke brugt, fordi det ikke omsættes til andre typer af miljø- og klimaøkonomisk viden såsom et grønt BNP, en grøn økonomisk regnemodel, grønne værdisætningsstudier og andre typer af miljø- og klimaøkonomisk analyser.
  • Når GNR faktisk omsættes i miljø- og klimaøkonomiske analyser, indgår disse ikke i relevante politiske beslutningsprocesser på grund af forskellige politiske eller administrative barrierer.
  • GNR bruges ikke, fordi det samlede ’grønne videns-regime’ i Danmark ikke er lige så fagligt solidt og veludbygget som i tilsvarende lande. Eksisterende aktører mangler ressourcer, tid- og analysekapacitet til at omsætte GNR i analyser, ligesom der i Danmark er relativt få og ressourcesvage analyseorganisationer eksternt til centraladministrationen.  

Med afsæt i barriere-analysen rejser forskerne bag ’Fra Statistik til Politik’ fire spørgsmål til debat:  

  1. Hvilke præmisser og kriterier kan et statistisk redskab som GNR med rimelighed evalueres og kritiseres på?
  2. Er det tilstrækkeligt alene at finansiere udarbejdelsen og vedligeholdelsen af GNR, eller bør Danmark også̊ finansiere andre typer af miljø- og klimapolitiske analyser og viden?
  3. Hvilke regneprincipper bør tiltænkte økonomiske, miljø- og klimapolitiske tiltag konsekvensvurderes med, før de inddrages i den politiske beslutningsproces? Og kan et grønt ’symmetriprincip’ supplere eksisterende regneprincipper?
  4. Er Danmarks samlede ’grønne videns-beredskab’ tilstrækkeligt veludbygget? Eller bør der tilføres ressourcer til nye og/eller allerede etablerede analyseorganisationer?

Til avisen Information siger professor i statskundskab Jens Hoff, at der med folketingsvalget er kommet en voldsomt stigende interesse for klima - både politisk og i befolkningen.

- Men hvis man på den anden side kigger på, hvilke institutioner der egentlig har analytisk kapacitet til at behandle de klimamæssige og økonomiske ting i Danmark, så er det ikke imponerende. Vi har ikke supermeget kapacitet til at arbejde med de her ting på et højt niveau i Danmark. Dem, der kan spille den økonomiske del af det, er jo ikke særligt mange. I forhold til lande, vi normalt sammenligner os med, så er Danmark bagud på analytisk kapacitet, siger han til avisen.


Fakta

Debatoplægget ’Fra Statistik til Politik’  er en del af  forskningsprojektet ’New Green Knowledge: Developing and Implementing Green National Accounts and the Green GDP’. der sker i samarbejde mellem forskere fra Økonomisk Institut, Institut for Statskundskab, Political Ideas and Analysis (P.I.A), Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (alle på Københavns Universitet) samt Danmarks Statistik og DREAM-gruppen.

Projektet har til formål at belyse og styrke forudsætningerne for en mere systematisk integration af klima- og miljøhensyn i den mellemfristede økonomiske planlægning i Danmark. Som led heri undersøger projektet bl.a. 'potentialer og langsigtede muligheder for en re-orientering af forskellige dele af den danske centraladministration i retning af anvendelse af det grønne nationalregnskab.' Ligeledes udvikles der i regi af projektet en ny grøn REFORM-model og en beregning af Danmarks ’grønne BNP’ . 

Forskningsprojektet er finansieret af KR-fonden og Carlsbergfondet

Debatoplægget er udarbejdet af postdoc Martin Møller Boje Rasmussen og professor Jens William Hoff, Institut for Statskundskab.