10. december 2019

Hun vil kortlægge interesseorganisationers digitale påvirkning af politikere og borgere

FORSKNINGSBEVILLING

Med et ERC-Consolidator Grant på 15 mio. kroner skal professor i statskundskab Anne Rasmussen undersøge hvordan interesseorganisationernes brug af digitale kommunikationsformer fx tweets, YouTube-videoer, facebook-posts og e-mails, ændrer politiske diskussioner og påvirker demokratiet i otte lande. Bevillingen er det første ERC-Consolidator grant til en kvinde indenfor statskundskab i Danmark.

Anne Rasmussen. Foto: ERC
Anne Rasmussen
Foto: ERC

Digitale teknologier har de seneste årtier grundlæggende forandret den måde, virksomheder og interesseorganisationer forsøger at påvirke både den offentlige debat og politikernes beslutninger. Men vi ved stadig meget lidt om, hvordan denne digitale transformation af politisk interessevaretagelse påvirker og ændrer vores demokrati - fx hvilke typer af interessenter, der vinder i den digitaliserede virkelighed, og hvem der taber.

Professor i statskundskab Anne Rasmussen vil over de næste fem år kortlægge, hvordan interesseorganisationernes digitale kommunikationsformer ændrer det politiske landskab. I forskningsprojektet ADVODID vil hun analysere data fra fx hjemmesider, opslag på sociale medier, avisartikler og interviews med 400 udvalgte interesseorganisationer og undersøge, hvordan digitale politiske kampagner og strategier er forskellige sammenlignet med, når interesseorganisationerne opererer offline.

Digital interessevaretagelse i otte forskellige lande

Sammen med sit nye forskningsteam vil Anne Rasmussen se på, hvor stor sammenhæng der er mellem de politiske agendaer, som borgere, interesseorganisationer og politikere forfølger online i de otte forskellige lande, som forskningsprojektet har fokus på: Australien, Chile, Danmark, Indien, Holland, Spanien, Storbritannien og USA. Projektet vil også identificere og analysere brugen af forskellige on- og offline redskaber til interessevaretagelse på et lang række politiske emner i landene, fx arbejdstid, miljøskatter og barselsregler.

- Jeg vil undersøge, hvad det betyder for interesseorganisationernes evne til at sætte en dagsorden og påvirke udfaldet af den politiske dagsorden, når de ikke kun mødes fysisk med politikere og borgerne men i højere grad kommunikerer med dem via sociale medier, som fx Facebook og YouTube-videoer. Samtidig vil vi se på, hvordan brugen af digitale teknologier påvirker vores demokrati og samfund, fx karakteren af den politiske diskussion mellem borgere, organisationer og politikere.

Forskerne i Anne Rasmussens team vil også udføre felt-eksperimenter i to af de otte lande i samarbejde med interesseorganisationer. Her vil de undersøge, hvorvidt og hvordan deres politiske kampagner påvirker holdninger både hos politikere og borgere – fx ved at måle, om folk ændrer syn på forskellige politiske spørgsmål, efter de har modtaget forskellige kampagnebudskaber online og/eller offline.

Grafik - Hvordan ændrer ændrer interesseorganisationers brug af digitale kommunikationsformer politieske diskussioner og påvirker demokratiet
Før internettets udbredelse benyttede interesseorganisationer sig primært af traditionelle nyhedsmedier, skriftlige henvendelser og fysiske møder med politikere. I dag foregår politisk interessevaretagelse i stor stil også online fx på sociale medier. Professor i statskundskab Anne Rasmussen vil over de næste fem år kortlægge hvordan digital interessevaretagelse ændrer det politiske landskab. 

Det har været helt centralt at designe projektet på en sådan måde, at det omfatter et bredere udsnit af lande end dem, der typisk er fokus på. Særligt valget af Indien er noget som Anne Rasmussen fremhæver som helt unikt.

- Det er uden tvivl mere krævende at indsamle data i Indien, men det giver os en unik mulighed for at studere digital interessevaretagelse i en del af verden, hvor den måske kommer til at gøre den største forskel fremover. Det er klart, at færre har adgang til internet her end i mange af de andre lande, men Indien har det næsthøjeste antal internetbrugere i hele verden, og udbredelsen af internet og mobiltelefoner i både by- og landdistrikter stiger massivt disse år, siger hun.

Institutleder på statskundskab på Københavns Universitet Nina Græger glæder sig over det nye, store forskningsprojekt.
- Det er en fjer i hatten for både Anne og for instituttet. Projektet er innovativt og handler om et emne, der bliver stadigt vigtigere, nemlig digitaliseringen af vores hverdag. Interesseorganisationers mulighed for at påvirke holdninger og adfærd blandt borgere og politikere spiller en stor rolle i demokratier, så det er et helt centralt forskningsområde i statskundskab. Med dette projekt vil vi få reel ny viden om, hvordan det foregår både online og i den klassiske form. Det kan give os langt større gennemsigtighed i hele den demokratiske proces, siger hun.

- Det er mit håb, at de store datasæt, som ADVODID-projektet producerer, vil hjælpe os forstå, hvordan moderne former for interessevaretagelse påvirker både vælgerne, politikerne og hele det demokratiske system. Om det fx øger den demokratiske 'sundhed', fordi forskellige politiske interesser og agendaer i højere grad får lige chancer for at få opmærksomhed, eller om det faktisk er det modsatte, der sker, siger Anne Rasmussen.

Se Det Europæiske Forskningsråds omtale af Anne Rasmussens forskningsprojekt og flere andre.