3. november 2020

Millionbeløb til forskning i grøn omstilling

Grøn jordklode - Flickr
Foto: Flickr

Et nationalt klimaborgerting skal de næste år diskutere dilemmaer og løsninger forbundet med klimaudfordringerne. Borgertinget udspringer af en bred aftale om en ny klimalov, som regeringen indgik i 2019.

Nu skal et nyt tværfagligt forskningsprojekt “Democratic Innovations in a Green Transition” fokusere på netop klimaborgertingets evne til at skabe folkelig opbakning til den grønne omstilling. Projektet skal samtidig undersøge, hvordan klimaborgertinget påvirker resten af det danske politiske system.

Et lille stykke danmarkshistorie

Projektet ledes af professor (MSO) Lars Tønder ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet i samarbejde med forskere fra IT-Universitetet og Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet. I alt har projektet fået seks millioner kroner af Danmarks Frie Forskningsfonds midler til forskning i grøn omstilling. 

Projektet skal overordnet set være med til at vise, hvordan demokratisk inddragelse kan bidrage til den grønne omstilling, fortæller Lars Tønder, der ser frem til at følge klimaborgertingets arbejde fra start til slut:

“Klimaborgertinget er faktisk et stykke danmarkshistorie. Det er ret unikt, at man vælger 99 borgere til at diskutere så store emner som klimaforandringer. Og det er fantastisk, at vi kan være med sidelinjen og bidrage med forskning til at forstå, hvad klimaborgertinget kan, hvad dets potentiale er, og hvad dets muligheder er for at skabe mere inddragelse i samfundet".

Styrket fokus på ‘grønne’ forskningsprojekter

“Det nye projekt passer godt ind i Instituttets vision om flere ‘grønne’ forskningsprojekter”, siger Nina Græger, der er institutleder på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. 

Senest er der blevet etableret en forskergruppe om klima, miljø og forandring, REGROUP, og et tværfagligt forskningscenter om klima og bæredygtighed, Centre for Sustainability and Society (SUSY). Der er også planlagt flere projektansøgninger til f.eks. EU’s Green Deal Call. 

Institutlederen håber på, at der kommer flere tværfaglige initiativer på det grønne område:

“Klima er et særligt egnet forskningsfelt til at fremme et tværfagligt samarbejde, noget som projektet om klimaborgertinget er et godt eksempel på”, siger Nina Græger.

Projektet “Democratic Innovations in a Green Transition” løber over tre år. I alt har Danmarks Frie Forskningsfond uddelt 330 millioner kroner til 65 forskningsprojekter om grøn omstilling. 

 

 

Fakta om klimaborgertinget

  • Danmarks Statistik har stået for udvælgelsen af borgere ud fra kriterier som alder, køn, geografi, uddannelse og indkomst.
  • Borgertinget er en del af aftalen om klimaloven, som regeringen indgik den 6. december 2019 sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet.
  • Koncept og program for Borgertinget er udviklet i samarbejde med Teknologirådet, der også står for faciliteringen af Borgertingets samlinger.
  • Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vil fungere som koordinerende sekretariat for Borgertinget.

    Kilde: Klima-, energi- og Forsyningsministeriet.