Ny analyse: Vi er på vej mod et demokratisk A- og B-hold – Københavns Universitet

Samfundsvidenskab > Nyheder og debat > Ny analyse: Vi er på v...

01. juni 2018

Ny analyse: Vi er på vej mod et demokratisk A- og B-hold

KV17

Kvinderne, de højtuddannede, og borgere med job og dansk statsborgerskab er gode til at udnytte deres demokratiske rettigheder. Her stemmer op mod 90%. Mens det står meget sløjt til med valgdeltagelsen blandt de lavt-uddannede (især mænd) og dem på overførselsindkomst samt blandt borgere med ikke-dansk baggrund, hvor helt ned til 10% vælger at bruge deres ret til at stemme ved kommunal- og regionsrådsvalg, viser en ny analyse fra Københavns Universitet.

Det regionale og kommunale demokratis sundhedstilstand fik et lille knæk ved kommunal- og regionsrådsvalget i november 2017. Med en samlet stemmeprocent på 70,8% fik valgdeltagelsen et lille fald på 1,1 procentpoint sammenlignet med valget i 2013. Valgdeltagelsen er dog stadig høj og relativt stabil, både når vi sammenligner over tid og med andre lande.

Men den høje stemmeprocent dækker over store forskelle. Den nye rapport beskriver i detaljer valgdeltagelsen for forskellige socio-demografiske grupper af borgere i Danmark, og viser, hvordan de højtuddannede stemmer langt mere end dem med kortere uddannelse, de arbejdsløse mindre end vælgere i arbejde, danskere mere end indvandrere og deres efterkommere og danske statsborgere mere end udenlandske statsborgere.

Valgdeltagelse for indvandrere og efterkommere er på blot ca. 40%, mens den for danskere er på ca. 75%. Det er bekymrende, især at efterkommerne, som er født og opvokset i Danmark, stadig ligger så markant efter danskerne målt på valgdeltagelse.

Samlet set betyder det, at vælgerne grupperer sig i et demokratisk A- og B-hold. A-holdet dommineres af kvinder, højt uddannede, vælgere i arbejde og vælgere med dansk statsborgerskab mellem 60 og 79 år. A-holdets valgdeltagelse er over 90%. Det demokratisk B-hold dommineres af mænd, lavt uddannede, vælgere på overførselsindkomst med ikke-dansk baggrund. Her kan valgdeltagelsen komme helt under 10%.

Figur over valgdeltagelse KV17

KOMMUNAL- OG REGIONSRÅDSVALG 2017: Valgdeltagelse for indvandrere og efterkommere er på blot ca. 40%, mens den for danskere er på ca. 75%. Det er bekymrende, især at efterkommerne, som er født og opvokset i Danmark, stadig ligger så markant efter danskerne målt på valgdeltagelse, siger professor i statskundskab Kasper Møller Hansen.

- Udfordringen er klar: vi har en stor gruppe vælgere, som har valgt demokratiet helt fra. Men via kontrollerede forsøg ved vi i dag også, at såvel både det at sende Grundloven til de unge og en venlig SMS-påmindelse inden valget kan mobilisere grupper med lav valgdeltagelse, siger professor Kasper Møller Hansen.

Nu stemmer kvinder mere end mænd

Rapporten viser også, at kvinder nu stemmer 3,6 procentpoint mere end mænd. Omregnet vil det sige, at over 130.000 flere kvinder end mænd fandt vej til stemmelokalerne i november 2017, så kvinderne har dermed større indflydelse på sammensætningen af byrådene end mænd har.

I lighed med tidligere analyser fra Center for Valg og Partier viser rapporten for kommunal- og regionsrådsvalget 2017 hvordan sammenhængen mellem alder og valgdeltagelse er som en rutsjebane, hvor de 18-årige stemmer langt mere end dem på 19-21 år. Herefter fortsætter valgdeltagelsen med at stige til vælgerne er 70 år, hvorefter den igen falder brat.

De yngste vælgere oplevede faktisk i 2017 en stigning i deres valgdeltagelse på 4 procentpoint. Det var bemærkelsesværdigt, også i kraft af, at det skete oven på en stigning i de 18-åriges valgdeltagelse på 13 procentpoint fra 2009 til 2013. De 18-årige stemte dermed hele 17 procentpoint mere ved kommunal- og regionsvalget i 2017 end de gjorde i 2009. Det er den højeste valgdeltagelse, vi nogensinde har målt for denne gruppe.

De 18-åriges valgdeltagelse er nu på niveau med de 50-59-årige, kun overgået af de 60-79-åriges valgdeltagelse, som er over 82%.

- Muligheden for at stemme er jo den enkelte borgers væsentligste demokratiske handling, så det giver håb og legitimitet for fremtidens lokale-og regionale demokrati, at de unge nu i langt større omfang end tidligere vælger at veksle deres valgkort til en stemmeseddel og afgive deres stemme. Men vi har stadigt en stor udfordring blandt de ikke-vestlige efterkommere og indvandrere, siger professor Kasper Møller Hansen.

Kontakt
Professor Kasper Møller Hansen
Institut for Statskundskab
Mobil: 51 24 50 05
Mail: kmh@ifs.ku.dk

Journalist Janni Brixen
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Mobil: 93 56 52 57
Mail: jab@ifs.ku.dk