3. februar 2021

Ny enhed på Københavns Universitet skal forske i børn og undervisning

Uddannelse

Med en bevilling fra Børne- og Undervisningsministeriet skal forskere på tværs af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet styrke den kvantitative forskning i, hvordan forældrebaggrund og særlige indsatser mod ulighed påvirker børns uddannelse og sociale mobilitet.

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Økonomisk Institut, Sociologisk Institut og Copenhagen Center for Social Data Science bliver i de kommende fire år centrum for en helt ny, tværfaglig forskningsenhed, UDDanKvant, der i samarbejde med Børne- og Undervisningsministeriet skal styrke den kvantitative børne- og undervisningsforskning i Danmark.

Børne- og Undervisningsministeriet har taget til initiativ til den nye enhed, som ministeriet selv støtter med 7,5 mio. kr. frem til efteråret 2024. Derudover skal midler fra fonde og egenfinansiering sikre, at den nye enhed får en grundstamme på otte erfarne forskere suppleret med to ph.d.-studerende og to postdoc-ansættelser.

Den nye forskningsenhed får særligt fokus på de faktorer, der bestemmer, hvordan børn og unge klarer sig på deres vej gennem uddannelsessystemet. Det sker gennem flere projekter, der med brug af avancerede statistiske og økonometriske modeller vil afdække, hvorfor nogle børn klarer sig bedre end andre. I sidste ende er målet at skabe bedre uddannelser for alle børn uanset deres baggrund.

”Vi glæder os til at komme i gang med samarbejdet med Børne- og Undervisningsministeriet,” siger professor ved Økonomisk Institut Mette Ejrnæs, der bliver daglig leder af UDDanKvant.

”Forudsætningen for at kunne lave kvantitativ børne- og uddannelsesforskning af høj kvalitet er adgang til gode data, detaljeret kendskab til området, herunder de politiske indsatser, og stærke kvantitative kompetencer. Ministeriet har detaljeret viden om data og deres indsatser, mens enhedens forskere kan bidrage med viden om de nyeste kvantitative metoder. Til sammen giver det ideelle muligheder for at skabe ny viden om området,” siger hun.

Børne- og Undervisningsministeriet har placeret det nye forskningsmiljø på Københavns Universitet efter en ansøgningsrunde, hvor ministeriet efterspurgte en enhed, som kan være med til at understøtte politikudvikling samt lokale og nationale beslutninger på børne- og undervisningsområdet. Rådgivning og opkvalificering i forhold til ministeriets eget analyse- og vidensarbejde samt afvikling af konferencer og kurser bliver derfor også blandt UDDanKvants opgaver.

Fokus på ulighed og social mobilitet

Over de kommende fire år sætter forskningsenheden ikke mindre end ni delprojekter i gang, som fra forskellige vinkler vil undersøge betydningen af forældrebaggrund og dykke ned i de mange valg og omstændigheder, der kan have indflydelse på børn og unges uddannelse gennem livet.

Selv om vi i Danmark ofte bryster os af vores høje sociale lighed, er der grænser for den sociale mobilitet.

Lektor Kristian Bernt Karlson

Den sociale arv og evnen til at bryde den går som en rød tråd gennem delprojekterne. Et eksempel er den delundersøgelse, som Kristian Bernt Karlson og Mads Meier Jæger, henholdsvis lektor og professor ved Sociologisk Institut, får ansvar for.

Projektet vil med afsæt i data fra Danmarks Statistik afdække, hvor meget bedre en elev fra en ressourcesvag familie skal præstere i skolen for at have den samme chance for at stå med et eksamensbevis fra en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse.

”Selv om vi i Danmark ofte bryster os af vores høje sociale lighed, er der grænser for den sociale mobilitet. Vi vil derfor forsøge at besvare, i hvor høj grad faglige meritter kan være med til at bryde den sociale arv i dagens Danmark. Danmarks statistiks registre giver her en unik mulighed for at studere hele årgange og se på udviklingen over tid,” siger Kristian Bernt Karlson.

Andre delprojekter vil besvare spørgsmål som:

  • Hvad betyder tidlig start i vuggestuen for barnets vej gennem uddannelsessystemet?
  • Hvilken effekt har ekstra ressourcer til daginstitutioner i socialt belastede områder?
  • Hvad betyder forældrenes skolevalg for barnets muligheder senere?
  • Og hvordan påvirker psykisk sygdom og sårbarhed blandt unge deres forløb på ungdomsuddannelserne?

Brug af nye metoder

Copenhagen Center for Social Data Science (SODAS) får en særlig rolle ved at benytte nye former for ’maskinlæring’ (kunstig intelligens) og ’big data’ til at måle effekter af interventioner og finde årsagssammenhænge på uddannelsesområdet, som de mere klassiske metoder har svært at afdække.

”Vi vil f.eks. undersøge, hvordan nye datatyper fra bl.a. undervisnings-apps kan hjælpe med at måle, hvilke faktorer der påvirker elevers indlæring. Og ved også at benytte nye værktøjer, der kombinerer datavidenskab med økonometri, kan vi samtidig give mere målrettede anbefalinger til fremtidige tiltag,” forklarer adjunkt Andreas Bjerre-Nielsen fra SODAS.

Forskningsenheden begynder sit arbejde til efteråret og er finansieret frem til slutningen af 2024.